af Sophie Cosic
Bradley-fødselsmetoden blev udviklet i 1940’erne af Dr. Robert A. Bradley, en amerikansk obstetriker. Den er baseret på filosofien om “naturlig fødsel” (uden medicin) og var banebrydende med hensyn til inddragelse af fædre under fødslen.
Lamaze-teknikken blev også etableret i 1940’erne af Dr. Fernand Lamaze, en fransk obstetriker. Lamaze var påvirket af den sovjetiske fødselspraksis, og han støttede især jordemødrenes rolle under fødslen. Hans metode begyndte at vinde popularitet i USA i slutningen af 1950’erne og er nu den mest anvendte fødselsteknik.
Selv om både Lamaze- og Bradley-teknikken fører til det samme resultat, adskiller de sig på en række måder. Den mest markante kontrast mellem disse fødselsmetoder er spørgsmålet om smertebehandling, og hvordan forældrene tackler denne udfordring. Men hvad afslører disse to metoder, og hvordan adskiller de sig?
Bradley-teknikken
Bradley-metoden er et tolv ugers kursus, der lærer forældrene, hvordan de kan kontrollere smerten ved fødslen. Den går ind for naturlige fødselsfilosofier og kaldes også for “the husband coached” fødselsteknik. Den opfordrer forældrene til at bruge dyb vejrtrækning og afslapningsøvelser som et middel til at klare fødslen.
Bradley-metoden afviser idéen om ‘distraktion’ som en måde at håndtere fødslen på og bestrider brugen af smertestillende medicin og kejsersnit, medmindre det er absolut nødvendigt.
Kurser, der fokuserer på Bradley-teknikken, forbereder dog forældrene på uventede komplikationer, der kan resultere i et kejsersnit eller andre former for indgreb. Hans metoder omfatter også råd om ernæring og kost til moderen under graviditeten, hvilket uundgåeligt har en positiv effekt på fosterets vækst og velbefindende. Den vordende mor opfordres altid til at dyrke rimelig og regelmæssig motion, så hun er ordentligt konditioneret til at føde.
Bradley-teknikken oplyser også forældrene om de forskellige faser af fødslen og lærer dem, hvordan de skal reagere på moderens krop, der ændrer sig. Faderen får rollen som “coach” under fødselsprocessen, hvor han holder moderen fokuseret på opgaven, hjælper med vejrtrækningsøvelser og giver masser af beroligelse. Forskellige former for massage kan også anvendes.
Lamaze-teknikken
Lamaze-teknikken anvender en pavlovsk reaktion på smerten ved fødslen.
Lamaze mente, at fødslen var en fysisk øvelse, der kræver både energi og koncentration. Hans metode fokuserer på at udstyre det vordende par med forskellige redskaber til at lindre ubehag og bevare energien for at kontrollere smerten, når den opstår.
Lamaze-teknikken opfordrer parret til at bruge dybe åndedrætsøvelser og forskellige “distraktionsteknikker”, som kan omfatte at koncentrere sig om behagelige minder, som en måde at distrahere kvinden fra smerten under fødslen på.
Lamaze-fødselskurser anbefaler ofte de fordele, der er forbundet med at skifte stilling under fødslen, samt brugen af varme og kolde pakker og ‘fødselsbolde’ for at lette veerne.
Lamaze-filosofien er ikke så regimenteret som Bradley-metoden. Den giver forældrene alle fakta, men giver alligevel parret mulighed for at bruge oplysningerne på måder, der fungerer for dem. Den mere liberale tilgang tilbyder en neutral holdning med hensyn til smertestillende medicin sammen med andre medicinske og kirurgiske muligheder. Dette overlades til parret til at beslutte fødselsmetoderne.
Konklusion
Der er mange subtile forskelle og ligheder mellem Bradley- og Lamaze-fødselsmetoderne. Den primære forskel er, at Bradley-metoden instruerer kvinderne i at fokusere på at kontrollere deres smerter. Mens de ifølge Lamaze-teknikken bliver undervist i at aflede opmærksomheden fra den. Lighederne omfatter brugen af dybe vejrtrækningsteknikker, opmuntringen til passende motion for moderen under graviditeten og inddragelsen af begge forældre i fødselsprocessen.
For vordende familier er den bedste mulighed at indsamle så mange oplysninger som muligt fra enten deres fødselslæge eller jordemoder, før de træffer en fast beslutning om, hvilken fødselskursus de skal deltage i. Det er altid at foretrække at vælge den fødselsmetode, der tiltaler det enkelte par mest, da det vil give dem mulighed for at føle sig i kontrol og dermed opleve den form for fødsel, der passer bedst til deres behov.