Salut tout le monde! Eller skal jeg sige hola i stedet? Hvis du er her, er det fordi du spekulerer på, hvilket fremmedsprog du skal studere, og for endelig at besvare dit brændende spørgsmål én gang for alle: Hvilket sprog er nemmest at beherske, spansk eller fransk?
Det er uden tvivl en stor opgave at opnå flydende sprogfærdighed på et fremmedsprog, uanset hvilket sprog du vælger. Den gode nyhed er, at fransk og spansk begge anses for at være forholdsvis lette at lære i sammenligning med mange andre verdenssprog. Ifølge Foreign Service Institute kræver det faktisk mindst studietid at opnå færdighed i et af disse sprog, nemlig i gennemsnit ca. 575-600 timer eller ca. 24 uger (afhængigt af din rutine).
Lær et eller lær dem begge
Det, der er endnu mere tillokkende, er den kendsgerning, at det at lære et af disse sprog forbedrer din evne til at beherske det andet sprog betydeligt hurtigere. Da jeg personligt lærte fransk først, var jeg i stand til at lære spansk meget hurtigere og mere effektivt, og jeg kan love dig, at det er absolut muligt for dig også.
Hvad er svært ved hvert sprog?
Hvad er svært ved hvert sprog?
Hvor du tager en ny udfordring op, hjælper det at forberede dig på at overvinde de potentielle forhindringer, der ligger forude. Dette er især relevant, når du afvejer dine muligheder mellem to nært beslægtede studieretninger. Lad os undersøge de mest komplekse aspekter af både spansk og fransk for at give dig en fornemmelse af potentielle bump på vejen til flydende sprogfærdighed.
Den komplekse franskhed
Udtale regler
Både fransk udtale og lydforståelse kræver en dedikeret opmærksomhed på detaljer for at kunne mestres. På grund af liaisons, enchaînement, tavse konsonanter og deres mange undtagelser er det svært at afgøre, hvor et ord slutter og et andet begynder.
Fem accenttegn
Fransk bruger fem forskellige accenttegn, som påvirker udtalen af ord samt deres betydning og endda giver ledetråde om, hvordan ordet blev stavet i oldtiden. De fem accenttegn er:
- L’accent aigu: é (udtales “ay”)
- L’accent grave: è, à (udtales “eh” og “ah”)
- La Cédille: ç (udtales “s”)
- L’Accent Circonflexe: ê (udtales “eh”)
- Le Tréma: ë, ï (udtales “eh” og “ee”)
Two-Part Past Tense
Den franske fortidsform består af to dele, et hjælpeverbum og et participium passé participium, kaldet le passé composé. Selv om denne tempus også bruges på engelsk og spansk, er den meget hyppigere brugt på fransk. Faktisk er det stort set det samme som den simple fortid på engelsk og spansk. Den store hovedpine her er at lære, om man skal bruge “avoir” eller “être” som hjælpeverbum (eller hjælpeverbum), når man danner den sammensatte fortidsform.
For eksempel bruger “aller” eller “at gå” être (bøjet til “suis”) i le passé composé:
- Je suis allé au parc. (Jeg gik til parken.)
Men “ranger” eller “at rydde op” bruger “avoir” (bøjet til “ai”) i le passé composé:
- J’ai rangé ma chambre. (Jeg har ryddet op på mit værelse.)
Specifik og kompliceret ordstilling
Fransk bruger en meget speciel ordstilling og sætningsstruktur, der ikke giver plads til afvigelser. Når et verbum, et pronomen, et objektpronomen eller en adverbial sætning ender på det forkerte sted, er der stor sandsynlighed for, at du laver fuldstændig vrøvl med din sætning, eller værre endnu – du siger noget helt andet end det, du har til hensigt at sige.
Aftale med sammensatte verber
Huskede du, da jeg nævnte, at le passé composé kræver, at du lærer at bruge enten “avoir” eller “être” som hjælpeverbum? Nå, men det bliver værre: Disse verber skal også være i overensstemmelse med det pronomen, de henviser til! Sammensatte verber og pronominale verber ændrer stavemåde (og nogle gange udtale) afhængigt af sætningens subjekt eller det direkte objekt.
For eksempel,
Hvis det direkte objekt er en mand, ændres hjælpeverbet “avoir” ikke for at blive enig:
J’ai vu à Pierre. (Jeg så Pierre.) – ændrer sig til – Je l’ai vu. (Jeg så ham.)
Men hvis det direkte objekt er kvindeligt, ændres verbet til at stemme overens:
J’ai vu à Lisette. (Jeg så Lisette.) – ændrer sig til – Je l’ai vue. (Jeg så hende.)
*Verb bøjet med être samt pronominale verber kræver endnu mere opmærksomhed. Lær mere fra en populær blog om franskundervisning, Lawless French.
Two-Part Negation
Fransk bruger to ord – “ne…pas”- der omgiver et bøjet verbum, pronomen og verbalpræposition – for at lave en negativ sætning. Den anden del, “pas”, kan erstattes med “jamais” for “aldrig”, “personne” for “ingen” og “rien” for “ingenting/noget”. For eksempel:
J’ai de l’argent. (Jeg har penge.)
Je n’ai pas d’argent. (Jeg har ingen penge.)
Je vais à l’école. (Jeg skal i skole.)
Je ne vais jamais à l’école. (Jeg skal aldrig i skole.)
Det bliver helt sikkert skørt med fransk negation, når man begynder at proppe stedord og præpositioner ind imellem!
Den komplekse spansk sprogbrug
Verbkonjugationsoverbelastning
Der findes mere end 100 bøjninger for hvert spansk verbum. Ja, det er en hel del! Mange nybegyndere, der lærer spansk, oplever bøjningstræthed, fordi de overbelaster deres hjerne med den enorme mængde af verbernes variabilitet. Den bedste måde at overvinde dette på er at tage sig god tid, organisere verberne efter kategori (ar, er, ir) og lære uregelmæssige verber efterhånden som du kommer i gang. Lad også være med at stresse for meget i begyndelsen og stole mere på, at subjektpronomenet gør det tunge arbejde. Apropos subjektpronomen…
Subjektpronomenet udelades ofte
Spanisk er berygtet for at fjerne subjektpronomenet helt og holdent i daglige samtaler og kommunikation. Dette kræver, at eleverne skal lære hver eneste bøjning (i alle tider) udenad for at forstå, hvem der udfører handlingen (og hvornår).
For eksempel,
Fuimos al supermercado. (Vi gik til supermarkedet.)
Selv om det er acceptabelt at sige nosotros fuimos, er det helt unødvendigt, da verbet gør det klart, hvem der gik.
Det bliver kompliceret, når nogen spørger dig:
¿Va al supermercado?
Oh! Mener de DIG som i usted va, eller mener de HAN/HUN som i él/ella va? Kun konteksten kan redde dig her!
Super almindelig konjunktivstilling
Konjunktivstillingen er sværere end den franske konjunktiv, og den bruges konstant på spansk. Den optræder, når den indledes med bestemte udløsende ord (se eksempler), som du skal lære udenad. Den bruges også konsekvent til at udtrykke ønsker, begær, sandsynligheder og spekulationer.
¡Ojalá que salga bien! – (Forhåbentlig går det hele godt!) – udløsende ord er ojalá
Necesito que me traigas un vaso. – (Jeg har brug for, at du kommer med en kop til mig.) – udtrykker et ønske/behov
Lær mere om denne tempus i vores serie om konjunktiv.
To tider i imperfekt konjunktiv
Der findes to former til at udtrykke det imperfekte konjunktiv: -ra og -se. Den gode nyhed er, at du sandsynligvis kun behøver at fokusere på -ra, da den er almindeligt anvendt i tale. Den dårlige nyhed? Begge former bruges i skrift, især i litteratur, så det vil være bedre for dig at lære dem begge!
For eksempel er det ret almindeligt at høre:
Si yo tuviera un cachorro, estaría super feliz! (Hvis jeg havde en hvalp, ville jeg være superglad!)
Medens er det ikke almindeligt at høre dette, men man kan se det i spansk litteratur:
Le exigieron que aprendiese a manejar. (De forlangte, at han skulle lære at køre bil.)
To måder at sige “at være”
De spanske verber estar og ser betyder begge “at være” på engelsk, men de har næsten helt forskellige betydninger. Estar har en tendens til at henvise til midlertidige tilstande og eksistens, mens ser indebærer, at noget er mere permanent; der vil dog dukke masser af undtagelser op på din rejse mod flydende sprogfærdighed!
Estoy en la cocina. (Jeg er i køkkenet.) – midlertidig, skiftende
Soy de España. (Jeg er fra Spanien.) – permanent egenskab ved mig selv
Men, pas på! Vi bruger det midlertidige verbum estar til él está muerto for at betyde “han er død”.
Mere falske venner end søsterord
Et andet navn for “søsterord” er kognater, som er ord på tværs af sprog, der har samme udtale og betydning. På den anden side er falske kognater, også kendt som falske venner, ord, der ligner hinanden, men som ikke betyder det samme! I forhold til engelsk har spansk flere falske venner end cognater. Vil du se nogle eksempler? Tjek denne liste over 40 falske kognater på spansk, der vil snuble dig og forvirre dig.
Hvad er nemt ved hvert sprog?
Whew! Tag en dyb indånding. Alle kompleksiteterne vil smelte væk (eller i det mindste stå stille for nu), mens vi fokuserer på det, der er nemt og behageligt ved at lære hvert enkelt sprog.
Enkelhederne ved fransk
Du kender allerede en masse fransk ordforråd
Faktisk har engelsk mere til fælles med fransk end noget andet sprog. Historisk set var fransk sproget for den regerende klasse i England, mens proletariatet talte engelsk. Til sidst stødte disse to sproglige verdener sammen, og statistikkerne siger, at det engelske sprog har lånt svimlende 45 % af sine ord fra fransk!
Subjektpronomenet bruges altid
I lighed med engelsk bruger franskmændene altid subjektpronomenet i deres sætninger. Det er gode nyheder for begyndere, for det betyder, at verbernes bøjning ikke er afgørende for forståelsen! Fordi mange verber lyder ens i deres bøjning, er det faktisk subjektpronomenet, der giver klarhed.
For eksempel:
Tu viens avec moi. / vyɛ̃ / (Du kommer med mig.)
Elle vient avec mon ami. / vyɛ̃ / (Hun kommer med min ven.)
Kun to ord betyder “du”
Fransk bruger “tu” i ental og som den velkendte form, mens “vous” er flertalsformen og den formelle form.
Tu = du (uformelt)
Vous = du (formelt)
Vous = I alle
Fransk konjunktiv er ikke super almindeligt
Den franske konjunktiv bruges ganske vist, men ikke så ofte som på spansk. Desuden er det næsten kun efter “que” (mens den spanske konjunktiv er efter que, cuando, como osv.).
Tu fais ton travail. (Du gør dit arbejde.)
Je veux que tu fasses ton travail. (Jeg vil gerne have, at du gør dit arbejde.) – konjunktiv
Enkelhederne i spansk
Spansk er fonetisk
Hvis du slår et spansk ord op i ordbogen, vil du bemærke, at der ikke er en fonetisk vejledning ved siden af ordet, som der er på engelsk. Det er fordi spansk er fonetisk! Når du først har lært, hvordan stavelser og bogstaver udtales, gælder den ensartede regel for alle ord (med få undtagelser).
Regler for accentuering
Den vægt, der lægges i spanske ord, ligger normalt på den næstsidste (næstsidste) stavelse. Når dette ikke er tilfældet, vises et accenttegn på den vokal, der bærer betoningen.
For eksempel,
Yo hablo con mi madre. / AH-blo / (Jeg taler med min mor.) – betoning på næstsidste stavelse
Ella habló con mi tía. / ah-BLO / (Hun talte med min tante.) – betoning på sidste stavelse med accenttegn
Denne konsekvens gør det muligt for dig at læse helt nye ord korrekt!
Fleksibel ordstilling
I modsætning til engelsk og fransk har spansk en fleksibel ordstilling, så du kan flytte emnet fra start til slut. På engelsk bruger vi ordstillingen Subjekt → Verbum → Objekt (SVO). Spansk vil lyde korrekt ved at bruge SVO-ordenen såvel som VSO og VOS. For eksempel:
Ella camina en el bosque. – Hun går i skoven.
Camina ella en el bosque. – Hun går i skoven.
Camina en el bosque ella. – Hun går i skoven.
Er du klar til at begynde?
Nu har vi gennemgået, hvad der er svært og let ved at lære hvert sprog, og det er på tide, at du træffer et valg! Både spansk og fransk venter ivrigt på, at du vil mestre dem, så måske vil du være ligesom mig og beslutte dig for at lære dem begge. Hvis du gerne vil øve dig i dag med en spansktalende med spansk som modersmål, kan du tilmelde dig et gratis kursus med vores lærere, der bor i Antigua, Guatemala! Hvis fransk fangede dit øje denne gang, kan du tjekke den gratis prøvetime, som Coucou French tilbyder.
Vil du begynde at lære spansk på den nemme måde? Tjek disse ud!
- Author
- Reneste indlæg
- Spanske ord til mad og madlavning for dit førskolebarn – 10. januar 2021
- Værelser på spansk: Omfattende ordforråd om hus og møbler – 4. januar 2021
- Fejr Thanksgiving på spansk! Ordforråd for børn – 19. november 2020