Inklusive vind, torden & lyn

Fobier er meget almindelige – eksperter mener, at en ud af ti personer på et tidspunkt i deres liv er
påvirket af en fobi – og frygt for naturfænomener som f.eks. mørke er meget almindelig, vind, storme og især torden og lyn, er meget almindelige fra teenageårene og frem.

Da der er en åbenlys fælles forbindelse mellem disse fobier, har vi
behandlet dem samlet, med nogle kommentarer til de specifikke forhold separat.

Hvad er en fobi helt præcist?

Fobier er frygt. Frygt er en normal del af livet, og der er mange
ting i livet, som kan være farlige eller smertefulde – herunder vindstød af stormstyrke eller at blive
ramt af lynnedslag.

De fleste mennesker oplever en vis grad af “fornuftig” angst
under virkelig ekstreme vejrforhold, eller når de skal besøge et farligt område i
mørke. ‘Fornuftig’ angst som denne minder os blot om at tage forholdsregler i
situationer, der virkelig er farlige, og det vil de fleste mennesker gøre.

Det er naturligt at føle sig ængstelig, når sådanne situationer opstår, og i denne
sammenhæng er angst meget nyttig. Den advarer dig, når der er fare på færde. Frygt (som vi kan
tænke på som alvorlig ængstelse) kan også være nyttig. Når vi befinder os i en situation med
virkelig fare – som f.eks. at stå over for en røver i en mørk gyde – er frygtreaktionen lige
hvad vi har brug for.

Den frigiver adrenalin og andre kemikalier i vores blod, og disse
skynder vores hjerterytme, skærper vores sanser og øger vores fysiske kræfter. Disse
ændringer forbereder os på det, der kaldes ‘flugt eller kamp’ – enten at kæmpe for
vores liv eller at flygte for det.

En fobi er en lidelse, hvor kroppen reagerer på nøjagtig samme
måde, og vi oplever nøjagtig de samme følelser af frygt – men i situationer, hvor
‘flugt eller kamp’ er helt uhensigtsmæssigt. For eksempel giver torden en høj
lyd, men den er i sig selv fuldstændig ufarlig. Selv risikoen ved lyn og orkaner, som er potentielt farlige, er ekstremt lille. Ikke desto mindre
er det i en fobi, som om vores krop og sind har mistet enhver sans for proportioner og sætter
et ukontrollerbart indre skrig af “Fare! Fare! Skjul dig! Skjul dig!”, hver gang den
frygtede situation dukker op.

Når frygtreaktionen er så stærk som denne, kan selv en prognose om
“ustadigt vejr” eller tanken om, at skumringen nærmer sig, føles som en alvorlig
og overhængende trussel mod liv og lemmer. Folk med fobier er normalt alt for godt klar over
at deres reaktion er irrationel, men det gør ingen forskel for dens virkning. Selvfølgelig har “normale” mennesker meget svært ved at forstå dette.

Men fobier er ikke bare alvorlig angst: angsten forvandles
til en fobi ved hjælp af undgåelse.

I de tidlige stadier af en fobi forsøger de berørte mennesker nogle gange at
bekæmpe deres frygt direkte ved at tvinge sig selv til at gå ind i den frygtede situation. Hvis det lykkes dem
at blive der, kan fobien ret hurtigt overvindes. Desværre ender disse
kortvarige foretagender som regel med en hastig tilbagetrækning, når angsten begynder at stige. Fordi
denne undgåelse medfører en reduktion af spændingen, bliver den hurtigt til en vane. Det næste
forsøg bliver derefter vanskeligere, og så videre, indtil forsøgene på at konfrontere problemet ophører
helt og holdent. At undgå de situationer, hvor vi føler os bange, gør os mere følsomme over for
denne situationer og ‘betinger’ os til at frygte dem endnu mere.

Undvigelse er som at trække sig tilbage fra en fjende. Vi føler os måske mere sikre til at begynde
med, men vi lader fjenden få os på flugt. Det er derfor, at fobier kan være et så stort
problem. Fordi vi har en tendens til at undgå de ting, vi frygter, kan frygten forværres meget hurtigt.
Og vi er nødt til at trække os længere og længere tilbage, indtil vi opdager, at vores evne til at leve et
normalt liv er blevet drastisk reduceret. I tilfælde af uundgåelige fænomener som f.eks. råt
vejr kan vi hurtigt stå tilbage uden noget som helst sted at gemme os. For at komme os igen er vi nødt til at sætte denne
proces i omvendt rækkefølge.

Hvad er SYMPTOMERNE PÅ PHOBIA?

De fobier, der behandles i denne folder, kan give alle de ubehagelige
fysiske symptomer på “normal” frygt:

I svære tilfælde kan folk føle sig sikre på, at de er ved at dø, blive
gale, eller miste kontrollen over sig selv og skade nogen eller gøre noget ulækkert og
humørfyldt. Mest af alt føler de en overvældende trang til at “flygte” fra den
situation, de befinder sig i. De udvikler også en akut frygt for at gentage disse meget ubehagelige
oplevelser, og det er det, der virkelig skaber fobien.

Niveauet af de symptomer, som mennesker med fobier over for naturlige
fænomener oplever, varierer meget, fra gnavende angst til meget alvorlig panik og terror.

Det er naturligvis kun følelser. Selv de værste panikanfald forårsager ikke
nogen langtidssygdom; folk, der går i panik, dør simpelthen ikke, bliver ikke gale eller forårsager
uheld som følge heraf. Faktisk er disse skræmmende symptomer præcis det samme som det, som
“normale” mennesker føler i situationer, der virkelig er farlige. Soldater i en
slagsmål føler præcis det samme. Det eneste, der er anderledes ved en fobi, er, at frygten er
vildt ude af proportioner med ‘faren’.

Hvad forårsager disse fobier?

Det er svært at være præcis, selv om en ubehagelig oplevelse nogle gange kan
være den udløsende faktor.

‘Old wives’ tales’ kan også spille en rolle, især i
tilfælde af vind og storme. Forældre eller bedsteforældre, der bliver alarmerede, når der nærmer sig
tordenvejr, og som trækker stikket ud af tv’et og lægger bestikket væk, kan ikke undgå at påvirke unge sind.

Selv om det kan være interessant at kende den
‘årsag’ til en fobi, er det ikke afgørende, bortset fra disse eksempler. Fobien er blot en mulig form, som
den underliggende angst kan antage. Årsagerne til, at den er blevet fokuseret på lyn, eller vind
kan være helt tilfældige. En række ubehagelige ‘livsbegivenheder’ som sygdom,
død af en nærtstående, ægteskabssammenbrud, tab af job eller en slem depression kan være den
virkelige synder.

Det er generelt ikke værd at bruge en masse tid og energi på
‘at finde årsagen’. Det gælder om at lære at lære at kontrollere fobien.

Hvordan kan jeg overvinde min fobi?

Personer med fobier er blevet ‘konditioneret’ til at producere den
angstreaktion i situationer, som egentlig slet ikke er farlige. Den bedste måde at modvirke
det på er ved at ‘de-konditionere’: træne sig selv i at reagere korrekt.

Dette gøres ved gradvist at udsætte sig selv for de ting, de frygter,
og opleve frygten uden at løbe væk og dermed blive mindre følsomme over for den.

Ideen er enkel, men den kræver en god portion mod og
bestemmelse. Hjælp fra familie og venner kan gøre selvbehandlingen meget lettere at
håndtere, og det er også derfor, at mange foretrækker at deltage i en selvhjælpsgruppe, hvor de kan
få støtte fra folk i en lignende situation.

Hver, der beslutter sig for at prøve desensibilisering, skal udarbejde et personligt
“træningsprogram”. Det betyder, at de skal finde ud af, hvad de kan gøre nu, beslutte, hvad
de ønsker at kunne gøre til sidst, og indpasse så mange gradvise “eksponerings”
trin ind imellem, som de har brug for. Det første skridt kan være så simpelt som at blive i en situation
som lige kan klares nu, men i lidt længere tid end før.

Fobier kan naturligvis variere meget. Her er dog nogle
forslag til, hvordan desensibilisering kan håndteres.

Frygt for vind, torden og lyn

Angstniveauet hos den enkelte er så forskelligt, at det ikke er
muligt at tilbyde en enkelt serie af eksponeringstrin for alle tilfælde. Nogle vind- og storm
fobikere oplever blot en god del angst, når kraftig vind truer, mens andre
bruger det meste af dagen på at lytte til vejrudsigter, ringe til meteorologiske kontorer,
eller organisere ledsagere til at tage sig af dem, når dårligt vejr truer. Disse
forslag ville dog være værd at overveje for en person med en alvorlig vindfobi:

• Skær ned på antallet af opkald til Met. Kontorer; eller på at læse eller
  lytte til vejrudsigter

• Lyt til lydoptagelser med lydeffekter af vind og storme, herunder torden

• Se videoer af storme

• Hvis du gemmer dig, så prøv at reducere mængden af beskyttelse, som du bruger, for
  f.eks. ved at bruge et mindre tæppe eller lade skabslågen stå en spalte åben

• Hvis du søger ledsagere, så prøv at have dem simpelthen tilgængelige i enden
  af en åben telefonlinje, i stedet for faktisk at være i huset. (Hvis du frygter “ledninger”
  og “elektricitet” kan dette være vanskeligt, og i så fald bør det ikke være et
  tidligt skridt.)

• Arbejd op til ikke at gemme sig, men med en ledsager til stede

• Så til ikke at gemme sig, uden ledsager til stede

• Så til at observere stærk vind eller lynnedslag osv. med en ledsager

• Så til at gøre det alene.

Du kan naturligvis til enhver tid tilslutte dig denne liste, eller lave din egen liste
med mindre trin.

Nogle tips til selvudslettende arbejde

• Det første skridt kan være meget simpelt – måske at blive i en situation
  som lige kan klares nu, men i lidt længere tid end før.

• Trinene kan være så store eller så små som nødvendigt, og store trin kan
  brydes ned i mindre trin. Det er dog vigtigt at sørge for, at hvert trin
  udfordrer angsten lidt mere end det sidste.

• Lad dig ikke overvælde af opgavens størrelse. Som regel bliver trinene
  stadigt lettere, efterhånden som du arbejder dig igennem dem.

• Forvent ikke at være helt fri for angst, før du forlader hvert
  trin og går videre til det næste – den vil forsvinde helt i sin egen tid, efterhånden som du gør fremskridt.

• Hvis det er muligt at finde en person at arbejde sammen med, som kan tale med dig
  på en rolig og positiv måde, mens du laver trinene (ikke over-sympatiserende eller endeløst
  spørgende om, hvor dårligt du har det), kan det hjælpe.

• Når arbejdet bliver svært, kan du minde dig selv om, at det at løbe væk fra
  den fobiske situation holder dig fobisk, mens det at holde fast gennem den angst, det giver
  , hjælper med at nedbryde fobien.

• Afspændingsteknikker kan være nyttige i forbindelse med at tackle det næste trin, og
  det er nemt at øve sig i afslapning i dit eget hjem.

• Hvis de trin, du har valgt, viser sig at være umulige, eller hvis du er
  deprimeret eller har andre alvorlige angstproblemer, kan det være nødvendigt med professionel hjælp fra en klinisk
  psykolog eller psykiater. Du kan få fat i sådanne fagfolk gennem din
  læge; og under alle omstændigheder anbefaler vi, at du kontakter din praktiserende læge og taler med ham eller hende om
  din lidelse.

PANIKANANfald

Typisk føler folk, der får et panikanfald, at de er
på vej til at få et hjerteanfald, eller blive gale, eller miste kontrollen over deres tarme, eller gå amok og
skader sig selv og andre. Trangen til at forhindre, at dette sker, frembringer et stærkt
ønske om at flygte fra situationen med det samme.

I virkeligheden indtræffer de forestillede rædsler ikke. Folk får ganske enkelt ikke
hjerteanfald, slagtilfælde eller hjerneblødninger eller bliver gale som følge af et panik
anfald. De falder heller ikke sammen eller får “anfald”. Det værste, der kan ske, er, at
de føler sig svage eller svimle og bliver nødt til at sætte sig ned.

Den kedelige sandhed om panik er, at selv om det føles forfærdeligt på
tidspunktet, og selv om overdosis af adrenalin og andre kemikalier kan efterlade en person
føler sig drænet og rystet:

Besind dig på, at hvis du går i panik:

• panik forårsager ikke nogen permanent skade

• Det driver ikke folk til vanvid

• panikanfald varer kun kort tid, og derefter aftager de, uanset om du bliver i den
  frygtede situation eller ej.