SERIES 18 | Episode 13
De fleste haveejere vil kunne genkende en farvestrålende mariehøne i deres haver. Der findes over 100 arter i Australien, og langt de fleste er nyttige, men det kan betale sig at kende forskel på de gode og de dårlige – pas på vegetarerne!
Ladybirds er også kendt som mariehøns eller mariehøns. De voksne er ovale kuppelformede og varierer i længde fra 1 til 10 mm, afhængigt af arten. Hunmariehøns er større end hannerne, og deres hårde, farverige forvinger dækker de membranagtige bagvinger, og de tjener også til at beskytte insektets bagkrop. Både deres ben og deres kølleformede antenner er korte og trækkes normalt tilbage under kroppen, når de bliver forstyrret.
De fleste mariehøns er farvestrålende, og det er en advarsel, et signal til potentielle rovdyr om, at de kan være giftige. Hvis de er bange, kan de udskille en gul væske, som smager ildelugtende. Som en sidste sikkerhedsforanstaltning, et sidste forsvar, kan de falde ned på jorden eller flyve væk.
Der findes fire almindelige arter af mariehøns i haven i Australien. Den almindelige plettede mariehøne er lys orange med sorte prikker på ryggen. De er glubske rovdyr af bladlus, skjoldlus og mider. Voksne spiser 2.500 bladlus i løbet af deres liv.
Den melbugede mariehøne er et af de mest berømte eksempler på biologisk bekæmpelse. I 1891 blev disse mariehøns eksporteret til USA, hvor de reddede den californiske citrusindustri fra melluspest.
Den svampeædende mariehøne har en meget fed sort og gul farvetegning. Både voksne og larver lever af meldugssvamp, som er et meget almindeligt problem i haver.
Skurken er den 28-plettede eller bladædende mariehøne. De er nemme at identificere. Voksne er op til 1 cm lange, har en lys orange farve og 28 pletter. Både voksne og larver lever af en række planter – kål, kartofler og bønnefamilien er de foretrukne fødeemner. Larverne er nemme at genkende, fordi de har en gullig cremefarvet farve med et kruset omrids, og de lever på undersiden af bladene.
Den bedste måde at bekæmpe bladædende mariehøns på er at håndplukke dem fra planterne. Mindre udbrud af meldug på planter som græskar vil blive bekæmpet af den svampeædende mariehøne. Ved større udbrud sprøjter man planterne med en del frisk mælk til fem dele vand og gentager dette ugentligt. Fordelen ved at bruge mælk og vand er, at det vil bekæmpe svampen uden at skade nogen af de nyttige mariehøns. Et andet tip til bekæmpelse af den bladædende mariehøne er at bekæmpe et ukrudt kaldet brombær-natskygge. Det er en yndlingsfødeplante, og ret ofte starter angrebene på ukrudtet, før de bevæger sig ind i haven. Du skal bare hive det ud, og så vil du ikke have så mange problemer med dyrebare grøntsager.