Akut og kronisk gastritis (betændelse i maven) er almindeligt forekommende. Typiske klager er kvalme, mæthedsfornemmelse og smerter i mavesækken. Akut gastritis heler efter et par dage, mens symptomerne ved kronisk gastritis fortsætter i ugevis. Ud over at behandle årsagen, hvis det er muligt, er det vigtigt med en passende ernæring, der dækker næringsbehovet og skåner maven. Kosttilskud kan være nyttige i behandlingen af kronisk gastritis.

Nøglepunkter

• I tilfælde af gastritis anbefales let, let mad: Fedtfattig, kulhydratrig mad med højt indhold af kulhydrater. Hårdt fordøjelige fødevarer skal undgås.
• Koffee, alkohol og rygning belaster maven yderligere.
• En glutenfri diæt giver kun mening, hvis man samtidig har cøliaki.
• Årsagen til gastritis bør behandles, hvis det er muligt.
• Vitamin B12-substitution er vigtig ved atrofisk gastritis.

Hvordan klassificeres gastritis?

Der skelnes mellem akut og kronisk gastritis. Ved akut gastritis reagerer maveslimhinden på en inkompatibel inflammation med produktion af øget mavesyre. Kvalme, mavesmerter og en følelse af mæthed er resultatet. Efter et par dage aftager symptomerne, og i mere vedvarende tilfælde kan lægemidler, der hæmmer produktionen af mavesyre, fremme helingen.

Kronisk gastritis, hvor symptomerne varer længere, inddeles efter den underliggende årsag: Type A gastritis er et autoimmunproblem. Det betyder, at immunforsvaret er rettet mod kroppens egne celler i maveslimhinden. Det ødelægger de parietalceller, der producerer mavesyren, samt den intrinsiske faktor, der er nødvendig for optagelsen af B12-vitamin. Ved type B gastritis er bakterien Helicobacter pylori involveret. Gastritis af type C tilskrives den maveslimhinde-skadende virkning af noxae, f.eks. alkohol, refluks af galdesyrer eller medicinske bivirkninger.

Tabel 1: Oversigt over de forskellige former for gastritis

Må man følge bestemte ernæringsregler, hvis man har gastritis?

Der findes ingen præcise regler for, hvordan en god kost bør se ud ved gastritis. Det er vigtigt, at maven ikke belastes yderligere med mad, der er svært fordøjelig, fedtholdig eller med mange tilsætningsstoffer.

Magen kan blive aflastet ved at vælge let mad. Følgende kulhydratrige, proteinfattige og fedtfattige retter anses for at være letfordøjelige: havre, dampede grøntsager med undtagelse af kål, milde frugter med lidt syre og magert fjerkræ. Retterne bør spises i små portioner og kun let krydret. Magre naturlige mejeriprodukter kan spises afhængigt af den individuelle tolerance. Drikkevarer som kaffe og alkohol stimulerer mavesyreproduktionen yderligere og bør derfor undgås. Tabel 2 giver en oversigt over let og svært fordøjelige fødevarer. Ernæringsrådgivning, f.eks. via vores onlinetjeneste Cara Care, kan hjælpe de berørte personer med at vælge passende måltider og udvikle en tolereret kost.

Tabel 2: Godt og dårligt tolererede fødevarer

Hvordan skal måltiderne fordeles over dagen?

Hvis du lider af gastritis, skal din mave beskyttes så meget som muligt. Fem mindre måltider om dagen er optimalt. Måltiderne skal indtages uden besvær og tygges godt for at fremme fordøjelsesprocessen.

Hvordan kan man tilberede retter, der er skånsomme for maven?

Når man leder efter opskrifter til mavekost, kan det være nyttigt med kvalificeret ernæringsrådgivning. Let grød som f.eks. varm havregrød eller gryngrød, der kan serveres med usødet kompot, er særlig skånsom for maven. Havregryn anbefales ved gastritis, da erfaringen har vist, at denne ret er særlig skånsom for maveslimhinden. En halv kop fintmalet havregryn koges med 1,5 kop vand. Havregrynene står på komfuret i ca. ti minutter, så de kan svulme op. Der kan også tilsættes en lille knivspids salt. På internettet findes der mange opskriftsideer. Opskrifter på grød, gryngrød og lignende retter kan findes ved hjælp af en søgemaskine.

Har en glutenfri kost mening ved kronisk gastritis?

Patienter med kronisk gastritis, der også er ramt af cøliaki, bør følge en glutenfri kost. En underform af gastritis, lymfocytær autoimmun gastritis, forekommer ofte sammen med cøliaki. Med en glutenfri diæt reduceres både symptomer relateret til cøliaki og symptomer fra lymfocytær gastritis. Patienter, der ikke har cøliaki, får ingen yderligere fordele af glutenfri kost.

Hvad skal man være særlig opmærksom på ved atrofisk gastritis?

I atrofisk gastritis er de mavesyreproducerende celler, som også producerer den intrinsiske faktor, ødelagt. Den intrinsiske faktor bruges til at optage B12-vitamin fra maden. Dette kan kun optages sammen med den intrinsiske faktor i det terminale ileum. Personer med atrofisk gastritis skal derfor erstatte B12-vitamin i form af højt doserede kosttilskud eller som injektion under huden. Ellers udvikler de en B12-vitaminmangel. Substitutionen bør kontrolleres af en læge for at udelukke en mangel. Langvarig B12-vitaminmangel fører til anæmi og skader på nervesystemet.

Resten af kosten bør tilrettelægges efter individuel tolerance.

Hvad er anbefalingerne ved gastritis type B og type C?

Ud over en mavevenlig kost ved gastritis type B er behandling af bakterieinfektionen Helicobacter pylori afgørende. Behandlingen består af en kombineret antibiotikaindgift og et lægemiddel, der hæmmer mavesyreproduktionen.

Hvis der er tale om gastritis af type C, skal det udløsende middel identificeres, dvs. det stof, der forårsager gastritis. Det kan være medicin, rygning eller alkohol. Andre årsager, som f.eks. tilbagestrømning af galde i maven, er også mulige. Hvis det er muligt, skal årsagen afhjælpes. Den udløsende medicin bør afbrydes, hvis det er lægeligt forsvarligt. Alternativt kan man skifte til produkter, der er mere skånsomme for maven. Hvis dette ikke er muligt, kan der ordineres yderligere mavebeskyttelse. Rygning og alkoholforbrug bør ophøre.