Foto: Fox Searchlight Pictures
Hvis du endnu ikke har set Martha Marcy May Marlene, vil jeg opfordre dig til at gøre det, da den kun var i 113 biografer i sidste weekend og måske er væk, før du ved af det. Men grunden til, at jeg bringer den op i dag, er, at jeg netop har modtaget en papirudgave af manuskriptet fra Fox Searchlight, og hvis du husker det, linkede jeg i mandags til en download af manuskriptet, hvis du var interesseret.
Nå, men da jeg bladrede det igennem, kom jeg til det, som jeg mener er det mest centrale punkt i filmen, nemlig slutningen. Bevidst efterladt åben og tjener som endnu et spørgsmål om, hvilken sindstilstand Martha (Elizabeth Olsen) er i efter at have flygtet fra en kult og tilbragt tid med sin søster Lucy (Sarah Paulson) og svoger Ted (Hugh Dancy) i deres hjem ved søen i Connecticut.
Jeg tror, det siger sig selv, at dette indlæg er en spoiler, da det direkte involverer filmens slutning, men hvis du ikke forstod det, så gør du det forhåbentlig nu… spoiler på vej.
For alle der har set filmen, her er hvordan de sidste sider af manuskriptet lyder, da Martha hopper i søen for en sidste svømmetur og ser en mand lige på den anden side af vandet.
NOTAT: Ja, jeg er klar over at der er stavefejl, men det er sådan manuskriptet er skrevet, og derfor har jeg ikke ændret dem.
Martha står på kajen. Hun klæder sig af til undertøj og dykker i.
Martha svømmer ud i søen. Hun falder ned under vandet og ud af syne, en byge af bobler popper op til overfladen. Der går et par sekunder, men hun kommer ikke op. Pludselig bryder hun tilbage gennem vandet og gisper efter luft.
Hun kigger rundt på de tætte skove og en håndfuld pæne huse, der ser ud til at være tomme nu. Der er ingen andre, der svømmer.
Martha ser en skummel MAND sidde på en nabobro, han virker bekendt. Han er midt i tyverne, hans jeans er rullet op, og hans fødder dingler i vandet. Hans skjorte er smidt over skulderen, og han ryger en cigaret. Han ser direkte på Martha. De får øjenkontakt. Han ryger færdigt, smider cigaretten i vandet, tager sin skjorte på og sidder bare der. Martha svømmer tilbage til huset.
INT. TED’S BIL – DAG
Martha sidder på bagsædet i Teds og Lucys bil. Ted kører, og Lucy sidder foran. De kører op ad indkørslen og drejer ud på vejen. Ted og Lucy taler sammen. Martha får et bekymret udtryk i ansigtet. Ted slår bremserne i.
Jesus Christ.
Er du okay?
Yeah.
Fucking idiot. Hvad lavede han?
MANDEN fra havnen går forbi bilen. De ramte ham næsten. Da de kører væk, vender Martha sig om og ser ham stige ind i en brun bil, starte motoren og køre. Bilen kører bag Teds bil.
Martha kigger fremad i et langt øjeblik, så vender hun sig om igen for at se, at han stadig er der.
Hun er frosset af frygt, hun tænker på at sige noget, men stopper sig så selv. I stedet sidder hun stille.
Foto: Fox Searchlight Pictures
Grunden til, at jeg bringer dette på banen, er på grund af en linje i det, du lige har læst. Den linje, der lyder: “Manden fra havnen går forbi bilen”. Dette er noget, man aldrig helt kunne være sikker på, mens man så filmen, da manden, der springer ud foran bilen, kun ses gennem bagruden og sløret. Han har en hvid t-shirt på, men så vidt man kan se, mens man ser filmen, er der absolut ingen mulighed for at vide, om det er den samme mand.
Og hvorvidt denne mand er fra kulten eller ej, kan selvfølgelig ikke afgøres. Mens han svømmer, noterer manuskriptet, at Martha syntes, at han så “bekendt” ud, men kun et par sider tidligere i manuskriptet anklager hun en tilsyneladende uskyldig bartender for at være et af kultmedlemmerne. Folk hun antager er på vej efter hende, en paranoia filmen er gennemsyret af, og med dette sidste set, sørger forfatter/ instruktør Sean Durkin for, at man går hjem og stiller spørgsmålstegn ved, hvad der nu vil ske.
Det bedste ved alt dette er, at selv med dette lille fingerpeg kan man stadig ikke være sikker på noget som helst. Personligt ja, jeg tror, at manden fra søen er et af medlemmerne af kulten. Jeg ved ikke om han vil jagte Martha, hendes søster og svoger og slå dem ihjel, eller om han bare holder øje med Martha. Han kunne følge efter dem til næste stop og dræbe dem med tre kugler for så vidt jeg ved eller bare køre forbi og aldrig blive set igen. Det er den manglende viden, der fascinerer mig; det er den vigtigste grund til, at jeg er begyndt at kunne lide denne film mere og mere.
Slutningen var for mig så afgørende med denne film. Faktisk var jeg nærmest ved at afskrive filmen på et tidspunkt i den ovenfor beskrevne scene. Det øjeblik, hvor der i manuskriptet står: “Hun falder ned under vandet og ude af syne, en byge af bobler popper op til overfladen.” Jeg troede, at hun begik selvmord i dette øjeblik, og hvis hun havde gjort det, ville det have været et EPIC screenwriting cop out. Men ved at gå den vej, som han gjorde, udfordrede Durkin publikum endnu mere. Nogle mennesker kan ikke lide filmen som følge heraf. Jeg er begyndt at elske den.
Faktisk satte jeg screenerfilmen i for at se slutningen, før jeg skrev dette, og spørgsmålene begyndte at hvirvle op igen. Er Martha paranoid? Har hun ret til at være bange, eller har kulten glemt hende, så snart Watts (Brady Corbet) forlod hende på den vejcafé i filmens indledende øjeblikke? Det er der absolut ingen mulighed for at vide, hvilket blot er en måde, hvorpå Marthas paranoia siver ind i publikum og bringer dig længere ind i historien.
Vel udformede åbne slutninger på film er muligvis min yndlings ting ved at gå i biografen, som jeg flere har diskuteret vedrørende Inception. I år kan du tilføje Martha Marcy May Marlene til listen.
Endnu en gang, hvis du endnu ikke har set den, så gå ud og se den. Hvis du selv vil læse det fulde manuskript til optagelserne, så klik her.