• 8. juli 2014
• Af Anastasia Pollock, LCMHC, Posttraumatic Stress Topic Expert Contributor

De er skræmmende, foruroligende, ubelejlige, og sker, når du skulle være ved at forynge din krop og hjerne: de mareridt, der følger en traumatisk oplevelse.

Natmarer er ret almindelige blandt mennesker, der har oplevet en traumatisk begivenhed. Eftervirkningerne af et mareridt følger dem ofte ind i den næste dag, hvilket kan påvirke deres følelsesmæssige velbefindende og evne til at fungere. Mareridt kan være ret skræmmende og have en negativ indvirkning på mængden af hvilende søvn, som en person får. De kan føles som om man genoplever den traumatiske begivenhed, og tanken om at gå i seng kan blive angstprovokerende. Jo mindre søvn en person får, jo vanskeligere er det for hjernen at bearbejde en traumatisk begivenhed og arkivere den korrekt. Nogle gange er de symptomer, der er til stede på grund af et traume, netop de barrierer, der står i vejen for en persons evne til at helbrede.

Drømmenes funktion

En teori om drømmens funktion er ifølge Hartmann (1996), at den gør det muligt for hjernen at skabe forbindelser mere effektivt og virkningsfuldt end det bevidste sind. Med andre ord er det det tidspunkt, hvor hjernen gennemgår de oplysninger, der er blevet observeret, og derefter sorterer og organiserer dem på en måde, der giver mening.

Hartmann (1998) siger også, at drømme er en måde for hjernen at bearbejde traumer på, og drømmene er ofte baseret på den vigtigste følelse, som personen oplevede under traumet eller oplever, når de husker traumet. Dette er vigtigt for helingsprocessen, men kan som nævnt ovenfor være problematisk, når personens mareridt forstyrrer personens søvn og dens evne til at fungere i dagligdagen. Ifølge Leskin et al. (2002) havde personer, der havde en diagnose af posttraumatisk stress, en betydeligt højere grad af søvnproblemer. De anfører, at 96 % af deltagerne i deres undersøgelse, der fik diagnosen PTSD, oplevede mareridt, og 100 % oplevede søvnløshed.

Så hvad kan en person gøre for at bearbejde uønskede traume-mareridt?

1. Hold styr på dine drømme og mareridt, og diskuter dem med din terapeut. Drømme kan indeholde oplysninger, der har betydning for terapiarbejdet. Jeg opfordrer ofte folk i terapi til at skrive de grundlæggende temaer i deres drømme og mareridt ned, så vi kan undersøge deres betydning for det traumebehandlingsarbejde, vi udfører. Jeg finder ofte, at de oplysninger, der indsamles fra drømme, er direkte relateret til de temaer, der øger eller fortsætter den forstyrrelse, der er relateret til traumer (f.eks. en følelse af hjælpeløshed).
2. Udvikle færdigheder til håndtering og selvberoligelse. Øv dig i selvberoligende og angstreducerende teknikker før du sover og/eller hvis du vågner op efter et mareridt. Fortsæt selvberoligelsen i løbet af dagen efter behov for at håndtere eftervirkningerne af et mareridt. Nogle af de værktøjer, som folk i terapi har fundet mest nyttige, omfatter guidede meditationer, kropsscanninger, progressiv muskelafspænding og mindfulness-øvelser. Et andet værktøj, som mange finder særligt nyttigt, kaldes “container”. I bund og grund skaber den person, der oplever forstyrrelsen, en beholder (virkelig eller indbildt), hvori vedkommende kan opbevare de ting, der generer ham eller hende mest (tanker om begivenheden, flashbacks eller endda mareridt eller andet forstyrrende materiale), indtil et tidspunkt, hvor han eller hun er i stand til at sortere materialet sammen med sin terapeut. Når det foruroligende materiale dukker op, kan personen lade det, som det er, gå i en beholder indtil terapien, hvor vi kan beslutte, hvad der skal behandles. Nogle beholdere, der er almindelige, er pengeskabe, kasser, bokse, hvælvinger og krukker. Beholderen bør have et låg eller en dør af en eller anden art. En person kan forestille sig denne beholder i form af et billede i tankerne og forestille sig, at det forstyrrende materiale kommer ind i beholderen. Alternativt kan personen have en fysisk beholder og skrive det forstyrrende materiale ned på et stykke papir og derefter lægge det i beholderen.
3. Bliv ikke i sengen, hvis du ikke kan sove. Ofte kan det være svært at falde i søvn igen, når man vågner efter et mareridt. Desuden kan det at gå i seng i første omgang være angstprovokerende af frygt for, at mareridtene eller de andre symptomer, som personen oplever, vil vende tilbage. Hvis du ikke er i stand til at falde i søvn inden for en rimelig tid, så rejs dig op og gør noget selvberoligende. Det kan tage tid, før søvnen kommer, men det er bedre at gå i gang med selvberoligende øvelser end at hidse sig op og blive mere angst, fordi søvnen ikke kommer.
4. Foretag ændringer i dit sovemiljø for at undgå at forbinde angst med det sted, du sover. Når en person har gentagne mareridt, kan søvnmiljøet blive en udløsende faktor for angst og andre traumesymptomer. Det kan være nyttigt at foretage ændringer i søvnmiljøet, f.eks. ved at flytte rundt på møblerne, få nyt sengetøj eller ændre indretningen, for at starte med en ren tavle, når det kommer til søvn.
5. Mind dig selv om, at din hjerne forsøger at helbrede. Helbredelse er ikke altid en behagelig proces, og det tager tid. Hvor ubehagelige mareridt end er, giver din hjerne dig de oplysninger, som den har brug for, at du skal bearbejde. Mareridt kan bringe problemer frem i lyset, som du måske har været uvidende om i din vågne tid. Arbejd sammen med en terapeut, så du ikke føler dig alene i denne proces. En terapeut kan normalisere det, du går igennem, og kan hjælpe dig med at bearbejde dine symptomer på en måde, der kan gøre dem mindre overvældende.