Denne usædvanlige mariehøne er faktisk en helt anden art end de almindelige røde mariehøner. Selv om den tilhører den samme familie (Coccinellidae), er den en af mange variationer. Coccinellider spænder fra typisk rød med sorte pletter til pletfri til gul eller sort eller endda spraglet brun. Nogle coccinellider har den stereotype mariehøneform, mens andre ligner mere elogerede biller med lange ben eller små, “bevægelige blomsterfrø”. Hunmariehøns er generelt større end hannerne.
Denne bille lægger små, gullige æg på undersiden af et blad i nærheden af en fødekilde for ungerne, f.eks. bladlus. I løbet af 3 til 5 dage klækkes ungerne i form af små, voldsomt spidse larver, der kan æde op til 400 bladlus i løbet af de to til tre uger, inden de forpupper sig. De forbliver i kokoner, der sidder fast på bunden af et blad i ca. en uge, før de klækkes ud som voksne. Hvis de udklækkes i slutningen af sommerens ynglesæson, kan det være, at de aldrig yngler det pågældende år. De fleste mariehøns lever dog fra et til to år, så de får en chance til. Mange mariehønearter overvintrer i store grupper på sydsiden af træer eller huse.
Denne art viser sig i to helt forskellige former: den mere almindelige askeblå gråblå, som ses her, samt en kulsort bille med to karakteristiske røde pletter, en på hver side af skallen. Denne form, såvel som flere lignende arter, kaldes også for den “dobbeltstukket mariehønebille” på grund af dens “stukket” farve. Man kan dog skelne Olla v-nigrum fra de andre arter, der deler dens fælles navn, ved at kigge efter de karakteristiske hvide thoratiske markeringer, der adskiller den fra andre “dobbeltstukket” biller.
De fleste coccinellider, dog ikke denne bille i særdeleshed, er farvestrålende for at afskrække rovdyr. Denne tilpasning, der kaldes aposematism, er nyttig, fordi de fleste farvestrålende dyr smager dårligt for rovdyr, hvis de ikke ligefrem er giftige. Mariehønen er ingen undtagelse; hvis den bliver angrebet, udløser den automatisk et giftstof, som udskilles gennem dens led, hvilket gør den uønsket af rovdyr. Nogle arter kan endda sprøjte et giftigt giftstof ud, når de bliver truet.
Ashy grey lady beetles kan findes over det meste af USA, med deres udbredelse slutter i det sydligste Canada og sydpå ned til Argentina. Dette eksemplar blev indsamlet nær Brodie-hytten.
Artikel af Hazel Galloway
Billeder af denne organisme kan ses her, venligst udlånt af Bugguide.net.