Forskningsgrundlaget for Guided Inquiry Design
I mange år har jeg forsket i læringsprocessen ud fra en række forskellige informationskilder (Kuhlthau 1985, 2004, 2005). Anden udgave af Seeking Meaning (2004) er en god sammenfatning af dette arbejde. Mine undersøgelser åbnede indsigt i de studerendes perspektiv på deres oplevelse af deres erfaringer i forskningsprojekter. Jeg undersøgte elevernes følelser samt deres tanker og handlinger, mens de befandt sig i de faser af læring fra forskellige informationskilder, der er beskrevet i min model for informationssøgningsprocessen (ISP). Det, der alt for ofte anses for at være en simpel rapport eller en rutinemæssig terminsprøveopgave, viste sig at være en kompleks undersøgelsesproces, der kræver vejledning, instruktion og hjælp for at sikre optimal læring for alle børn.
I disse undersøgelser undersøgte jeg elevernes tanker, følelser og handlinger, mens de var involveret i omfattende forskningsprojekter. Jeg fandt ud af, at de udvikler sig gennem seks identificerbare faser, som jeg navngav efter den vigtigste opgave, der skal udføres i hver fase, plus en syvende vurderingsfase.
- Initiering: Iværksætter et forskningsprojekt
- Udvalg: Vælger et emne
- Udforskning: Undersøger efter et fokus
- Formulering: Formulerer et fokus
- Insamling: Indsamler oplysninger om fokus
- Præsentation: forberedelse til præsentation
- Evaluering: vurdering af processen (Kuhlthau, 1985)
Seks faser i informationssøgningsprocessen (ISP)
Disse undersøgelser viste, at elevernes tanker er ladet med følelser, der påvirker de handlinger, de foretager. De studerende oplever et fald i selvtillid og en stigning i usikkerhed, når de mindst venter det, nemlig i udforskningsfasen. De forventer ofte, at de blot kan indsamle oplysninger og gennemføre opgaven. Denne enkle opfattelse af forskningsprocessen skaber snublesten, især i udforsknings- og formuleringsfasen. Når deres forventninger ikke stemmer overens med det, de oplever, bliver de forvirrede, ængstelige og frustrerede. De tidlige faser af ISP’en afslører den kamp, de oplever i forbindelse med læring i et omfattende undersøgelsesprojekt. Følelser er vigtige og viser, hvornår de har vanskeligheder, og hvornår de klarer sig godt på egen hånd (Kuhlthau, 2004).
Lad os se nærmere på hver fase i ISP’en, og hvad den fortæller os om at vejlede undersøgelse.
Initiering: Indledning af en forskningsopgave
Studenterne føler sig ofte ængstelige og usikre på, hvad der forventes af dem, og overvældet over den mængde arbejde, der ligger foran dem. Det er naturligt at tale med klassekammerater, men nogle føler, at de skal “klare sig selv”, og at det måske ikke er “helt fair” at spørge andre. Det er vigtigt at sikre sig, at eleverne forstår, at det ikke blot er fair at tale om deres idéer og spørgsmål, men at det er nødvendigt at føre disse samtaler på dette tidspunkt for at begynde at sætte gang i deres tænkning.
Udvælgelse: Mange elever ønsker hurtigt at vælge et bestemt emne eller spørgsmål og kaste sig direkte ud i at indsamle oplysninger og udføre opgaven. Det er her, at eleverne kan komme på afveje lige i begyndelsen. De har brug for en masse grundarbejde, før de kan danne sig meningsfulde spørgsmål, som de ønsker at forfølge, og som er værd at undersøge. Udvælgelse er en tid til at introducere og uddybe det generelle emne, der skal undersøges.
Udforskning: Udforskning med henblik på et fokus
For at forberede sig på at danne vigtige spørgsmål skal eleverne opbygge baggrundsviden om det generelle emne og finde interessante idéer. Et almindeligt problem er, at mange elever springer over udforsknings- og formuleringsfaserne og forsøger at gå videre til indsamlingsfasen uden at have dannet et fokus for deres forskning. For de fleste elever er udforskningsfasen den vanskeligste del af forskningsprocessen. Når de gennemgår oplysninger om deres emner, bliver de forvirrede af idéer, der ikke passer sammen. De støder på uoverensstemmelser og uforenelighed mellem forskellige perspektiver og forskellige synspunkter. De har svært ved at afgøre vigtigheden af alt i en tekst. De har brug for at forstå, at der er forskellige former for læsning til forskellige stadier i deres læringsproces. På dette stadium udforsker de interessante idéer snarere end indsamler detaljerede oplysninger. De skal lære at gennemse en række forskellige tekster, skimme og scanne for at få et overordnet billede. De skal vide, hvornår de skal sætte farten ned og læse langsommere for at få tilstrækkelig baggrundsviden og for at opsamle interessante idéer. Udforskning opnås bedst ved at notere interessante idéer fra en række forskellige kilder i stedet for at tage omfattende, detaljerede noter fra én tekst. Eleverne har brug for støtte, struktur og strategier til at lære fra forskellige informationskilder for at kunne tilegne sig nye idéer og udforme et fokuseret spørgsmål ud fra de idéer, der opstår i deres udforskning.
Formulering: Formulering af et fokus
Formulering af et fokus markerer vendepunktet i ISP’en, når eleverne identificerer et fokus, et koncentrationsområde, “noget at fokusere på”, og præciserer deres forskningsspørgsmål. Når de har formuleret et fokus for deres forskning, begynder deres følelser af usikkerhed og forvirring at aftage, og selvtilliden stiger. Det er vigtigt at bemærke, at formuleringen af et fokuseret spørgsmål kommer midtvejs i ISP’en og ikke i begyndelsen, som det ofte forventes.
Samling: Indsamling af oplysninger om fokus
Et godt fokus er et fokus, hvor ideerne fortsætter med at vokse og udvikle sig på grundlag af grundig læsning af oplysninger og detaljeret notatskrivning i indsamlingsfasen. Eleverne indtager en “studie”-stilling med koncentreret opmærksomhed. Et klart fokus sætter eleverne i stand til at bestemme vigtigheden af det, de læser. Det hjælper dem til at skelne mellem mindre vigtige fakta og vigtigere idéer. Et godt fokus kan tilpasses og ændres, efterhånden som de fortsætter med at lære, mens de læser, skriver og indsamler oplysninger. Interessen for projektet bliver dybere, efterhånden som eleverne kommer længere i opbygningen af en forståelse af deres fokuserede spørgsmål.
Præsentation: Forberedelse til præsentation
Præsentationsfasen markerer begyndelsen på skriveprocessen, der introducerer et andet sæt udfordringer. Elever, der konstruerer deres idéer, mens de indsamler oplysninger, er bedre forberedt på at skrive og kreativt præsentere det, de har lært. De oplever færre skriveblokeringer, fordi de har konstrueret deres læring hele vejen gennem forskningsprocessen. Disse elever giver ofte udtryk for en følelse af at have opnået resultater og tilfredshed med det, de har lært og skabt. Elever, der blot indsamler fakta på en “klip og sæt ind”-måde, har svært ved at forberede en original præsentation og udtrykker ofte skuffelse og kedsomhed over deres undersøgelsesprojekt.
Evaluering: Vurdering af læring
Den måde, eleverne føler sig på ved afslutningen af et forskningsprojekt, er en god måde at vurdere, hvad der gik godt, og hvilke problemer de stødte på i forskningsprocessen. Følelser af tilfredshed og resultater viser, at de har konstrueret deres egen forståelse af deres emne. Følelser af skuffelse og kedsomhed tyder på en “klip og sæt ind”-tilgang med lidt reel læring. Selvevalueringen giver eleverne en fornemmelse af, hvordan de skal gribe fremtidige forskningsopgaver og undersøgelsesprojekter an. Efter flere forskningsprojekter viste disse studerende, at de havde internaliseret stadierne i ISP’en som deres egen “proces” og forklarede, at dette er “den måde, jeg lærer på.”
Indflydelse af ISP-modellen
ISP’en er blevet en af standardmodellerne for informationssøgningsadfærd og en af de mest citerede inden for området. I årenes løb har ISP-forskningen ændret den måde, som mange bibliotekarer og lærere hjælper eleverne med projektbaseret læring. Den har åbnet et vindue til, hvad eleverne oplever, når de konstruerer nye forståelser og lærer fra flere kilder i det dynamiske informationsmiljø. Den har afsløret måder, hvorpå man kan vejlede eleverne i deres læring. Eleverne har brug for betydelig vejledning og indgriben i deres læring gennem hele undersøgelsesprocessen for at kunne konstruere en personlig forståelse. Uden vejledning er de tilbøjelige til at forvente en simpel opgave med indsamling og præsentation, som fører til kopiering og indsættelse uden reel læring. Med vejledning er de i stand til at konstruere ny forståelse i de forskellige faser af ISP’en og opnå personlig viden og overførbare færdigheder i at lære fra en lang række forskellige informationskilder.
Fra ISP til Guided Inquiry Design
GUIDED INQUIRY DESIGN FRAMEWORK
| Hvad eleverne laver i ISP | STADIER af ISP | FASER af GUIDED FORSKNING |
|
| Initiering af forskningsprojektet | INITIERING | OPEN | |
| Vælgelse af emne | VÆLG | IMMERSE | |
| Udforskning af information | UDDANNELSE | UDDANNELSE | |
| Formulering af et fokus | FORMULERING | IDENTIFICERING | IDENTIFICERING |
| Indsamling af information om fokus &Søgning af mening | INDSAMLING | SAMLE | |
| Forbereder sig til at præsentere | PRÆSENTATION | SKABE og DELE | |
| Vurdere processen | VURDERING | VURDERE | VALUERE |
Kuhlthau, Maniotes, and Caspari 2012
Fra ISP til Guided Inquiry Design
ISP-modellen beskriver, hvad eleverne oplever i undersøgelsesprocessens faser. Disse undersøgelser giver solid dokumentation for, hvordan man kan vejlede læring i undersøgelsesprocessen, der forbereder eleverne på at lære, leve og arbejde i informationsalderen. Guided Inquiry Design-rammen er bygget op omkring ISP-modellen med specifikke retningslinjer for at vejlede eleverne i hver fase af undersøgelsesprocessen.
Guided Inquiry åbner undersøgelsesprocessen ved Initiering, fordyber eleverne i baggrundsviden ved Udvælgelse, vejleder dem i at udforske interessante idéer ved Udforskning, gør det muligt at identificere et undersøgelsesspørgsmål ved Formulering, støtter indsamling for at løse spørgsmålet ved Indsamling, griber ind for at skabe og dele ved Forberedelse og vurderer under hele undersøgelsesprocessen og evaluerer ved afslutningen. Lad os se nærmere på Guided Inquiry Design Framework.
Guided Inquiry Design Framework
Guided Inquiry Design-processen begynder med Open the inquiry for at fange elevernes opmærksomhed, få dem til at tænke og hjælpe dem med at skabe forbindelser til deres verden uden for skolen. Dernæst følger Immerse, som er designet til at opbygge tilstrækkelig baggrundsviden til at generere nogle interessante idéer til at undersøge. Derefter udforsker man disse idéer til et vigtigt, autentisk og engagerende undersøgelsesspørgsmål. Derefter skal du holde en pause for at identificere og klart formulere undersøgelsesspørgsmålet, før du går videre til at indsamle oplysninger. Efter indsamlingen skal du skabe og dele det, eleverne har lært, og derefter evaluere for at reflektere over indhold og proces og vurdere, om de har opnået læring. Formen på den designede proces for guidet undersøgelse følger elevernes tillid og interesse i undersøgelsesprocessen, som vil hjælpe dig med at vejlede eleverne i at læse for at lære. Dette er en generel ramme for udformning af en undersøgelsestilgang på tværs af alle læreplansfag for elever i alle aldre. Tænk på undersøgelse som en måde at lære på i skolen i informationsalderen, ikke blot som en lejlighedsvis forskningsopgave.
Nu skal vi se på hver fase i undersøgelsesprocessen og tænke over, hvordan man kan designe elevernes læring i hver fase.
Open:
Invitation til undersøgelse
Open Minds
Stimulere nysgerrighed
Open er invitationen til undersøgelse i begyndelsen af undersøgelsesprocessen. Det er en særskilt og vigtig fase i processen, som sætter tonen og retningen for undersøgelsen. Når læringsteamet har besluttet sig for læringsmålene, skal de skabe en stærk oplukker, der inviterer eleverne ind og introducerer det generelle emne for at engagere alle eleverne. Hovedmålet er at åbne elevernes sind og stimulere deres nysgerrighed og inspirere dem til at ønske at fortsætte med undersøgelsen. Åbneren er designet til at sætte gang i samtaler og stimulere eleverne til at tænke over det overordnede indhold af undersøgelsen og til at forbinde det med det, de allerede ved fra deres erfaringer og personlige viden. Den lægger op til læring.
Immerse:
Byg baggrundsviden op
Opbygge forbindelse til indholdet
Opdage interessante idéer
I fordybelsesfasen opbygger eleverne baggrundsviden sammen gennem en fordybelsesoplevelse. Læringsholdet udtænker engagerende måder, hvorpå eleverne kan fordybe sig i de overordnede idéer i det studerede pensumområde, f.eks. ved at læse en bog, en historie eller en artikel sammen, se en video eller besøge et museum, et sted på marken eller en ekspert. Hovedopgaven med fordybelse er at hjælpe eleverne med at få forbindelse til det overordnede indhold og opdage interessante idéer, som de ønsker at udforske yderligere. Efterhånden som de opbygger baggrundsviden sammen, reflekterer hver enkelt elev over de idéer, der er vigtige for ham eller hende, og som er værd at læse og undersøge yderligere.
Udforsk:
Udforsk interessante idéer
Se dig omkring
Dyp ind
I udforskningsfasen i Guided Inquiry gennemser eleverne forskellige informationskilder for at udforske interessante idéer og forberede sig på at udvikle deres undersøgelsesspørgsmål. Læringsholdet guider eleverne til at anvende læsestrategierne med at gennemse og scanne en række forskellige kilder. Eleverne dykker ned i nogle få tekster for at læse let for at få mening ud af de oplysninger, de finder, og for at rejse en masse spørgsmål. “Dipping in” er en læsestrategi, der gør det muligt for eleverne at gå længere ind i interessante idéer uden at blive overvældet af et væld af specifikke fakta. Eleverne kan let blive overvældet af alle oplysningerne og forvirret af fakta, der ikke hænger sammen. Læringsholdet guider dem til at holde et åbent sind, mens de udforsker og reflekterer over de nye oplysninger, de støder på, og til at begynde at finde frem til spørgsmål, der virker særligt vigtige for dem. Vejledning af eleverne gennem udforskningsfasen fører dem til at danne et meningsfuldt undersøgelsesspørgsmål.
Identificer:
Pause og overvejelse
Identificere undersøgelsesspørgsmål
Beslutte retning
I identifikationsfasen holder eleverne en pause i undersøgelsesprocessen for at udvikle et meningsfuldt undersøgelsesspørgsmål og danne et fokus. I Guided Inquiry har de haft masser af forberedelse til denne fase. Eleverne er klar til at identificere et vigtigt spørgsmål til deres undersøgelse på grund af den tid, de har brugt på at fordybe sig og udforske for at opbygge tilstrækkelig baggrundsviden til at stille meningsfulde spørgsmål. Hovedopgaven i identifikationsfasen er at konstruere et undersøgelsesspørgsmål ud fra de interessante idéer, presserende problemer og nye temaer, som de har udforsket i forskellige informationskilder. Holdet introducerer strategier, der sætter hver enkelt elev i stand til at gennemtænke oplysninger og idéer for klart at formulere et fokuseret spørgsmål, der skal danne ramme om resten af deres undersøgelse.
Samle:
Samle vigtige oplysninger
Gå bredt
Gå i dybden
Et klart formuleret spørgsmål giver retning for indsamlingsfasen. Gather-sessioner er designet til at hjælpe eleverne med at indsamle detaljerede oplysninger fra en række forskellige kilder. På denne måde lærer de at bestemme vigtigheden af det, de koncentrerer sig om i deres læsning, lytning og observation. Læringsholdet vejleder eleverne i at finde, evaluere og bruge information, der fører til dyb læring. Hovedopgaven i Gather-fasen er, at eleverne skal vælge, hvad der er personligt meningsfuldt og overbevisende i forhold til deres undersøgelsesspørgsmål i de informationskilder, de finder og reflekterer over. Læringsgruppen vejleder eleverne i en struktureret tilgang til at styre deres søgning og dokumentere, hvad de lærer. Først “går eleverne bredt ud” for at finde en række kilder, der er nyttige for at forstå deres spørgsmål. Dernæst “går eleverne i dybden” ved at vælge en kerne af de mest nyttige kilder, som de læser nøje og reflekterer over med vedvarende opmærksomhed, mens de finder forbindelser og opnår personlig forståelse.
Skab:
Reflektere over læring
Gå ud over fakta for at skabe mening
Skab for at kommunikere
Når eleverne har indsamlet nok information til at konstruere deres egen forståelse af deres undersøgelsesspørgsmål, er de klar til at organisere deres læring i en kreativ præsentation under Create-fasen. At skabe en måde at kommunikere, hvad de har lært om deres undersøgelse på, kræver, at eleverne formulerer, hvad der er vigtigst ved deres emne, og sætter dem i stand til at integrere deres idéer mere solidt i en dyb forståelse. Læringsgruppen guider eleverne til at gå videre end blot at finde fakta og rapportere og til at opsummere, fortolke og udvide betydningen af det, de har fundet, og skabe en måde at dele det, de har lært, på. Skabende sessioner er designet til at guide eleverne til at reflektere over alt det, de har lært om deres undersøgelsesspørgsmål og beslutte, hvilken type præsentation der bedst repræsenterer deres idéer for en bestemt målgruppe. Læringsgruppen vejleder eleverne i at skabe en meningsfuld, interessant, klart formuleret og veldokumenteret præsentation, der fortæller historien om det, de har lært.
Del:
Lær af hinanden
Del læring
Del din historie
Del er den kulminerende fase i undersøgelsesprocessen, hvor eleverne deler det produkt, de har skabt for at vise, hvad de har lært. Eleverne er blevet eksperter i spørgsmålet for deres undersøgelsesfællesskab. De har nu mulighed for og ansvar for at dele deres indsigt med deres medstuderende og formidle deres læring til andre. Deres undersøgelsesprodukter kan deles med et bredere publikum, f.eks. deres forældre eller en anden gruppe af elever på deres skole eller på en anden skole, måske online. En vigtig del af Guided Inquiry er den kollaborative læring, der finder sted, når eleverne deler det, de har lært i undersøgelsesprocessen.
Evaluere:
Evaluering af opfyldelse af læringsmål
Refleksion over indhold
Refleksion over proces
Evalueringsfasen, som finder sted ved afslutningen af undersøgelsesprocessen, er en integreret del af Guided Inquiry. Selv om Guided Inquiry omfatter vurdering for at bestemme elevernes fremskridt i alle undersøgelsesprocessens faser, finder evalueringen sted til sidst, når læringsteamet evaluerer elevernes opfyldelse af læringsmålene. Derudover vejleder læringsteamet eleverne i refleksion med henblik på selvevaluering af deres læring af indholdet og deres fremskridt gennem undersøgelsesprocessen. Elevernes selvrefleksion finder sted, mens hele processen er frisk i deres hukommelse for at styrke indholdsindlæringen og etablere gode vaner og kompetencer til læring og læse- og skrivefærdigheder.
Guided Inquiry Design for teaching and learning in the information age schools
Kompetence til at bruge alle former for information til klar og dyb forståelse er afgørende for alle børn i dagens verden. Guided Inquiry giver børn mulighed for at lære strategier til at finde, vurdere og bruge en bred vifte af medier og en række forskellige tekster og sætter alle deres strategier og færdigheder i spil under hele undersøgelsesprocessen. Fra den yngste alder introduceres børnene til undersøgelse som en måde at lære på, der forbereder dem på at leve og arbejde i informationsalderen. Efterhånden som eleverne fortsætter gennem grundskolen og mellemskolen og videre til gymnasiet skaber Guided Inquiry et miljø, der motiverer dem til at have lyst til at lære. Det engagerer dem i at bestemme betydning og mening ved at forbinde læseplanen med deres verden for at opnå dybtgående og varig læring. Guided Inquiry Design-rammen er en innovativ, dynamisk tilgang til undervisning og læring med henblik på at give børn i hele USA og i lande rundt om i verden undervisning i informationsalderen.
Kuhlthau, Carol, Leslie Maniotes og Ann Caspari. Guided Inquiry: Learning in the 21st Century, Libraries Unlimited, 2007.
Kuhlthau, Carol, Leslie Maniotes og Ann Caspari. Guided Inquiry Design: A Framework for Inquiry in your School, Libraries Unlimited, 2012.
Kuhlthau, Carol. Seeking Meaning: A Process Approach to Library and Information Services, 2nd ed. Libraries Unlimited, 2004.
Kontakt Dr. Leslie Maniotes for faglig udvikling, træningsworkshops, uddannelsesinstitutioner og bogklubber på [email protected]