Heinz Kohut var en psykoanalytiker fra det 20. århundrede, som udvidede området selvpsykologi.

Erhvervsmæssigt liv

Heinz Kohut blev født i Wien, Østrig, den 3. maj 1913. Han blev undervist i hjemmet indtil 1924, hvorefter han som 11-årig kom i folkeskole. Han lærte at tale fransk og græsk og studerede europæisk litteratur og biologi. Han påbegyndte sin gymnasiale uddannelse i medicin på universitetet i Wien, hvor han udviklede en interesse for psykoanalyse. Han brugte et år på at studere i Paris og blev færdig i 1938.

Kohut flygtede fra nazisterne i Østrig i 1939, fordi hans far var jøde. Han rejste til England og derefter til USA, hvor han arbejdede på hospitalerne på University of Chicago. Han gik gradvist over til psykoanalysen, og han blev til sidst lektor i psykiatri på universitetet. Han var præsident for American Psychoanalytic Association i 1964 og vicepræsident for International Psychoanalytic Association fra 1965.

Som en trofast forsvarer af den traditionelle psykoanalytiske teori omtalte Kohut ofte sig selv som “Mr. Psykoanalyse”, selv om han senere i sin karriere afviste Sigmund Freuds strukturelle teori og udviklede en ny teori om selvet.

Bidrag til psykologien

Kohut begyndte at udvikle en opfattelse af selvet med fire grundlæggende komponenter, begyndende med det nukleare selv, en biologisk konstruktion, som spædbørn fødes med. Det virtuelle selv er et billede af barnet, som forældrene beholder af barnet. Kombinationen af det nukleare selv og det virtuelle selv burde føre til den næste komponent, et sammenhængende selv, men traumer, misbrug og andre problemer i løbet af udviklingen kan forhindre dette. Det grandiose selv er den fjerde komponent og er en egocentrisk form af selvet, der skyldes følelsen af at være universets centrum i den tidlige barndom.

Kohut mente, at forældrenes manglende evne til at leve sig ind i barnet var kernen i næsten alle psykologiske problemer. Kohuts selvpsykologi er bygget op omkring denne overbevisning og understreger, at psykologiske problemer og maladaptive copingstrategier er resultatet af uopfyldte udviklingsmæssige behov. Når f.eks. et skræmt barns behov for at blive trøstet ikke bliver tilfredsstillet, kan det vokse sig til en overdrevent forsigtig eller overdrevent risikovillig voksen.

Empati er det vigtigste terapeutiske redskab i selvpsykologien, fordi det ifølge Kohut kan hjælpe med at ophæve nogle af de skader, der er forårsaget af uopfyldte udviklingsbehov. Kohut hævder, at empati i sig selv kan have helbredende virkninger, men bemærker også, at empati kan bruges som et intellektuelt redskab, der vinder klientens tillid og dermed giver terapeuten mulighed for at få mere brugbar information og udvikle effektive terapeutiske strategier. Kohut introducerede flere nye begreber til feltet, herunder:

• Selv-objekter, som er objekter, som et individ oplever som værende en del af sig selv. Disse “objekter” kan også omfatte mennesker. For eksempel kan et spædbarn se sine forældre som en forlængelse af sig selv.
• Optimal frustration er en form for tolerabel frustration og skuffelse. Når et barn har brug for adgang til et selvobjekt, men et sådant ikke er tilgængeligt, kan det opleve frustration. Optimal frustration opstår, når en person oplever frustration, der kan føre til udvikling af nye håndteringsfærdigheder. Når en mor f.eks. beroliger et barn, der ikke længere kan sove, med en sut, giver det barnet mulighed for at udvikle evnen til at fungere uden sutten.
• Twinship need er ønsket om at føle lighed med andre mennesker.
• Tripolært selv: Det er tre grundlæggende behov, som omfatter behov for storslået exhibitionisme, behov for et alter-ego og behov for en idealiseret figur (f.eks. en forælder).

I løbet af 1970’erne vandt Kohuts teori om selvpsykologi hurtigt popularitet. Mange mennesker, der kæmpede med skyldfølelse som følge af materiel overbærenhed og selvisk adfærd, så selvpsykologien som en mere positiv og forstående tilgang til terapi end den traditionelle psykoanalyse. På grund af sin accepterende tilgang er selvpsykologien blevet et af fundamenterne i den moderne psykologi sammen med objektrelationer, ego-psykologi og teorien om drivkraft og motivation.

Bøger af Heinz Kohut

• The Analysis of the Self: A Systematic Approach to the Psychoanalytic Treatment of Narcissistic Personality Disorders (1971)
• The Restoration of the Self (1978)
• The Search for the Self: Selected Essays of Heinz Kohut (to volumes, 1979)