Hvis du tror på det paranormale, bliver du måske ikke overrasket, hvis du hører historier om afdøde kære, der dukker op om natten, store eksplosioner, der høres lige når nogen er ved at falde i søvn uden nogen åbenlys årsag, og andre mærkelige hændelser. Men hvad nu hvis du ikke gør det?
Min interesse for det paranormale begyndte med en improviseret kaffe med en kollega, Chris French, som forsker i rapporter om paranormale oplevelser. Han fortalte mig historier om utallige mennesker, der havde fortalt om sådanne hændelser. Disse oplevelser havde en tendens til at starte, mens de lå i sengen. Så skete der noget usædvanligt – måske dukkede der en dæmon op, eller omgivelserne virkede mærkelige, eller der var en fornemmet tilstedeværelse. Den person, der havde denne oplevelse, kunne også fortælle, at han eller hun var limet fast til madrassen, at han eller hun var fasttæret i sengen og helt ude af stand til at bevæge sig.
Det er ikke overraskende, at folk, der oplever sådanne ting, kan fortolke dem som paranormale. Men visse fænomener som f.eks. søvnparalyse giver et alternativ til paranormale forklaringer på sådanne hændelser. Derfor er jeg som søvnforsker interesseret i dette emne.
Søvnparalyse
Når vi sover, gennemløber vi forskellige stadier. Vi starter natten i non-rapid eye movement (NREM) søvn – som bliver gradvist dybere. Derefter cykler vi tilbage, indtil vi rammer hurtig øjenbevægelse (REM-søvn). Under REM-søvnen er der størst sandsynlighed for, at vi har livlige drømme. I denne fase er vi også lammet, måske som en sikkerhedsmekanisme, der skal forhindre os i at udleve vores drømme, så vi ikke ender med at forsøge at flyve.
Men under søvnparalyse fortsætter træk fra REM-søvnen ind i det vågne liv. De, der oplever det, vil føle sig vågne, men kan alligevel opleve drømmelignende hallucinationer og have svært ved at bevæge sig. Denne oplevelse er ret almindelig og forekommer hos omkring 8 % af alle mennesker (skønnene varierer dog dramatisk afhængigt af, hvem vi spørger). Det er endda muligt at fremkalde søvnlammelse hos nogle mennesker ved at forstyrre deres søvn på bestemte måder.
Visse forskere, heriblandt franske, mener, at dette forklarer et stort antal paranormale beretninger. Oplysninger om søvnlammelse er endelig ved at sive ind i offentlighedens bevidsthed, men vi har nu brug for at forstå mere om denne almindelige lidelse.
Vores foreløbige arbejde, som jeg fortæller om i min nye bog Nodding Off: The science of sleep from cradle to grave, peger på mulige genetiske og miljømæssige forklaringer på, hvorfor nogle mennesker er mere tilbøjelige end andre til at opleve søvnlammelse. Dette skal nu replikeres ved hjælp af meget større prøver. Ved gennemgang af litteraturen har vi også fremhævet en lang række andre variabler, der er forbundet med denne almindelige oplevelse, herunder stress, traumer, psykiatriske vanskeligheder og fysiske sygdomme.
Exploding head syndrome
Søvnparalyse til side, hvordan hjælper søvnforskere ellers til at forklare paranormale oplevelser? Folk beskriver nogle gange, at de oplever enorme eksplosioner i løbet af natten, som simpelthen ikke kan forklares. Der er ingen tegn på, at en hylde er faldet ned, eller at en bil er gået baglæns. Der er ingen, der spiller på en elektrisk guitar ved siden af deres hoved.
Også dette kan forbindes med vores søvn – denne gang forklares det med “eksploderende hoved-syndromet”, et begreb, der for relativt nylig blev opfundet af neurologen JMS Pearce. Når vi falder i søvn, begynder den retikulære formation i hjernestammen (en del af vores hjerne, der er involveret i bevidsthed) typisk at hæmme vores evne til at bevæge os, se og høre ting. Når vi oplever et “brag” i vores søvn, kan det skyldes en forsinkelse i denne proces. I stedet for at den retikulære formation lukker ned for de auditive neuroner, kan det være, at de fyrer på en gang.
Som med søvnparalyse er dette fænomen også underudforsket. Netop af denne grund gik mine kolleger og jeg i 2017 sammen med BBC Focus og Brian Sharpless, en førende ekspert i dette fænomen, for at indsamle data om dette emne i 2017.
Imps and ghouls
Endeligt, hvad kan forskerne gøre ud af prækognitive drømme? Vi drømmer måske om en ven, som vi ikke har set i årevis, men som så ringer til os allerede dagen efter. French mener, at videnskaben også kan give en forklaring på dette. Med henvisning til John Allen Paulos’ arbejde, der fokuserer på sandsynligheder, forklarer han, hvordan en sådan hændelse kan være overraskende på en enkelt dag, men over tid er det ret sandsynligt, at den vil indtræffe.
I forbindelse med min bog talte jeg med fru Sinclair, som er 70 år og bor alene. Hun fortalte mig om det, hun havde troet var et spøgelse, der boede i hendes hus, om en spøgelse, der kvæler hende om natten, og om andre ting, der havde gjort hende forstenet. At have videnskabelige forklaringer gav hende en enorm trøst, og hun tror ikke længere på paranormale forklaringer på de ting, hun oplevede.
Vores håb er, at videnskabelige forklaringer på paranormale oplevelser kan hjælpe andre ved at sænke angsten. At mindske angsten er også blevet opstillet som en hypotese som en mulig metode til at reducere søvnparalyse. Så måske kan det at give mere information om disse usædvanlige oplevelser endda betyde, at der er mindre sandsynlighed for, at tingene går bump om natten.