Det hellige feminine er et begreb, der anerkender, at “Gud” i sidste ende hverken er antropomorft mandlig eller kvindelig, men en guddommelig essens (gudinde-essens) hinsides form og dualitet – en essens, der er i balance og forening af maskuline og feminine principper – en dynamisk, indbyrdes afhængig “Immanens”, der gennemsyrer alt liv. Det asiatiske Yin Yang-ikon er en god repræsentation af denne idé.

Det er imidlertid en udfordring for de fleste mennesker at se det guddommelige som et abstrakt begreb om en allestedsnærværende bevidsthed eller immanens. Vi har alle et grundlæggende menneskeligt behov for at sætte det uforklarlige ind i en håndgribelig form for at kunne udforske vores forhold til det. Derfor har vi en tendens til at antropomorfisere eller tillægge det ukendelige menneskelige karakteristika. Med andre ord navngiver vi et abstrakt begreb og tildeler det en form for at kunne forholde os til det på vores niveau. Så den guddommelige essens eller det absolutte er blevet en “Fader”-gudsfigur, som vi har lært at visualisere, bede til og forestille os at have et personligt forhold til.

Det er desværre sådan, at vi kun har set den store, uendelige, absolutte og ubeskrivelige Guddomsenhed i form af maskuline metaforer og symboler, hvilket i høj grad har begrænset vores menneskelige åndelige potentiale og i høj grad har hindret vores evne til at leve i fred og balance på denne jord.

I de sidste mange tusinde år har de dominerende religiøse trossystemer i vores verden været patriarkalske, hvilket har sanktioneret en samfundsetik, der hævede Gud Fader over Moder Jord og manden over kvinden.

Men sådan har det ikke altid været! Det er vigtigt at huske, at der i æoner før patriarkatet, i hele den palæolitiske og neolitiske tidsalder fra før “hans historie”, var der verdensomspændende “Moder/kvinde og Jorden” ærefulde samfund, der levede i en mere egalitær, bæredygtig og fredelig kultur, der trivedes uden krig i tusindvis af år. Det haster med at genopdage og opgrave den tabte erindring om disse kulturer for at informere os og inspirere os til at opbygge et mere stabilt fundament for samfundets fremtid.

Hukommelsen af disse tabte matrifokale civilisationer autentificerer og validerer betydningen af det Hellige Feminine og vigtigheden af kvinder og kvindelige værdier, når vi genopbygger en sundere global enhed.

Det er på tide at afbalancere de maskuline og feminine principper i vores trossystemer, vores religiøse doktriner, vores kulturelle etos og i os selv. For at opnå denne ligevægt må vi for en stund flytte vores fokus til ideen om universelt moderskab – vi må udforske metaforen om moderen, symbolet på gudinden og modellen om præstinde. Vi er nødt til at bringe de arkæologiske beviser for gamle gudinder og deres historier frem i lyset. Vi må fremhæve “moderlig” kærlighed, visdom, medfølelse og kreativitet samt respektere seksualitet som noget naturligt og helligt. Vi må styrke kvinderne og fejre deres bidrag til åndelighed, kultur og samfund. Og vi må vække os selv, undervise vores børn og uddanne vores mænd.

Bevidsthed om det hellige feminine vil hjælpe os til at værdsætte den feminine natur hos kvinder og mænd. Bevidsthed om et universelt moderskab vil hjælpe os til at respektere jorden og Moder Natur. Bevidsthed om det feminine princip vil hjælpe os med at ære kvinders bio-fysiske og følelsesmæssige passager gennem livet og med at hjælpe alle mennesker (især kvinder) med at opnå et sundt selvværd. Og denne bevidsthed vil tilskynde alle mennesker til at finde indre balance og fred og derved øge respekten og tolerancen over for hinanden – hvilket i sidste ende vil fremme større harmoni i verden.

Det er på tide at ære det hellige feminine. “At ære det hellige feminine” betyder i åndelig forstand at værdsætte det feminine princip sammen med det maskuline princip som ligeværdige og grundlæggende aspekter af det guddommelige. På et planetarisk plan betyder det at respektere og helbrede vores Moder Jord. Fra et kulturelt synspunkt betyder det at genoplive gudindens arketype gennem underholdning og kunst og at bruge et sprog, der lægger lige stor vægt på pronominerne “hun” og “hende”. I samfundsmæssig forstand betyder det at genskabe rollen som præstinde og at respektere kvinders bidrag i erhvervslivet, videnskaben, kunsten og politik samt i hjemmet og samfundet. I et religiøst perspektiv betyder det at tilbyde ceremonier og tjenester, der bekræfter vores forbindelse til det guddommelige, gudinden, jorden og hinanden. I menneskelig forstand betyder det at ære det hellige feminine især at værdsætte den medfødte værdi af kvindens sind, krop og sjæl samt at værdsætte de “feminine” kvaliteter i den mandlige karakter.