Hvis du ikke ved, hvad en viscacha er, kan du helt sikkert ikke se det på dens usædvanlige navn. Så hvad er dette mytiske dyr, og hvor kan du finde en?
Hvad er en viscacha? En viscacha (eller “vizcacha”) er et dyr, der er nært beslægtet med chinchillaen. Den ligner en chinchilla med kort hale krydset med en hare, selv om den ikke er i samme familie som kaniner eller harer. Den har lange fortænder, meget lange knurhår, lange afrundede ører, en lang krøllet hale, en tyk pels og en kraftig krop. Der findes flere arter: nogle lever i Andesbjergene, mens andre lever på den argentinske “pampas” (sletter). De er byttedyr og planteædere, så de spiser mest vilde græsser.
Viscachas er måske mest kendt for, at turister nemt forveksler dem med chinchillaer! Der findes endda nogle online chinchilla-guider, som fejlagtigt bruger billeder af viscachas – men det er helt andre arter. Guiden nedenfor beskriver først, hvad en viscacha er, og hvordan en viscacha ser ud, før den ser på de forskellige arter af viscacha, og om du kan få en som kæledyr.
Viscachaen (også stavet vizcacha) er en sydamerikansk gnaver, der er nært beslægtet med de langhalede og korthalede chinchillaer. Den er så nært beslægtet, at den er i samme familie (Chinchillidae). Der findes to slægter (eller “slægter”) af viscacha. Disse er Lagidium og Lagostomus.
Hvordan ser en viscacha ud?
Svaret afhænger af, hvilken slags viscacha du mener. Men de mest almindelige slags, dvs. de forskellige arter af bjergviscacha, ligner en krydsning mellem en hare og en chinchilla. De er større end chinchillaer og har stærke bagben, hvilket betyder, at de er gode til at hoppe. De har kortere forben/poter, som de bruger til at holde på mad eller løber på alle fire.
Viscachas har en karakteristisk pels, som er brun på oversiden og en lysere nuance på undersiden; det er måske den nemmeste måde at skelne dem fra “almindelige” chinchillaer på. Viscachas har også:
- Tyk pels ligesom chinchillaer for at holde varmen højt oppe i bjergene
- Fire store fortænder (incisiver)
- Lange ører, der mere ligner dem fra en hare eller en kanin end fra en mus, ligesom en chinchillas
- En pjusket, krøllet hale som et egern
En anden central forskel er, at viscachas er meget tungere end chinchillaer. De kan veje op til 6,6 pund/3kgs.
Selv om de ligner kaniner så meget, er de ikke nært beslægtede. I stedet er viscachaen meget nært beslægtet med chinchillaen, hvilket er grunden til, at den indgår i samme familie. Den er også nært beslægtet med chinchillarotten.
Hvor lever viscachaen?
Viscachaens naturlige levested er i Sydamerika. Den lever de samme steder, som chinchillaer gør.
Mere specifikt er den fra Andesbjergene. Andesbjergene er høje bjerge, der dominerer vestkysten af Sydamerika. De løber hele vejen fra kontinentets sydspids i Argentina og hele vejen nordpå i Colombia, hvor Sydamerika møder Mellemamerika. Og ud over at være den længste bjergkæde i verden er de også høje.
De fleste viscacha-arter lever højt oppe i Andesbjergene, i højder på 13000 fod og højere. Viscachaen har tilpasset sig godt til dette levested: den har tyk pels til at holde varmen, lange ben til at springe fra den ene klippe til den anden og store ører til at høre rovdyr, der kommer langvejs fra. Der findes andre viscacha-arter, som ikke lever i bjergene. Slettenviscachaen lever på sletterne i Argentina. Denne art har derfor udviklet sig til at se helt anderledes ud end sine fætre i bjergene.
Alle viscachas lever i huler, men bjergviscachas graver ikke disse huler til sig selv. Det skyldes, at deres poter er kødfulde og små og minder mere om hænder med fingernegle end om poter med kløer. I stedet for at grave deres egne huler bruger de forladte huler, som andre dyr har lavet, eller naturlige sprækker, der er dannet i klipperne. Det gør chinchillaer også.
Plains viscachas graver dog deres egne udspekulerede hulekomplekser. De lokale kalder disse viscacheras.
Hvad spiser viscachas?
Viscachas er planteædere. De spiser vilde græsser, som der er mange arter af, hvor de lever.
For at supplere denne kost spiser viscachas sandsynligvis også nødder, frø og rødder. Rødder er særligt nyttige, da de lagrer vand, som kan være en mangelvare i den tørre sæson. Nødder og frø giver meget tiltrængt fedt og protein, som der er mindre af i græsser. Det er muligt, at de også spiser insekter, når lejligheden byder sig, igen for at supplere kosten, selv om det ikke er klart, men det er ikke klart.
Årsagen til, at vi ikke ved meget om viscachas (eller chinchillas for den sags skyld) kost, er, at de er hemmelighedsfulde dyr, så de er ikke lette at studere.
Hvordan formerer viscachas sig?
Det er en anden måde, hvorpå viscachas ligner chinchillaer. Gnavere er berømte for at have mange kuld med mange babyer/kits/unger i hvert kuld. Husmusene er f.eks. kun drægtige (er kun drægtige) i tyve dage, og når de føder, føder de i gennemsnit seks unger hver gang. Par kan klare 200 unger på et år.
Viscachas har dog en drægtighedsperiode på tre måneder. Det er ikke ulig de lang- og korthalede chinchillaer, som har en drægtighedsperiode på 110 dage. Og når viscachaen får et kuld, er det typisk et kuld på kun én. Det betyder, at viscachaer “kun” får to eller tre unger om året.
Hvilke arter af viscachaer findes der?
I modsætning til chinchillaer findes der mere end to arter af viscachaer. De fleste af disse lever i Andesbjergene, mens en lever på sletterne i Argentina. Hver art ser lidt anderledes ud, f.eks. er dens hale længere eller kortere, dens krop er tyndere eller kraftigere, eller dens kost er ikke den samme.
Bjergeviscacha vs. sletteviscacha
Som chinchillaen findes der flere arter af viscacha.
- Slettenviscachaen (Lagostomus maximus) er fra Argentina. Ligesom chinchillaen lever den i store kolonier og er meget kommunikativ. Enkelte individer kan afgive alarmkald for at advare resten af gruppen om rovdyr, der nærmer sig. Som navnet antyder, lever den på sletterne (“pampas”) i Argentina, i modsætning til resten af viscacha- og chinchilla-arterne.
- Den nordlige viscacha (Lagidium peruanum) er fra de peruvianske Andesbjerge. Denne art lever også i grupper, men mindre grupper nærmest som familier, der udgør større samfund.
- Den sydlige viscacha (Lagidium viscacia), også kendt som bjergviscacha, ligner den nordlige viscacha, men dens pels er mere rød i farven. Den lever også i Andesbjergene, blot længere sydpå end den nordlige viscacha.
- Lagidium ahuacaense er en nyligt opdaget art. Den elsker i Ecuadors bjerge, og den blev først opdaget af den moderne videnskab i 2005. Fordi den lever hundredvis af kilometer væk fra de nærmeste eksisterende viscacha-befolkningscentre, menes det, at der kun er et dusin eller flere tilbage i naturen.
- Wolffsohns viscacha (Lagidium wolffsohni) er en sjælden art fra Argentina og Chile. Den lever i bjergene, men der vides ikke meget andet om den.
Da de lever så fjerntliggende steder, er det stadig muligt, at der findes uopdagede viscacha-arter i Andesbjergene. I betragtning af at den sidste art først blev opdaget i 2005, er det ikke en fjern mulighed.
Plains Viscacha (Lagostumus Maximus)
Plains viscacha er den mest karakteristiske af alle viscachas. Den har en lidt anderledes form, men har tydeligst helt andre markeringer. Den har skiftevis lyse og mørke striber, der løber vandret hen over ansigtet. Den ligner næsten en vaskebjørn eller en grævling. I sin overordnede form ligner den en bjergviscacha, harelignende; men dens hoved er næsten formet som et marsvin (om end større).
Denne art lever på en særlig slags slette i Argentina. Denne slette kaldes pampas, der kommer fra det oprindelige Quechua-ord “pampa”, der betyder “slette”. Det er et lavlandsområde, der dækker næsten 500.000 kvadratkilometer og omfatter det mest befolkede område i Argentina samt hele Uruguay og en del af det sydlige Brasilien.
I modsætning til Andesbjergene er Pampas et tempereret område, hvilket til dels er grunden til, at vizcachas her ikke ligner dem fra bjergene. Vintrene her er milde, og temperaturen falder normalt ikke under frysepunktet, medmindre der er et kuldevejr; og somrene er varme, meget varmere end viscachas og chinchillaer normalt er vant til. Hvis man satte en almindelig chinchilla her om sommeren, ville den blive overophedet på få minutter!
Er en viscacha en slags chinchilla?
Det er et interessant punkt. Når folk taler om “chinchillaer”, mener de ikke viscachas. Disse dyr er ikke særlig kendte uden for deres oprindelige område i Sydamerika. Men strengt taget er viscachas en slags chinchilla. Det skyldes, at de er en del af Chinchillidae-familien. De blev placeret der, fordi de har en nyere fælles forfader med chinchillaer, og derfor har de mange af de samme kendetegn.
Hvordan er chinchillaer og viscachas beslægtede?
Det fantastiske ved dette spørgsmål er, at ingen kender det præcise svar.
Trods chinchillaer er et så populært emne for videnskabelige studier (og et populært kæledyr oven i købet), er der endnu ikke fundet fossile forfædre til nogen chinchillaart. Det gælder for korthaler, langhaler og alle bjergviscacha-arter. Som sådan antages det, at de har en fælles forfader, fordi a) de ligner hinanden så meget, og b) de lever samme sted; men hvornår de præcist er blevet adskilt til separate arter, og hvilke arter de begge stammer fra, ved man ikke.
Slettenviscachaen har derimod slægtninge i de fossile optegnelser. Der er fundet fossiler fra den tidlige miocæne epoke, som var for mellem 23,8 og 20,5 millioner år siden, i Sydamerika. Den slægt, som sletteviscachaen er en del af (Lagostominae), indeholder to andre slægter, som nu er uddøde: Pliolagostomus og Prolagostomus. Der findes mange arter i hver af disse slægter, hvoraf mange levede længere vestpå mod Andesbjergene end de nuværende slettestjerner. Man ved meget lidt om dem.
Kan man få en Viscacha som kæledyr?
Viscachas holdes i øjeblikket ikke som kæledyr. De er større end chinchillaer, og det er ikke lykkedes dem at blive domesticeret. Hvis de blev det, ville de have samme behov som chinchillaer som kæledyr: de ville sandsynligvis trives med hø og ville have brug for temperatur- og fugtighedsregulerede bure med masser af plads til at bevæge sig og hoppe. Ligesom chinchillaer ville de også have det bedst i par.
Som noget som helst bliver viscachas betragtet som skadedyr. Det skyldes, at de hurtigere end noget andet husdyr kan rive jorden af vegetationen, og da der er masser af kvæg og lignende husdyr, der opdrættes i Sydamerika, er det et stort problem. Mange landmænd skyder dem ved synet, ligesom andre landmænd skyder kaniner.
Nedenfor kan du finde vores chinchillaquiz, nye indlæg til videre læsning og en tilmelding til vores nyhedsbrev om chinchillaer!
1365
Sådan bader du en chinchilla i vand (trin for trin) – Chinchillaer tager støvbade, ikke vandbade, selv om det er muligt at bade en chinchilla i vand, hvis du ved, hvad du gør. Men hvordan kan du det, og hvorfor skulle du nogensinde få brug for det? …