Kliniske forsøg er forskningsundersøgelser, hvor folk frivilligt melder sig til at afprøve nye behandlinger, indgreb eller tests med henblik på at forebygge, opdage, behandle eller håndtere forskellige sygdomme eller medicinske tilstande. I nogle undersøgelser undersøges det, hvordan folk reagerer på et nyt indgreb*, og hvilke bivirkninger der kan forekomme. Dette er med til at afgøre, om en ny intervention virker, om den er sikker, og om den er bedre end de interventioner, der allerede er tilgængelige.
Kliniske forsøg kan også sammenligne eksisterende interventioner, afprøve nye måder at bruge eller kombinere eksisterende interventioner på eller observere, hvordan folk reagerer på andre faktorer, der kan påvirke deres helbred (f.eks. kostændringer).
Verdenssundhedsorganisationens (WHO) definition på et klinisk forsøg er
“enhver forskningsundersøgelse, der prospektivt tildeler menneskelige deltagere eller grupper af mennesker en eller flere sundhedsrelaterede interventioner med henblik på at evaluere virkningerne på sundhedsresultaterne”.
Interventioner i kliniske forsøg omfatter, men er ikke begrænset til:
- forsøg med lægemidler
- celler og andre biologiske produkter
- vacciner
- medicinsk udstyr
- kirurgisk og anden medicinsk behandling og procedurer
- psykoterapeutiske og adfærdsterapier
- ændringer af sundhedsvæsenet
- forebyggelsesstrategier og
- pædagogiske tiltag.
Forskere kan også gennemføre kliniske forsøg for at evaluere diagnostiske eller screeningsundersøgelser og nye måder at opdage og behandle sygdomme på.
*Området “intervention” vil blive brugt til at henvise til interventioner, behandlinger og forsøg på hele dette websted.
Hvorfor har vi brug for kliniske forsøg?
Kliniske forsøg er afgørende for udviklingen af nye interventioner. Uden kliniske forsøg kan vi f.eks. ikke afgøre, om nye lægemidler, der er udviklet i laboratoriet eller ved hjælp af dyremodeller, er effektive eller sikre, eller om en diagnostisk test fungerer korrekt i kliniske omgivelser. Det skyldes, at computersimulering og dyreforsøg kun kan fortælle os så meget om, hvordan en ny behandling kan virke, og at de ikke kan erstatte forsøg på et levende menneske.
Kliniske forsøg gør det også muligt at afprøve og overvåge virkningen af et indgreb på et stort antal mennesker for at sikre, at en eventuel forbedring som følge af indgrebet sker for mange mennesker og ikke blot er en tilfældig virkning for en enkelt person.
De fleste moderne medicinske indgreb er et direkte resultat af klinisk forskning. Nye interventioner for de fleste sygdomme og tilstande – herunder kræft, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og astma – er blevet udviklet gennem klinisk forskning. Kliniske forsøg fører ofte til, at nye tiltag bliver tilgængelige, som hjælper folk til at leve længere og have færre smerter eller handicap.
Kliniske forsøg kan også bidrage til at forbedre sundhedsvæsenet ved at hæve standarderne for behandling. Læger og hospitalspersonale, der deltager i kliniske forsøg, bliver løbende uddannet til at yde patientpleje efter bedste praksis. Australske kliniske forsøg er internationalt anerkendt for at omfatte patientpleje af meget høj kvalitet.