Måske mere end noget andet træk opfattes skæg som et tegn på barsk mandighed. De adskiller synligt mænd fra kvinder, maskerer følelser, giver varme og beskytter huden mod elementerne.
Mens de fleste evolutionsteoretikere mener, at skæg har udviklet sig som et udtryk for dominans, maskulinitet og aggression, hvilke signaler sender de så i den moderne verden? Og, specifikt, hvilke sociale informationer overfører et skæg?
Dette spørgsmål har en gruppe australske forskere undersøgt i en ny artikel, der udkommer i denne måneds udgave af Psychological Science. Først bad de 227 deltagere om at se på en række fotografier af folks ansigter og vurdere, så hurtigt de kunne, om ansigtet viste lykke eller vrede. Fotografierne viste fire slags ansigter – glatbarberede mænd, der viste glæde, glatbarberede mænd, der viste vrede, skæggede mænd, der viste glæde, og skæggede mænd, der viste vrede. For at undgå enhver eksperimentel skævhed var det vigtigt, at der blev brugt billeder af de samme mænd i alle situationer. Forskerne skriver: “Mændene blev fotograferet med glade og vrede udtryk, når de var glatbarberede og igen med fuldskæg (mindst otte ugers uklippet ansigtshårsvækst). Dette eliminerede indflydelsen af mulige systematiske forskelle i ansigtsstruktur eller udtryk mellem mænd, der vælger at være skæggede og dem, der vælger at være glatbarberede.”
Interessant nok fandt de, at deltagerne var hurtigere til at klassificere de vrede fotos med skæg end andre typer fotos, hvilket tyder på, at skæg forbedrer visuelle signaler, der er forbundet med genkendelse af vrede. De fandt også, at deltagerne var hurtigere til at klassificere glatbarberede ansigter som glade.
Forskerne gennemførte en opfølgende undersøgelse for at udelukke muligheden for, at en generel negativitetsbias over for mænd med skæg kunne forklare resultaterne af deres første undersøgelse. For at teste dette gentog de deres undersøgelse, bortset fra at de skiftede de vrede ansigter ud med triste ansigter. Deres idé var følgende: Hvis der fremkom det samme resultatmønster for triste ansigter med skæg som for vrede ansigter med skæg, er det sandsynligt, at en generel negativitetsbias over for skæg var årsag til resultaterne. Men hvis det viste sig, at resultatet var specifikt for associeringen vrede-skæg, så virker deres oprindelige hypotese mere sandsynlig: Effekten er begrænset til vrede.
Indead, resultaterne af den opfølgende undersøgelse viste, at effekten var begrænset til vrede. Forskerne skrev: “Deltagerne var langsommere til at genkende triste udtryk på skæggede ansigter end på glatbarberede ansigter, hvilket indikerer, at den genkendelsesfordel for skæggede ansigter, der blev observeret i eksperiment 1, ikke generaliseres til alle negative udtryk.”
Et tredje eksperiment testede muligheden for, at der kunne være sociale fordele forbundet med skæglighed. Igen ved hjælp af et lignende eksperimentelt design bad forskerne 450 deltagere om at vurdere de ansigter, der blev brugt i det første eksperiment (glatbarberede mænd, der viste glæde, glatbarberede mænd, der viste vrede, skæggede mænd, der viste glæde, og skæggede mænd, der viste vrede) på mål for aggressivitet, maskulinitet og prosocialitet.
Det var ikke overraskende, at skæggede ansigter blev vurderet højere på maskulinitet og aggressivitet. Men her er det, hvor det bliver interessant: Forskerne fandt også, at skæggede ansigter blev vurderet som mere prosociale end glatbarberede ansigter. Specifikt blev skæggede glade ansigter vurderet som mere prosociale end glatbarberede glade ansigter.
Hvad betyder alt dette? Det ser ud til, at der er en dobbelthed i skæghed. Skæg kan formidle et kommanderende nærvær, især når man udtrykker vrede eller frustration. Men denne grove kant kan afvæbnes med et smil, hvilket resulterer i et ansigt, der vurderes at være endnu mere hjælpsomt, accepterende og venligt end et barberet ansigt. Noget at tænke over næste gang du eller din kæreste tager barbermaskinen i hånden.