Del

Nogen skar dig af på motorvejen, og du var nødt til at svinge ud og undgik med nød og næppe en kollision.

Mens du er ude at løbe om morgenen, hopper en vred hund ud på din sti og begynder at knurre og gø efter dig.

I det sekund, før du tændte lyset i dit tomme hus, så din garderobe ud, som om der stod en person lige ved siden af dig.

Alle tre af disse scenarier kan udløse din krops naturlige kamp- eller flugtreaktion, som styres fra dit sympatiske nervesystem.Denne reaktion er din krops reaktion på fare og blev designet til at hjælpe dig med at overleve stressende og livstruende situationer.

“Kamp- eller flugtreaktionen, eller stressreaktionen, udløses af en frigivelse af hormoner, der enten får os til at blive og kæmpe eller løbe væk og flygte”, forklarer psykolog Carolyn Fisher, PhD. “Under reaktionen arbejder alle kroppens systemer for at holde os i live i det, vi har opfattet som en farlig situation.”

Selv uden at du fortæller den, hvad den skal gøre, vurderer din krop, hvad der foregår omkring dig, og bestemmer dine muligheder for, hvordan du højst sandsynligt kan overleve begivenheden.

Her er, hvad der kan ske under stressreaktionen:

• Din hjerterytme og dit blodtryk stiger. Det betyder, at du sandsynligvis trækker vejret hurtigere og kraftigere, hvilket hjælper med at flytte næringsstoffer og ilt ud til dine store muskelgrupper.
• Du blegner eller har rødme i huden. Din blodgennemstrømning bliver omdirigeret, så du kan opleve, at du føler dig kølig eller som om dine hænder og fødder er kolde og klamme. Dit ansigt kan også virke rødt, da blod og hormoner cirkulerer i hele din krop.
• Den stumpe smerte er svækket. Hvis dit sympatiske nervesystem er udløst af en kamp eller et sammenstød, er det ikke ualmindeligt, at du først mærker dineskader, når du er vendt tilbage til sikkerhed og har haft tid til at falde til ro. Dette eren af grundene til, at folk i bilulykker typisk ikke føler smerte fra deresskader før bagefter.
• Udvidede pupiller. Dine pupiller udvider sig for at optage mere lys, så du kan se bedre.
• Du er på kanten. Du er mere opmærksom og observerende, og som reaktion herpå ser og lytter du efter ting, der kan være farlige. Dine sanser er skærpet, og du er meget opmærksom på, hvad der foregår omkring dig.
• Minderne kan blive påvirket. Under stressende oplevelser kan dine erindringer om hændelsen nogle gange blive ændret. Dine erindringer kan være meget klare eller levende, eller de kan blive mørkelagt.
• Du er anspændt eller ryster. Stresshormoner cirkulerer i hele din krop, så du kan føle dig anspændt eller rystet, som om dine muskler er ved at bevæge sig hvert øjeblik.
• Din blære kan blive påvirket. Det er ikke ualmindeligt at miste den frivillige kontrol over din blære eller tarm i en virkelig stressende eller farlig situation.

Under kamp- eller flugtreaktionen forsøger din krop at prioritere, så alt, hvad den ikke har brug for til den umiddelbare overlevelse, bliver sat i baggrunden. Det betyder, at fordøjelsen, produktionen af reproduktions- og væksthormoner og reparation af væv alle midlertidigt standses. I stedet bruger din krop al sin energi på de mest afgørende prioriteter og funktioner.

Stressreaktionen kan udløses på et enkelt øjeblik, men hvor hurtigt du falder til ro og vender tilbage til din naturlige tilstand, vil variere fra person til person (og det vil afhænge af, hvad der forårsagede den). Typisk tager det 20 til 30 minutter for din krop at vende tilbage til normal tilstand og falde til ro.

Kamp eller flugt skal arbejde for os, ikke imod os, ikke sandt?

“Vores kamp- eller flugtreaktion er designet til at hjælpe os gennem katastrofale omstændigheder,” siger Dr. Fisher. “Hvis man tænker på det ud fra et evolutionært synspunkt, giver det mening, fordi vi tidligere havde mange flere livstruende nødsituationer.”

I hulemandstiden var der fare overalt omkring os, og truslerne var konstante. Vi vidste ikke, hvor vores næste måltid ville komme fra, vi måtte trodse vejret, og vi måtte kæmpe mod rovdyr omkring os. En busk kunne være en løve eller noget andet, der forsøgte at dræbe dig.

Og derfor udviklede vores forfædre stressreaktionen for at hjælpe os med at overleve.

I dagens verden er ægte farer heldigvis sjældne, men det betyder ikke, at vi har mistet vores evne til at udløse kamp- eller flugtreaktionen. Det kan ske, når du er i et fly, der oplever turbulens, eller når nogen springer ud efter dig fra et mørkt rum. Og det vil højst sandsynligt blive udløst, hvis du er involveret i en bilulykke, bliver bestjålet eller oplever noget andet traumatisk.

Hvor det bliver svært? Det er, når din krop begynder at udløse kamp- eller flugtreaktionen i situationer, der ikke er truende – f.eks. når du skal holde en stor præsentation, forsøger at overholde en deadline på arbejdet eller blot tænker på en fobi, f.eks. edderkopper eller højder. Disse situationer er ikke rigtig farlige, men de har udløst vores stressrespons, og vores krop reagerer på dem, som om de var det.

“I evolutionen var stressreaktionen designet til at hjælpe os med at overleve, men det er ikke altid sådan, det foregår i verden af i dag,” siger Dr. Fisher. “Vores kamp- eller flugtrespons kan nu blive aktiveret af psykologisk eller mental stress. For eksempel kan nogle personer aktivere den bare ved at tænke på arbejdet i morgen.”

Det kan være skadeligt for dit fysiske og mentale helbred at leve i en langvarig tilstand af høj alarmberedskab og stress (når der ikke er nogen reel grund til det).

Imbalance: Sympatiske nervesystem og parasympatiske nervesystem

Dit autonome nervesystem er en delikat balancegang mellem dit sympatiske nervesystem og dit parasympatiske nervesystem. Begge netværk reagerer ufrivilligt på omgivelserne omkring dig.

Dit sympatiske nervesystem er ansvarlig for, hvordan din krop reagerer på fare og er ansvarlig for kamp- eller flugtreaktionen. Mens dit parasympatiske nervesystem er ansvarligt for at opretholde homeostase, som er din krops indbyggede stabilitetsovervågning. Tænk på det som en generator – der sørger for, at alt fra din kropstemperatur til dit vandindtag fungerer gnidningsløst. Dit parasympatiske nervesystem sørger for, at tingene er i balance. Det arbejder på at slappe af og hjælper med at bevare og genoprette energi.

Du har brug for begge systemer for at køre ordentligt.

“Tænk på dit sympatiske nervesystem og dit parasympatiske nervesystem som din bils benzin og bremser”, forklarer Dr. Fisher. “Du skal bruge begge dele effektivt for at få din bil til at køre ordentligt.”

Du har brug for dit sympatiske nervesystem til at holde dig i live, når der opstår en reel fare, og du har brug for dit parasympatiske nervesystem til at genoprette og slappe af, så din krop kan køre som normalt.

Så hvis du opdager, at din krop konstant reagerer på hverdagens stress med kamp- eller flugtreaktionen – bør det være et advarselstegn på, at dit sympatiske og parasympatiske system ikke arbejder sammen i harmoni.

Sådan kontrollerer du kamp- eller flugtreaktionen

“Ofte har stressorer, der ikke er livstruende, ikke en klar tænd- eller sluk-knap,” siger Dr. Fisher. “Det er her, vi ser nogle af de skadelige virkninger af langvarig stress, fordi den ikke forsvinder. Det er en kronisk stress for vores immunsystem.”

Arbejde, regninger, børn, dit ægteskab, økonomi og helbred er nogle af de største stressfaktorer, der ikke er livstruende. Hvordan du fortolker disse ting, kan påvirke din krops reaktion og kan bidrage til angstlidelser.

“Nogle mennesker har kamp- eller flugtreaktion, når de går på arbejde eller ser, at deres barn ikke har ryddet op på værelset,” siger Dr. Fisher. “Det kan variere fra person til person med hensyn til de situationer, der kan udløse stressreaktionen, men vi finder ud af, at visse tilstande eller sundhedstilstande kan være forbundet med denne ubalance.”

Nogle mennesker, der kommer ud for en bilulykke, er for bange for at køre bil igen eller kan ikke køre forbi det sted, hvor ulykken skete, på grund af frygt og angst. Det bliver en generaliseret angstreaktion på en situation, der ikke længere er særlig farlig. Dette kan også ske med arbejde eller anstrengte forhold. Det næste du ved er, at din kamp- eller flugtreaktion er fejlagtigt aktiveret, hvilket bringer dig i en tilstand af kronisk stress.

Dr. Fisher siger, at stresshåndtering er afgørende for den generelle sundhed. Det er vigtigt at tænke i det store billede, når du føler, at du begynder at hidse dig op over noget, som du ved ikke er en reel trussel eller fare.

Kamp- eller flugtreaktionen er en vigtig reaktion, som vi alle har og har brug for, men den er beregnet til ægte stress og fare. Alle vil have den i varierende grad af forskellige årsager, men ved at lære at sætte farten ned, være opmærksom og konceptualisere, hvad der rent faktisk sker, kan du få hjælp til at genvinde kontrollen.

“Du er nødt til at komme i kontakt med dine individuelle fysiske,følelsesmæssige og adfærdsmæssige tegn på stress,” siger Dr. Fisher. “Måske betyder en migræne, at du har haft langvarig stress, så du skal indstille dig på din krop og på, hvad der foregår, før det når til et krisepunkt.”

Hvis du er nået til et punkt, hvor stress påvirker din livskvalitet – så tal med din læge. Terapi, medicin og stresshåndteringsteknikker kan hjælpe dig med at vende tilbage til en mere afbalanceret tilstand. Det er ikke en hurtig løsning, og du skal arbejde på det dagligt, men du bør være proaktiv i forhold til stress.

Kamp- eller flugtreaktionen har et klart formål og en klar funktion, men den bør ikke aktiveres over hverdagens, ikke-truslerende stressfaktorer som trafik, e-mails eller regninger. Og hvis den er det, er målet at føle sig dygtig til at have en bevidsthed om, hvornår reaktionen aktiveres, og at kunne bringe sig selv tilbage til baseline.

Del

Angst angst angstlidelse stresshåndtering