Tusindvis af buddhister fra hele verden foretog i efteråret en pilgrimsrejse til et kloster højt oppe i det indiske Himalaya. Munke i orange kjortler med barberede hoveder sad sammen med krydsede ben på gulvet, mens tibetanske operasangere i flerfarvede kjoler vaklede under vægten af gigantiske hovedbeklædninger af sølv. De bar frugtkurve som offergaver og sang unisont, idet de alle bad for det samme: Dalai Lamas levetid.

Tibetanske buddhister tror, at deres åndelige leder, der nu er 84 år og syg, vil blive reinkarneret, når han dør. Han er den 14. Dalai Lama, den tibetanske buddhismes traditionelle ypperstepræst – det samme væsen, mener de troende, som er blevet reinkarneret i mere end 600 år.

Traditionelt set giver Dalai Lama selv instruktioner, før han dør. Det er meningen, at han skal fortælle hjælpere, hvor de skal lede efter et barn, der næste gang skal legemliggøre hans væsen. Men denne gang kan politik komplicere søgningen.

“Dalai Lamas reinkarnation er en civilisationskamp mellem Kina og tibetanerne om, hvem der kontrollerer den tibetanske buddhisme”, siger Amitabh Mathur, der er pensioneret rådgiver for den indiske regering i tibetanske anliggender. “Det handler ikke kun om et enkelt individ. Det handler om, hvem der virkelig står i spidsen for tibetanerne.”

I de sidste 60 år har Dalai Lama forsøgt at gøre det fra sit eksil i det nordlige Indien, lige siden han flygtede fra en kinesisk undertrykkelse i sit hjemland Tibet. Beijing, som har kontrolleret Tibet siden da, siger, at Dalai Lama mistede sin legitimitet, da han og hans tilhængere flygtede. Den kinesiske regering hævder, at den har ret til at udpege hans efterfølger.

Så når han dør, kan verden ende med to Dalai Lamas – en udpeget af den kinesiske regering og en anden af tibetanere i eksil. Uoverensstemmelsen truer med at splitte det tibetanske buddhistiske samfund og bringe forholdet mellem verdens to mest folkerige lande, Indien og Kina, i fare.

Dalai Lamas vision

Dalai Lama siger, at han har masser af tid: Han har haft drømme, siger han, om at han vil blive 113 år gammel. Han har fortalt rådgivere, at han har planer om at rådføre sig med dem og andre, herunder den tibetanske offentlighed, om sine reinkarnationsplaner, når han bliver “omkring 90.”

I henhold til den tibetanske buddhistiske tro har han kontrol over sin reinkarnation: “Den person, der reinkarnerer, har den eneste legitime myndighed over, hvor og hvordan han eller hun genfødes”, står der på Dalai Lamas officielle hjemmeside, “og hvordan denne reinkarnation skal anerkendes.”

Men han blev tidligere i år indlagt på hospitalet med en brystinfektion og har skruet ned for sine offentlige audienser. Dette har bekymret hans tilhængere.

Dalai Lama har indtil videre givet modstridende antydninger: Han siger, at han kan blive reinkarneret som en mand eller en kvinde, en voksen eller et barn – eller at han kan udstråle i flere menneskers kroppe på samme tid. Han har sagt, at hans genfødsel vil ske i et “frit land” – hvilket kunne betyde Indien – men har også antydet, at det måske slet ikke sker.

“En ting vil jeg gerne gøre klart: Hvad angår min egen genfødsel, er den endelige autoritet mig selv – ingen andre – og naturligvis ikke kinesiske kommunister!”, sagde Dalai Lama til journalister i 2011.

Han har også advaret buddhisterne om ikke at stole på noget, som Kina siger, efter at han er død.

“I fremtiden, hvis du ser to Dalai Lamas komme, en fra , i et frit land, og en valgt af kineserne, så vil ingen stole på – ingen vil respektere (den, der er valgt af Kina)”, sagde han til Reuters i marts. “Så det er et ekstra problem for kineserne! Det er muligt, det kan ske.”

Kinas planer

Da Dalai Lama flygtede fra Tibet i 1959 – og krydsede Himalaya til fods, i forklædning og i ly af natten – gav Indien ham asyl. Han og titusindvis af tilhængere oprettede en ny base i et buddhistisk kloster i Dharamsala i delstaten Himachal Pradesh. Herfra har han rejst verden rundt og ført kampagne for ikke-vold, spiritualitet og lighed – en indsats, som i 1989 indbragte ham Nobels fredspris. Han kæmper også for tibetanernes velfærd og selvbestemmelse.

Men Beijing fastholder, at Dalai Lama mistede sin autoritet over tibetanerne for 60 år siden, da han gik i eksil.

Dalai Lama har ikke gjort en “eneste god ting” for Tibet, sagde Kinas kommunistpartichef for regionen, Wu Yingjie, til journalisterne i marts. Han insisterede på, at tibetanerne er “ekstremt taknemmelige for den velstand, som kommunistpartiet har bragt dem.”

Kina har hældt milliarder af dollars i Tibet, hvilket har bragt fabriksjobs og udvikling til den fattige bjergregion. Denne udvikling har også bragt flere etniske Han-kinesere til landet, hvilket har givet næring til frygten for, at regeringen bevidst udvander den oprindelige tibetanske indflydelse.

“Kina ønsker at pacificere Tibet, som er et meget religiøst og hengivent samfund, ved at kontrollere økonomien og også præsteskabet og klosterordenerne”, siger Mathur, der er tidligere rådgiver for Indiens regering.

Kontrollen med Dalai Lamas arvefølge er den vigtigste del af dette, siger han.

I de seneste år har Kina begyndt at kalde buddhismen for en “gammel kinesisk religion”, selv om buddhismen blev født i Indien. Beijing finansierer restaureringen af buddhistiske steder i Nepal, Myanmar og Pakistan.

Reinkarnationen af alle tibetanske buddhistiske hellige figurer, herunder Dalai Lamas reinkarnation, “skal overholde kinesiske love & regler”, tweetede en embedsmand i Kinas udenrigsministerium, Lijian Zhao, i sidste måned.

Tibetanerne reagerer

Det er svært at måle den tibetanske reaktion på alt dette. Det store flertal – mere end 6 millioner – bor stadig i Kina. Beijing oversvømmer deres klostre med propaganda. Mange er blevet arresteret for at hænge Dalai Lamas portræt op eller kommunikere med eksilerede. Fra 2009 begav mere end 100 tibetanere sig selv i brand for at protestere mod det kinesiske styre.

Tibetanere i udlandet – omkring 100.000 af dem alene i Indien – er voldsomt imod tanken om, at Kinas ateistiske kommunister kan vælge deres næste åndelige leder. Indien giver særlige opholdstilladelser til tibetanere og er vært for deres største samfund uden for Kina, efterfulgt af Nepal og USA.

“Vi er meget bekymrede! Hvor er buddhismen? Hvor er spiritualismen så?” Tsewang Gyalpo Arya, talsmand for den tibetanske eksilregering, sagde til NPR i et interview i september på sit kontor ned ad bakke fra Dalai Lamas kloster i Dharamsala.

Til 2011 blev Dalai Lama betragtet som tibetanernes politiske leder såvel som som deres åndelige leder. Men det år overdrog han den politiske magt til en eksilregering under ledelse af Lobsang Sangay, der er valgt af eksiltibetanerne.

Kina afviser denne regerings autoritet.

“Det er ulovligt og ugyldigt. Den repræsenterer ikke vores folk. Det er ikke vores folks regering,” sagde en tibetansk embedsmand i den kinesiske regering, Norbu Dondrup, til journalister i marts.

I den tibetanske buddhisme er der mange hellige linjer af reinkarnerede væsener – og Kina har før lagt sig ud med dem.

I 1995 blev en 6-årig tibetansk dreng anerkendt af Dalai Lama som reinkarnationen af Panchen Lama, en anden højtstående tibetansk buddhistisk hellig figur. Få dage senere blev han tilbageholdt af Kina. Man har ikke hørt fra ham siden. Beijing udpegede en afløser, som de eksilerede nægter at anerkende.

“Beslutninger vedrørende valget af tibetanske buddhistiske ledere ligger hos Dalai Lama, tibetanske buddhistiske ledere og Tibets folk. Punktum!” sagde USA’s ambassadør for religionsfrihed Sam Brownback under et besøg i Indien for at mødes med Dalai Lama sidst i sidste måned.

Den amerikanske kongres overvejer en lovgivning, der vil sanktionere enhver kinesisk embedsmand, der blander sig i Dalai Lamas efterfølger. Arya siger, at han gerne vil se lignende lovgivning i Indien og andre lande.

“Det internationale samfund bør interessere sig for disse ting, for vi kan ikke lade Kina fortsætte med at mobbe andre mennesker,” siger Arya. “Det handler ikke kun om buddhisme. I kristendommen og i islam har man også undertrykt alting.”

Han taler om Kinas undertrykkelse af uighurer og andre muslimer og landets bestræbelser på at kontrollere romersk-katolske præster.

“Splittelse” af tibetanske buddhister?

Der findes fire hovedskoler inden for tibetansk buddhistisk tankegang, men kun den yngste af dem ledes af Dalai Lama. De andre er blevet enige om at støtte ham. Men det har ikke altid været tilfældet, siger Mathur, der er tidligere rådgiver for den indiske regering.

“Tibetanerne selv var aldrig helt forenede tidligere. De har vist større enhed i eksil, end de viste, da de var i Tibet,” siger han med henvisning til århundreders regionale indbyrdes stridigheder mellem de fire skoler. “Det er også muligt, at kineserne vil manipulere disse forskelle for at gøre dem til splittelser.”

Med andre ord, advarer han: “Der vil ske en splittelse.”

Da Dalai Lamas kloster i Dharamsala i september fyldtes med troende, der alle i fællesskab bad for deres leders levetid, hang en 89-årig tibetansk mand tilbage og hvilede på en stenbænk og sang stille og roligt.

Pemba Wangdu voksede op i Tibet og sad i fængsel der – tre år, tre måneder og seks dage, siger han – for at være tilhænger af Dalai Lama.

“Da jeg kom ud, var jeg stadig under overvågning, så jeg kunne ikke mødes med andre mennesker. Det gik op for mig, at jeg ikke havde religionsfrihed. Jeg så ødelæggelsen af vores klostre,” husker han.

Han fortæller, at han flygtede til Indien for 40 år siden for at være tættere på Dalai Lama.

“Hvis Hans Hellighed forlader denne verden uden vished om, hvad der kommer bagefter,” siger Pemba, “så vil der være problemer.”