Som traumeinformeret terapeut taler jeg om sikker tilknytning, fordi det er den ideelle model for grundlaget for ethvert sundt forhold. Dine tidligste tilknytninger til forældre eller plejere former dine evner og forventninger til relationer gennem hele livet. Dine første relationer har indflydelse på, hvordan din selvfølelse udvikler sig, og hvordan du ser relationer fungere.

Fra barndommen begynder du at finde ud af, om du kan stole på, at vigtige mennesker kan sørge for din sikkerhed – eller ej. Det er her, dit nervesystem enten vokser med tanken om, at du er elskelig som du er, eller driver dig til at håndtere følelsesmæssig smerte, hvis du ikke føler dig accepteret. Hvis din tilknytning er sikker, lærer dit nervesystem, hvordan det føles at være i et forhold, der får primær betydning.

Sikker tilknytning lærer også dit nervesystem at regulere sig – ved at forstå, hvad sund konsekvent adfærd og relationer er. Du lærer også, at du aldrig er alene og kan klare enhver storm af følelser.

Dine første forhold kan lære dig, hvordan du kan skabe en sikker zone sammen med en person, så du kan få mening med dig selv og dine følelser. På den anden side lærer du måske, at du ikke kan stole på, at et forhold er et sikkert sted, hvor du kan bede om det, du har brug for. I dine relationer opdager du, hvor meget du kan stole på, at en af dine nærmeste kan berolige dig eller skræmme dig, se dig eller skamme dig.

Vi har lært meget af undersøgelser af babyer og børn om, at mennesker vokser op og føler forskellige grader af sikkerhed, accept og tryghed i deres første tilknytninger. I årenes løb har forskere givet forskellige navne til at beskrive forskellige typer af tilknytning og resultaterne for mennesker, der oplever dem.

Vi bruger nu kategorier for forskellige grader af følelsesmæssig sikkerhed i relationer. Vi kalder dem tilknytningsstile. Hvis du lærer om dem, kan det hjælpe dig med at forstå dig selv og dine oplevelser i relationer bedre.

Her vil vi fokusere på fire forskellige tilknytningsstile, hvordan de dannes, og hvordan de kan ændres. Jeg håber, at dette vil hjælpe dig med at begynde at identificere og forstå dine egne tanker og følelser i relationer.

Fire tilknytningsstile og hvor de kommer fra

Sikker tilknytning er den ideelle tilknytningsstil mellem omsorgsperson og barn. Undersøgelser (som denne fra Princeton University) viser, at kun 60 % af de voksne har en sikker tilknytningsstil. De andre 40 % falder ind under de tre andre tilknytningsstile: undvigende, ængstelig/usikker eller uorganiseret.

En persons tilknytningsstil dannes først i barndommen og tjener derefter som en model for at navigere i livet og relationer i voksenalderen. Vi har alle én primær tilknytningsstil. Hver person har en tendens til at stole mere på den ene end på de andre. Her er en kort liste over de fire tilknytningsstile efterfulgt af detaljer om deres indvirkning ud fra et traumeinformeret perspektiv:

1. Sikker – autonom
2. Avoidant – afvisende
3. Anxious/Insecure – optaget
4. Disorganiseret – uforløst

Tilknytningsstile er med til at forklare, hvordan mennesker reagerer forskelligt, når de har at gøre med:

• Emotionel intimitet
• Konflikter
• Kommunikation og forståelse af behov og følelser (dine egne og din partners)
• Forventninger i et forhold

Sikker tilknytning

• Føler du dig generelt tæt knyttet til andre?
• Er du fortrolig med nærhed og også med uafhængighed?
• Føler du, at I kommunikerer effektivt og løser konflikter, når de opstår?
• Føler du, at du har forholdsvis stabile forhold?
• Føler du, at du har tillid til din partner?
• Føler du dig tryg ved at være sårbar over for din partner?

Ingen har en perfekt barndom. Hvis du er vokset op med et trygt følelsesmæssigt bånd, har dine forældre eller omsorgspersoner været gode nok til at være konsekvente. Med en sikker tilknytning gjorde din omsorgspersons adfærd det muligt for dig at føle dig sikker og beskyttet. Du følte dig sikker på, at de accepterede dig og var følelsesmæssigt til stede sammen med dig. Du oplevede, at når de gik, kom de tilbage som forventet.

Du lærte, at du følte dig set, hvis du blev ked af det, hvis du blev ked af det. Dine plejere gjorde din relation til et sikkert sted, hvor du kunne bearbejde din nød, indtil tingene blev normale igen. Generelt følte du dig tryg. Som voksen har du sandsynligvis lettere ved at komme tættere på andre og udvikle relationer, der føles gode. Du er tryg ved nærhed, men også ved uafhængighed. Dine følelser føles tålelige.

“Den heftigste ledelse, jeg nogensinde har set, er foregået mellem mor og barn. Forældreskab er ingen bænk. Det er måske bare den store kamp.” – Abby Wambach

Avoidant (afvisende) tilknytning

• Føler du dig tættere på andre, når du er væk fra dem?
• Føler du trang til at trække dig væk, når din partner søger intimitet?
• Har du afstand til stressende situationer eller konflikter?
• Føler du dig følelsesmæssigt fjernet fra andre?

Nogle spædbørn og børn måtte være afhængige af en omsorgsperson, der var følelsesmæssigt utilgængelig eller ikke var opmærksom på deres behov. Måske blev gråd ikke opfordret til at græde, og du følte, at du var nødt til at “vokse op” hurtigt.

Som voksen lægger du måske primær vægt på din uafhængighed. Du føler dig måske utilpas ved at være afhængig af nogen eller ved at blive afhængig af andre. Når du bliver præsenteret for muligheder for nærhed, trækker du dig måske væk. Du søger måske ikke relationer, fordi du føler, at det er usikkert at regne med andre.

Angstfuld/usikker (optaget) tilknytning

• Når du og en elsket person er uenige eller skændes, føler du dig så overvældet eller ekstremt ængstelig?
• Hvis den anden person har brug for en pause, forfølger du vedkommende så, indtil vedkommende giver efter?
• Føler du behov for masser af beroligelse i et forhold?
• Hvis din partner er væk, sætter du så spørgsmålstegn ved deres kærlighed til dig?

Din barndom kan have omfattet en forælder, som til tider reagerede godt på dine behov, men som til andre tider ikke var til stede for dig. Måske blev den ene eller begge forældre fanget i deres egen angst og har måske reageret på sårende eller kritiske måder. Du kan være vokset op og have følt dig usikker, usikker på, hvilken behandling du kan forvente.

Som voksen kan du opleve, at du har brug for meget beroligelse og lydhørhed i et forhold. Du kan blive overdrevent afhængig af dine relationer for at føle dig okay. Når den person, du holder af, er væk, kan du føle øget angst.

Disorganiseret (uløst) tilknytning

• Har du trang til følelsesmæssig intimitet, men føler du også, at det er mere sikkert at være alene, hvor du ikke bliver såret?
• Var din primære omsorgsperson voldelig?
• Viste din primære omsorgsperson kærlighed det ene øjeblik og misbrug det næste?

Disorganiseret tilknytning kan være en kombination af undgående og ængstelige tilknytningsstile. Måske var din omsorgsperson skræmmende, voldelig eller opførte sig over for dig på upassende måder. Du har måske følt dig bange for dem. De var ikke til stede for dig. Alligevel fik dine instinkter dig som barn til at tro, at du skulle være loyal, fordi de var dine forældre. Du kan længes efter nærhed, men også frygte den. Disse oplevelser kan føre til inkonsekvente eller forvirrende handlinger og relationer.

Desorganiseret tilknytning er den primære stil for overlevere af komplekse udviklingstraumer.

Tilknytningsstile og traumer

Alle tilknytningsstile – bortset fra sikker tilknytning – kan føre til traumer.

Evnen til at regulere sine følelser er ikke indbygget. Den læres i ens tidligste relationer, indgroet i hele barndommen og praktiseres gennem hele livet.

Hvad er følelsesregulering? Det er evnen til at ride på bølgerne af livets op- og nedture, til at håndtere forandringer og skabe et sikkert rum til at dele følelser i sunde relationer.

Færdigheder til følelsesmæssig regulering kommer betydeligt lettere til dem, der er vokset op med en tryg tilknytning. Følelsesmæssig regulering er vanskeligere at lære for dem, der er vokset op med inkonsekvent, utilgængelig eller misbrugte omsorgsforhold. Det skyldes, at usikre eller inkonsekvente tilknytningsstile indebærer oplevelsen af at føle sig overvældet og usikker, hvilket skaber hyperarousal (at være i højeste alarmberedskab) eller hypoarousal (at blive følelsesløs) som en måde at beskytte sig på.

Overvældende nød er traumatisk. Uden et sted at løse i et trygt forhold kan uløste lidelser føre til brug af stoffer i forsøg på at håndtere følelser.

Not Secure? Ikke din skyld

Den tilknytningsstil, vi lærte eller udviklede i barndommen og gennem vores oplevelser under opvæksten, var den bedste måde at klare eller håndtere de aktuelle omstændigheder på. Hvis du er på linje med en “usikker” tilknytningsstil, er det ikke fordi du har gjort noget forkert. Det er den tilknytningsstil, som din omsorgsperson gav dig.

Som mennesker har vi indbyggede overlevelsesinstinkter. Din tilknytningsstil dannedes som din bedste måde at beskytte dig selv på. Det er sådan, du “afbalancerede” den usikre omsorgsgiver, som du fik.

Og uanset hvad, kan jeg trygt fortælle dig: Baseret på dine omstændigheder gjorde du det bedste, du kunne.

Helbredelse gennem følelsesmæssigt korrigerende relationer

Gennem terapi og oplevelsen af følelsesmæssigt trygge relationer er der heling! Vejen til sikker tilknytning kan begynde i dag ved at finde en traumeinformeret terapeut.

En terapeutisk relation kaldes nogle gange en følelsesmæssigt korrigerende relation, fordi det er terapeutens opgave at være etisk, konsekvent og at opbygge tryghed, mens han/hun er fuldt ud til stede for sin klient. Målet med terapi, der tilbyder sikker tilknytning, er, at klienten skal opleve et sikkert forhold og derefter tage disse færdigheder med ud i relationer med partnere, børn og venner.

Og uanset hvor du starter, er sikker tilknytning mulig for dig

Hvis du er bekymret for, at din tilknytningsstil er mindre end ideel, skal du vide, at enhver tilknytningsstil kan ændres til at blive mere sikker. Tilknytningsstile er ikke mejslet i sten! Uanset hvilken tilknytningsstil du har i øjeblikket, er sikker tilknytning mulig for dig. Du kan lære, øve dig og udvikle nye måder at knytte dig på gennem selvindsigt, terapi og sunde relationer.

Læren om tilknytning kan indlede en rejse med selvmedfølelse, healing og bevægelse mod en mere sikker tilknytningsstil – hvilket i sidste ende fører til sundere og mere givende relationer.

Hvis du har valgt at læse dette, og du er interesseret i at forstå din tilknytningsstil, så du kan få sundere relationer – så er du på vej i den rigtige retning for healing og vækst. At bekymre sig om dine relationers sundhed og sikkerhed er i sig selv noget at have det godt med.

Ressourcer

• Psykolog Mary Ainsworths vurderingsteknik Strange Situation Classification (SSC) undersøgte, hvordan tilknytninger kan variere mellem børn
• Fra Psychology Today: How Your Attachment Style Impacts Your Relationship

Fra Brickel and Associates

• Loving a Trauma Survivor: Understanding Childhood Trauma’s Impact On Relationships
• How to Trust in a Healing Relationship as a Trauma Survivor
• Healthy Relationships Matter More than We Think
• How Mr. Rogers hjalp med at skabe sikker tilknytning