Her er nogle ting, som du ikke kan gøre med en Kindle. Du kan ikke vende et hjørne nedad, lægge en flap i et kapitel, knække en ryg (brutalt, men nogle gange behageligt) eller bladre rundt på siderne for at se, hvor langt du er kommet, og hvor langt du har tilbage at gå. Du kan ikke huske noget potent og finde det igen med henvisning til, hvor det optrådte på en højre- eller venstreside. Ofte kan man slet ikke huske ret meget. Du kan ikke se, om slutningen virkelig er slutningen, eller om slutningen er lig med 93 % efterfulgt af 7 % indeks og/eller spørgsmål til bogklubber. Man kan ikke give den videre til en ven eller sende den ind ad naboens dør.

For et par år siden fik jeg en Kindle. Jeg var blevet studerende igen. Jeg læste masser af bøger, og jeg havde brug for dem billigt og let. Men nu er Kindle’en gledet ned bag i skrivebordsskuffen bag den Blu-Tack, der kun kommer frem til jul. I mellemtiden er stakken af hardbacks og paperbacks på natbordet blevet så høj, at den har affødt understabler på gulvet; når jeg går i seng om aftenen, er det som at se ned på en bogby i miniformat. Jeg vil ikke spekulere i, hvad der foregår i andres soveværelser, men jeg har en mistanke om, at det kan være noget lignende, for de tal, som Publishing Association offentliggjorde i dag, viser, at salget af e-bøger til forbrugerne er faldet med 17 %, mens salget af fysiske bøger er steget med 8 %. Forbrugernes udgifter til bøger steg med 89 mio. pund over hele linjen sidste år sammenlignet med 2015. Så hvorfor vinder den fysiske bog?

For ti år siden, da Kindle blev lanceret, var idéen mirakuløs. Her var muligheden for at medbringe hundredvis af bøger pakket ind i et lille stykke plastik, utallige historier i et par hundrede gram. Det virker svært at tro, når man ser på den tykke, sorte plastikramme – stilmæssigt ligner den mere et katodestrålerør-tv end en tablet – at den var to år ældre end iPad’en. Inden for fem timer var den udsolgt på trods af en pris på 399 dollars (dengang 195 pund). Et årti senere, når man lægger en Kindle ved siden af en smartphone eller tablet, ser den meget ældre ud, mens den læseoplevelse, den leverer, næppe har udviklet sig.

“Den var ny og spændende”, siger Cathryn Summerhayes, litterær agent hos Curtis Brown. “Men nu ser de så klodsede og uhippede ud, ikke sandt? Jeg tror, at alle vil have et stykke trendy tech, og desværre er der ikke trendy tech-læseapparater, og jeg tror ikke, at folk læser lang form for fiktion på deres telefoner. Jeg tror, at den gennemsnitlige læser vil sige, at en af de store fornøjelser ved at læse er det at vende en side fysisk. Det gør dig langsommere og får dig til at tænke.”

Det er faktisk sådan, at udbredelsen af tablets blandt bogkøbere er blevet langsommere siden en voldsom stigning mellem 2012 og 2014, ifølge Steve Bohme, UK research director hos Nielsen, som har foretaget undersøgelsen for Publishing Association. Der er færre nye læsere af digitale bøger, og de har en tendens til også at forbruge fysiske bøger. Oyster, den såkaldte Netflix for bøger, gik ned efter et år.

En anden ting, der er sket, er, at bøger igen er blevet hyldet som skønhedsgenstande. De er eftertragtede i deres egen ret, mens e-bøger, som ikke er skønhedsgenstande, er blevet dyrere; en ny digital skønlitterær udgivelse er ofte kun et pund eller to billigere end en hardback. “En del af det positive pres, som det digitale har udøvet på branchen, er, at forlagene har genopdaget deres kærlighed til det fysiske materiale”, siger James Daunt, administrerende direktør for Waterstones, som har udgivet en særlig juleudgave af Sarah Perrys The Essex Serpent, som kæden har solgt mere end 80.000 eksemplarer af. (Han læser i lighed med de fleste mennesker, der beskæftiger sig med udgivelse af fysiske bøger, på en Kindle, men køber bagefter de bøger, han elsker.)

“Den fysiske bog var blevet en ret billig og tarvelig ting ved årtusindskiftet,” siger Daunt. Forlagene “skar ned på kvaliteten af papiret, så hvis man lod en bog ligge i solen, blev den gul. De limede, ikke syede. De satte et omslag på en hardback, men gjorde ikke noget ved det hårde hylster nedenunder. Hvis man i dag tager et omslag af, er det sandsynligt, at der er noget interessant nedenunder.”

Og det interessante vil sandsynligvis vinde indpas på #bookstagram, en hyldest til bøgernes æstetik, hvor bøger er supermodeller, og hvor læsere og ikke-læsere kan se katte og hunde, der læser bøger, bøger fotograferet i landskaber, bøger poseret med croissanter, blomstersprøjter, boligudstyr, gravsten og kaffekopper, farvematchede og farvesammenfaldne med tøj, sko, kiks og i noget, der kun kan beskrives som bogmodefotograferinger. Man kan bare ikke lave en shelfie med en e-læser.

Fysiske bøger er endda med i dette forår/sommers Fantastic Man-magasin, som råder sine modeinteresserede læsere til at tage fem ulæste bøger med i sofaen og bruge fem minutter med hver enkelt af dem. “Forskellen mellem at have læst Proust i fem minutter og i nul minutter er lille, men den er også betydelig.” (Det er sådan, jeg vil knække min livslange forlegenhed over aldrig at have læst Proust.)

Der var engang, hvor folk købte bøger, fordi de kunne lide at læse. Nu køber de bøger, fordi de kan lide bøger. “Alle disse mennesker tænker virkelig over, hvordan bøgerne er – ikke bare hvad der står i dem, men hvordan de er som objekter,” siger Jennifer Cownie, der driver det smukke Bookifer-websted og Cownifer Instagram, som matcher bøger med dekorative papirer, og som købte en Kindle, men hadede den. Summerhayes mener, at “folk har bøger i deres hjem som kunstværker”. En af hendes forfatteres kommende værker har omslagsdesign af en person, der designer albumcovers for Elbow. “Alle vil have bøger, der ser sexede ud,” siger hun. Hun skelner mellem disse og “coffee-table books”, som var det, vi havde før #bookstagram. Dette er med til at forklare genoplivningen af de uafhængige boghandlere, som tilbyder en mere stilet eller kurateret oplevelse.

“Vi havde en nærdødsoplevelse”, siger Daunt med henvisning til recessionen. Men, tilføjer han: “Når man kommer under pres, er man nødt til at hæve sit niveau, og det er det, der er sket i hele branchen.”

Der er andre årsager til nedgangen i forbrugernes e-bøger. Børnebøger, som udgør et område med betydelig vækst, fungerer bare ikke godt på e-læsere (selv om der findes masser af apps til børnelæsning). Det gør titler til unge voksne heller ikke, selv om man kunne forvente, at denne aldersgruppe ville vælge den mest teknologiske læseoplevelse. Daunt’s børn “kan stikke næsen i en bog, og de er helt væk i den bog”. Men når de forsøger at læse på en digital maskine, “når Snapchat pibler af sted, er det en katastrofe”. De synes, det er en katastrofe.”

Det er dog ikke ensbetydende med, at digital udgivelse er den fysiske bogudgivelses fjende. Hos Forum Books i Corbridge, Northumberland, har grundlæggeren Helen Stanton for nylig samarbejdet om et Silent Book Disco i kunstgalleriet Biscuit Factory i Newcastle, hvor de besøgende kunne vandre rundt og kigge på bøger (snarere end kunstværker), mens de lyttede til en passende playliste. “Mange af mine kunder har købt e-læsere og vender nu tilbage til bøgerne”, siger hun; butikken er den regionale vinder for det nordlige England i kategorien Årets uafhængige boghandel i Nibbies. “Vi laver en masse arrangementer. Vi forsøger virkelig at forbinde læserne med forfatteren, at bringe bogen til live.”

Stanton taler i telefon fra et tog ned til London, hvor hun håber “at købe udstyr”, så hun kan lave flere stille bogdiskoteker. Måske, siger hun, kunne kunderne vandre rundt i boghandlen og høre digte bestemte steder på National Poetry Day. “Det er helt trådløst, og hvis kunderne ikke ønsker at høre det, så hører de det ikke.”

Den stigende udbredelse af lyd er ifølge Publishing Association et af de digitale succesområder med en stigning på 28 % i antallet af downloads, som følge af succesen med podcasts som Serial. Lyd er ved at blive noget af en ny kampplads inden for forlagsbranchen, hvor lydudgivere ønsker at se bøgerne blive forelagt på samme tid som fysiske udgivere, mens fysiske udgivere er blevet uvillige til at erhverve bøger uden lydrettigheder. I USA bestiller Audible Originals-programmet nye værker – f.eks. Tom Rachmans sammenhængende noveller om Donald Trump – som debuterer som lydbog før den trykte udgave.

For at komplicere tingene behandler nogle udgivere af fysiske bøger e-bøger “næsten som et markedsføringsredskab”, før en bog kommer på tryk, siger Summerhayes. For eksempel var der for nylig kun ringe interesse for en titel, der skulle udkomme på tryk, så forlaget udgav den som e-bog til 99 pence. Den begyndte at sælge, at blive bemærket og at få anmeldelser. På det tidspunkt henvendte forlaget sig til de supermarkeder, som tidligere havde afvist den, og de tog den op. (Inden for musik er denne idé et ekko af, hvordan de første udgivelser af kunstnere som The Weeknd og Frank Ocean var mixtapes, der blev givet væk på nettet; da de udgav “rigtige” album for konventionelle pladeselskaber, havde de allerede en stor fanbase.)

Tallene fra Publishing Association bør behandles med en vis forsigtighed. De udelukker selvudgivne bøger, som er et betydeligt marked for e-bøger. Og ifølge Dan Franklin, der er specialist i digital udgivelse, er mere end 50 % af genresalget på e-bøger. Det samlede salg af digitale bøger er steget med 6 %.

“Det handler ikke om e-bøgernes død”, siger Daunt. “Det handler om, at e-bøgerne finder deres naturlige niveau. Selv i de år, hvor salget af e-bøger steg kraftigt – og klart kannibaliserede salget af fysiske bøger – var det altid meget klart, at vi ville få en korrektion og nå en ligevægt.” Han siger, at Storbritannien har “adopteret” e-bøgerne, og at de fortsat vil være et betydeligt marked (mens e-bøgerne i Frankrig f.eks. kun udgør 3 % af det samlede marked). Det sidste, han – eller enhver sælger eller udgiver af fysiske bøger – ønsker, er, at e-bogen skal dø. “Vi ønsker, at folk skal læse. Vi er ligeglade med, hvordan de læser,” understreger han. Han ved, at folk, der læser, før eller siden vil købe bøger.

Paula Cocozza’s roman How To Be Human er udgivet af Hutchinson til 12,99 £ rrp. For at bestille til £11,04 med gratis UK p&p, besøg bookshop.theguardian.com eller ring 0330 333 6846.

{{#ticker}}

{{topLeft}}

{{bottomLeft}}

{{topRight}}

{{bottomRight}}

{{bottomRight}}

{{#goalExceededMarkerPercentage}}

{{/goalExceededMarkerPercentage}}

{{/ticker}}

{{heading}}

{{#paragraphs}}

{{.}}

{{{/paragraphs}}}{{highlightedText}}

{{#cta}}{{text}}}{{/cta}}}

Remind mig i maj

• Del på Facebook
• Del på Twitter
• Del via e-mail
• Del på LinkedIn
• Del på Pinterest
• Del på WhatsApp
• Del på Messenger