Praktisk set har vi alle på et tidspunkt brugt en farveblyant eller en tuschpen. I denne artikel tager vi på en rundvisning på Crayola-fabrikken i Easton, Penn.
Binney & Smith, producenten af Crayola-produkterne, startede i slutningen af 1800-tallet med at fremstille farvepigmentet til den maling, der blev brugt på de almindelige røde lader i det amerikanske landområde. Binney & Smiths carbon black blev brugt af Goodrich dækfirmaet til at gøre bildæk sorte og mere holdbare. Oprindeligt var dækkene hvide, hvilket var gummiets naturlige farve.
Reklame
Crayons fik deres navn efter Edwin Binneys kone, Alice. Hun kombinerede ordene craie (fransk for kridt) med den første del af ordet oleaginous (den olieagtige paraffinvoks) for at danne ordet “crayola”.”
De to grundingredienser til en farvekridt er:
- Pigment
- Paraffinvoks, opbevaret i opvarmede 17.000 gallon-tanke
Blandingen opvarmes, indtil den smelter til en væske. Blyanter smelter ved 105 grader Fahrenheit (40 grader Celsius). Blandingen opvarmes til 190 F (82 C). Væsken hældes i en forvarmet form fyldt med hundredvis af farvekridtformede huller. Der bruges koldt vand (55 F, 13 C) til at afkøle formen, så farvekridtet kan laves på 3 til 9 minutter.
En enkelt form laver 1.200 farvekridt ad gangen, der i alt vejer omkring 40 pund. Operatøren bruger hydraulisk tryk til at skubbe farvekridtene ud af formen. Tidligere formkonstruktioner brugte en håndsving til at skubbe farvekridtene op. De netop støbte farvekridt bliver derefter manuelt kvalitetskontrolleret for fejl og mangler og inspiceret for knækkede spidser. Overskydende voks fra formen og eventuelle kasserede farvekridt genanvendes for at blive smeltet igen. Der er mulighed for mere end 120 farvekridt.
Binney & Smith anvender sprøjtestøbning, som gør det muligt for dem at fremstille 2,4 til 6,4 millioner farvekridt på en dag. Se den nye side for at lære, hvordan de laver farvekridtsetiketter.