I december sidste år afslørede en rapport fra Senatets efterretningsudvalg, hvordan to psykologer var involveret i udformningen af CIA’s “forbedrede forhørsmetoder”, idet de brugte psykologen Martin Seligmans teori om indlært hjælpeløshed til at retfærdiggøre kontroversielle metoder som waterboarding og søvnberøvelse – noget som Seligman selv har afvist.* Problemet er, at ud over at være moralsk forkastelige virker forhørsmetoder baseret på magt og intimidering ikke.

“Tvangs- og konfrontationsmetoder fører faktisk til, at den tilbageholdte lukker af,” siger psykolog Christian Meissner fra Iowa State University, der studerer forhørsteknikker. “Mere effektive taktikker er baseret på samarbejde, som kan fremmes ved hjælp af principper for social påvirkning, som vi ved fungerer meget godt.”

I henhold til American Psychological Association er det tilladt for en psykolog at deltage i afhøringer, hvis han eller hun opfylder visse betingelser, hvoraf den vigtigste er “ikke at gøre skade”. Så er der en etisk forsvarlig måde at få en tilståelse ud af en person?

For at finde ud af det, indkaldte præsident Barack Obama i 2009 High Value Detainee Interrogation Group (HIG), der består af kognitive og sociale psykologer og andre eksperter. I vinter offentliggjorde HIG’en, der ledes af Meissner, sine resultater i et særnummer af Applied Cognitive Psychology. Etiske afhøringer er ikke kun mulige; deres effektivitet er også solidt understøttet af forskning.

I højre side er nogle af HIG’s mest interessante resultater. Selv om de er udviklet til retshåndhævelse, er der ingen grund til at tro, at disse strategier ikke også vil virke på de løgnagtige teenagere, ægtefæller og kolleger i dit liv, hvis du har brug for at komme til bunds i noget.

1. Opbyg en relation. Tænk på det som bare “god betjent”. Forskere har fundet ud af, at det at fremstå empatisk får afhøringsmålene til at åbne sig mere, end når afhøreren er kold og anklagende. Mange af de andre teknikker, der er beskrevet i tidsskriftet, er afhængige af at have en samarbejdsvillig målperson, hvilket gør dette trin endnu mere vigtigt. “Det første, man er nødt til at gøre, er at udvikle samarbejde, rapport,” siger Meissner. “Når du først har en samarbejdsvillig person, er spørgsmålet: Hvordan får jeg alle de oplysninger fra dem, som jeg kan?”

2. Udfyld det tomme felt. For at få den info skal du i stedet for at stille direkte spørgsmål fortælle din målperson en historie om, hvad han eller hun har gjort, hvilket får personen til at tro, at du allerede ved, hvad der er sket. Mens du giver fortællingen, vil den skyldige part derefter give detaljer og rettelser. Dette kaldes Scharff-teknikken, der er opkaldt efter dens udvikler, Hanns Scharff, en tysk forhørsleder under Anden Verdenskrig. Teknikken viste sig i en undersøgelse fra 2014 at fremkalde flere oplysninger end direkte afhøring. Personer, der afhøres ved hjælp af denne metode, har også en tendens til at undervurdere, hvor meget de deler.

3. Overrask dem. Folk, der bliver afhørt, ved ofte, at de er under mistanke, så de øver sig på deres svar på forhånd. Desuden er løgnere under stor kognitiv belastning, da de forsøger at holde deres historie ved lige og samtidig virke rolige og fattede. Hvis du spørger dem om noget uventet, snubler de ofte, når de bliver sat på spidsen – hvilket gør det muligt for dig at fange dem i en løgn.

4. Spørg om historien baglæns. I modsætning til, hvad de fleste mennesker tror, er sandhedsfortællere mere tilbøjelige til at tilføje detaljer og revidere deres historier over tid, mens løgnere har en tendens til at holde deres historier ens. “Inkonsistens er i virkeligheden bare et grundlæggende aspekt af den måde, som hukommelsen fungerer på,” siger Meissner. En teknik, som forhørsledere bruger til at udnytte denne særhed, kaldes reverse telling – at bede folk om at huske begivenheder baglæns i stedet for fremad i tiden. Denne strategi har en dobbelt effekt: For sandhedsfortællere gør den det lettere at huske – i en anden HIG-undersøgelse gav omvendt fortælling dobbelt så mange detaljer som kronologisk genfortælling. For løgnere bliver opgaven vanskeligere, når den bliver sat baglæns; de bliver mere tilbøjelige til at forenkle historien eller modsige sig selv.

5. Tilbagehold beviser indtil det afgørende øjeblik. I en undersøgelse fra marts sidste år viste det sig, at når folk blev konfronteret med potentielle beviser for deres forseelser tidligt i interviewet, så lukkede de enten munden og indtog en ekstremt fjendtlig holdning eller spyttede straks ud, afhængigt af den enkelte person. I stedet for at risikere det første rådede forskerne sandhedssøgende til at gå en mellemvej og hentyde til beviser uden at komme med direkte beskyldninger – i hvert fald ikke med det samme.
*Erratum (4/15/15): Denne sætning blev redigeret efter offentliggørelsen for at rette Martin Seligmans navn.