Licenser og de tilsvarende royalties kan inddeles i fire generelle kategorier:
- Mekaniske licenser og royalties – En mekanisk licens henviser til tilladelser til mekanisk reproduktion af musik på en eller anden form for medie (f.eks. kassettebånd, cd osv.) med henblik på offentlig distribution. Musikudgiveren giver tilladelse til, at den musikalske komposition må reproduceres. Den mekaniske royalty betales til indspilningskunstneren, sangskriveren og udgiveren på grundlag af antallet af solgte indspilninger.
- Afspilningsrettigheder og royalties – En licens til opførelsesrettigheder giver mulighed for, at musikken kan fremføres live eller udsendes. Disse licenser kommer typisk i form af en “blanketlicens”, som giver licenstageren ret til at spille hele en bestemt PRO’s samling til gengæld for et fast beløb. Der findes også licenser til brug af individuelle optagelser. All-talk-radiostationer vil f.eks. ikke have behov for en blanketlicens til at afspille hele PRO’s samling. Opførelsesroyalties betales til sangskriveren og udgiveren, når en sang fremføres live eller i radioen.
- Synkroniseringsrettigheder og royalties – En synkroniseringslicens er nødvendig, hvis en sang skal reproduceres på et tv-program, en film, en video, en reklamefilm, en reklamefilm, en radio eller endda en telefonbesked på et 800-nummer. Det kaldes det, fordi du “synkroniserer” kompositionen, som den er opført på lydoptagelsen, til en film, tv-reklame eller talt voice-over. Hvis du bruger en bestemt indspillet version af en komposition, skal du også have tilladelse fra pladeselskabet i form af en “master use”-licens. Synkroniseringsroyalties betales til sangskrivere og udgivere for brug af en sang, der anvendes som baggrundsmusik til en film, et tv-program eller en reklamefilm.
- Rettigheder til trykning og royalties – Dette er en royalty, der betales til sangskrivere og udgivere baseret på salg af trykte noder.
Ud over disse royalties medførte Audio Home Recording Act of 1992 endnu en royaltybetaling til sangskrivere og udøvende kunstnere. Denne lov kræver, at fabrikanterne af digitale lydoptagelsesapparater og fabrikanterne af blanke optagemedier (blanke kassettebånd, blanke cd’er, blanke dvd’er osv.) betaler en procentdel af deres salgspris til registeret for ophavsrettigheder for at kompensere for salgstab som følge af mulig uautoriseret kopiering af musik. Der er oprettet to fonde, hvor disse penge bliver overført. Den ene er Sound Recording Fund, som modtager to tredjedele af pengene. Disse penge går til den indspillende kunstner og pladeselskabet. Den anden fond er Musical Works Fund, som modtager den resterende tredjedel af pengene, som deles 50/50 mellem udgiveren og sangskriveren.
Afgivelse
Afgivelse