Du har skummet. Skyllet. Gentaget. Nu er det tid til at balsamere. Med opstigende damp masserer du den glatte, velduftende balsam ind i dit hår, og i løbet af de tre til fem minutter, det tager at virke, vil du måske spørge dig selv: “Hvordan forvandler det her stads egentlig mit hår til et lager af silkeagtigt hår?”

Svaret er, at der foregår en vis modsætningsfyldt kemi mellem dit hår og din balsam.

Hver dag gennemgår dine kaskadeformede lokker en række uvejr. Den ene dag kan det være et sammenstød med et fladjern, den anden dag kan det være en ond vind fra en føntørrer. Resultatet: håret – engang skinnende og glat – er nu kruset, klumpet og længes efter at blive repareret.

For at forstå den kemiske romance, der starter i det øjeblik du “fordeler balsammen generøst fra rod til spids” (som flasken fortæller os), er du nødt til at forstå hårets struktur.

I mikroskopet ser hårstråene skællede ud. Disse “flager” er døde hudceller, der overlapper hinanden for at danne et kutikellag, der beskytter de skrøbelige indre lag af en hårstrå. Lyset reflekteres af dette kutikellag, hvilket giver håret sin naturlige glans. En gennemsnitlig person har mellem 120.000 og 150.000 hårstrå, og de ser bedst ud, når de overliggende kutikulaflager ligger tæt op ad hinanden. Når håret begynder at se kruset eller slapt ud, betyder det, at kutikellaget er ved at blive slidt ned, og at de overlappende celler ikke længere ligger tæt på hinanden.

“Forestil dig et flosset reb”, siger Robert Lochhead, der er polymerforsker ved University of Southern Mississippi i Hattiesburg. Lochhead er også konsulent for flere virksomheder, der fremstiller kosmetiske produkter og produkter til personlig pleje. Han forklarer, at på molekylært plan svækkes de usynlige bindinger, der holder neglebåndscellerne sammen, over tid. Cellerne bliver mere og mere løse og hænger fast i andre hårstråers skindflager. De enkelte hårstrå vikler sig ind i hinanden og kan undertiden knække af. Denne ændring i den måde, vores hår ser ud og føles på, er ofte den første påmindelse om, at det måske er på tide at gribe efter balsam.

Hårbalsam består kun af få ingredienser, men det er de kationiske overfladeaktive stoffer, der gør det meste af arbejdet. I den ene ende af hvert kationisk overfladeaktivt molekyle er der en positiv ladning, som binder sig til den negative ladning i et hårstrå. Tiltrækningen er så stærk, at de overfladeaktive stoffer omgiver hårstrået fuldstændigt og dækker hårstrået, ligesom en skræddersyet hårkuvert. Den lille mængde syre i balsammen får neglebåndsflagerne til at falde tæt mod hinanden, og håret føles glat igen, selv efter at du har skyllet balsammen ud.

Hvis du er fan af de to-i-en balsamshampooer, er dit ønske om at være effektiv en mulighed for endnu mere videnskab på toppen af dit hoved.

Lochhead er en pioner på dette område. Faktisk kaldes konceptet med at vaske og pleje dit hår på samme tid for “Lochhead-effekten”. I et to-i-ét produkt, forklarer han, forbliver de katatoniske overfladeaktive stoffer suspenderet i alt skummet, mens shampooen arbejder på at nedbryde olier og snavs. Når du derefter skyller shampooen ud, “udløses” de overfladeaktive stoffer af vandet til at binde sig til håret, mens kun snavset og olien skylles væk. Overfladeaktive stoffer kan også overføre andre neglebåndsbeskyttende stoffer, f.eks. silikone, til håret.

“Når man tænker på silikone, skal man tænke på oliedråber i vand”, forklarer Ali Dhinojwala, der er kemiker ved University of Akron og forsøger at finde ud af, hvordan man bedst muligt kan tilføre silikone til håret. “Meget går faktisk tabt under skylning. Det er et hit and miss, og det er det, vi forsøger at finde ud af.” Han siger, at løsningen lige nu er at tilsætte en masse silikone, så en rimelig mængde binder sig til håret.

Kald det lidt kemi under brusebadet. Uanset om du har to flasker med i brusebadet eller foretrækker en to-i-en-aftale, så har du videnskaben lige ved hånden.