Du bør give op. Opgive det, du arbejder på; det, du prøver at opnå lige nu. Bare smid håndklædet i ringen. Og hvorfor ikke? Er denne smerte virkelig det værd? Blodet, sveden og tårerne? Den indsats, som du allerede har brugt på at forsøge at gøre denne ting eller nå frem til det sted, du skal hen? Hvorfor ikke bare give op? Din indsats er ikke nogen garanti for succes. Faktisk er der i denne konkurrenceprægede verden, der består af vindere og tabere, stor sandsynlighed for, at du kommer til at stå på tabersiden.

Og det gør ondt og er surt at være en taber, uanset hvor mange gode citater du læser fra atleter og forfattere og filosoffer. Den eneste grund til, at du kender disse citater, er, fordi disse mennesker “klarede det”. Og folk, der “klarer det”, er glade for at fortælle andre mennesker, at de også kan “klare det”. Det er dumt, for de burde vide bedre: Ikke alle vil “klare det”

Jeg ved godt, at det hele lyder kynisk, men livet er ikke en rosenkrans. Er det ikke bare bedre at sige stop, før det bliver for hårdt, og ens hjerte alligevel bliver knust? Har du set, hvad der sker med folk, der ikke klarer den? De går ind i en depression, og hvem ved, hvor længe det vil vare? Ingen har lyst til at sige det: Middelmådighed er ikke så slemt. Og det er faktisk ikke bedre at have elsket og tabt, end slet ikke at have elsket. Vi må holde op med at tro på alle disse fjollede klichéer.

Du bør bare give op nu.

Medmindre du selvfølgelig er villig til at betale prisen for ikke at give op – mere blod, mere sved og flere tårer. Virkeligheden er, at du måske vil fejle, du vil måske fejle elendigt med krøllede hænder, et par bekymringslinjer mere og i sidste ende en knust ånd. Det kan ske. Det er en mulighed, som du må være villig til at acceptere i det, du laver.

Men hvad nu, hvis du blev ved med at kæmpe? Og hvad nu hvis al den kamp og ændring af dine drømme og det at gå sent i seng og vågne tidligt op førte til noget? Hvad hvis det noget førte til, at du fik en chance? Hvad nu, hvis det var mennesker, der troede på dig og hjalp dig på din vej? Hvad hvis denne tro holdt dig i gang, og du til sidst nåede frem til det lovede sted – det lovede sted med succes? Hvad hvis du efter alting endelig vandt?

Det ville alt sammen have været det hele værd. Og jeg vil vædde med, at du ville gå igennem dobbelt så mange smerter for at komme til det sted. Men dette sted er lige så virkeligt, som det er indbildt. Du tror, at herligheden er på dette sted, men som dem, der gjorde deres allerbedste og fejlede, vil fortælle dig:

Fejl er bedre end at give op, deltagelse er bedre end at være tilskuer, ar er bedre end tynd hud. Eller hvad ved jeg. Man kan give op og aldrig kende den søde succes eller modet fra en storslået fiasko. Man kan give op og aldrig vide, hvem man kunne have været.