Jævndøgn og solhverv er vigtige datoer i kalenderen.

De bruges til at definere overgangsperioderne mellem årstiderne, så når vinteren skifter til forår, sommeren til efterår og så videre.

De er vigtige datoer i Jordens rejse rundt om solen.

Solens position i forhold til Jorden påvirker, hvor lange dage og nætter er.

Den 22. september er efterårsjævndøgn.

Den 21. juni er sommersolhverv og årets længste dag.

Så hvad er jævndøgn og solhverv?

Ekinox

Ekinox er dybest set den dato to gange om året, hvor mængden af dagtid, vi får, er lig med mængden af nattid, vi får.

Det sker, når solen står præcis over ækvator.

Ekinox forekommer to gange om året, en gang omkring den 20. marts, som er forårsjævndøgn, og igen omkring den 22. september, der er kendt som efterårsjævndøgn.

Ordet jævndøgn kommer af to latinske ord, equi, der betyder lige og nox, der betyder nat.

Så fra dagen for forårsjævndøgnet er dagen længere end natten, og fra dagen for efterårsjævndøgnet bliver natten længere end dagen.

Simpelt ikke? Nå, men der er lidt mere i det…

Så dag og nat er kun NÆSTEN helt lige lange på jævndøgn.

Det øjeblik, hvor dag og nat virkelig er lige lange, indtræffer et par dage før forårsjævndøgn, og et par dage efter efterårsjævndøgn.

Dette kaldes equilux.

Solhverv

Solhverv forekommer også to gange om året, vi har et sommersolhverv omkring den 21. juni på den nordlige halvkugle og et vintersolhverv omkring den 21. december.

Sommersolhverv er den dag, hvor den nordlige halvkugle oplever den længste periode med dagslys hele året.

Vintersolhverv er den dag, hvor den nordlige halvkugle oplever den længste periode med nat hele året.

Med sommersolhverv er solen midt på dagen på sit højeste punkt på himlen i årets løb. Ved vintersolhverv er dette omvendt, og middagssolen står på årets laveste sted.

I nogle langt nordlige lande som Island og Norge er der uafbrudt dagslys i månedsvis. Dette skyldes, at den nordlige halvkugle hælder mod solen, hvilket også kan resultere i øget sollys og varmere temperaturer.