Hvad er utilitarisme?
Utilitarisme er en særlig form for konsekvenstænkning, der fokuserer på det største gode for det største antal. Når du har identificeret dine handlemuligheder, spørger du, hvem der vil få gavn og hvem der vil lide skade af hver af dem. Den etiske handling vil være den, der forårsager det største gode for flest mennesker eller den mindste skade for det mindste antal.
Hvordan fungerer utilitaristisk ræsonnement?
De tidlige utilitaristiske tænkere forsøgte at “videnskabeliggøre” etisk beslutningstagning. De udviklede en ‘kalkule’, der kan sammenlignes med en moderne cost/benefit-analyse. Denne kalkule afvejede konsekvenserne af en handling i forhold til dens indvirkning på alle de følende væsener, der kunne blive berørt. Følende væsener føler smerte eller glæde, så kalkulen kunne tage hensyn til den virkning, som en handling kunne have på både dyr og mennesker.
Kalkulen tog hensyn til flere faktorer, såsom
■ Antallet af mennesker og dyr, der ville få gavn
■ Antallet af mennesker og dyr, der ville blive skadet
■ Hvor intens en eventuel resulterende glæde ville være
■ Hvor længe en eventuel resulterende glæde kunne vare
■ Hvor intens en eventuel resulterende smerte ville være
■ Hvor længe en eventuel resulterende smerte kunne vare
Mens en sådan kalkule til løsning af etiske problemer kan virke idealiseret, faldt den utilitaristiske tænkning sammen med et ægte ønske om at fjerne unødig lidelse ved at søge at besvare spørgsmålet: “Hvilken løsning vil tjene det største gode?”
Utilitarismen lagde vægt på lighed og bekæmper den etiske aktørs egeninteresse. Lad os som illustration sige, at du har meldt dig frivilligt til at købe maling til det hegn, som du og dine tre naboer på grænsen deler. Hegnet skal males i én farve: brun eller hvid. Du foretrækker hvidt, men dine naboer vil have brunt. Hvis du brugte en utilitaristisk tilgang, ville du købe brun maling, fordi tre er flere end en. Bare fordi du køber malingen, giver det dig ikke mere vægt i beslutningen.
Hvordan er det utilitaristiske ræsonnement blevet anvendt?
Utilitaristisk tænkning førte til mange reformer. Den hjalp med at bringe mishandlingen af dyr, forældreløse børn og børnearbejdere til ophør, ligesom den var med til at sætte en stopper for den hårde behandling af voksne arbejdere, fanger, fattige og psykisk syge. Den gav argumenter for at afskaffe slaveriet og for at fjerne ulighederne mellem kønnene. For John Stuart Mill, en af grundlæggerne af teorien, dikterede både logikken og moralen, at et menneskes lykke bør tælle lige så meget som et andet menneskes lykke. Dette princip blev anvendt på mennesker, uanset om de var rige eller fattige, magtfulde eller svage.
Der er i dag kun få mennesker, der mener, at en etisk kalkule kan fortælle os præcis, hvordan konkurrerende interesser bør afvejes. Men den mere generelle utilitaristiske tilgang til etiske ræsonnementer er stadig enormt indflydelsesrig. Princippet om, at hver enkelt persons lykke bør være lige så vigtig som enhver anden persons lykke, kræver, at et samfund træffer beslutninger, hvor alle dets medlemmers interesser overvejes på en afbalanceret, rationel måde.
Vi kan se utilitarismen i aktion i mange folkesundhedsindsatser. For eksempel er børn i offentlige skoler forpligtet til at modtage visse vaccinationer. Dette er obligatorisk på grund af resultaterne: at holde folk sunde og det større gode: enkeltpersoner kan modsætte sig vaccinationerne, men loven fokuserer på det større gode for det største antal.
Hvad er utilitarismens største svaghed?
Det utilitaristiske princip siger, at folk bør handle for at fremme den generelle lykke, men dette princip synes at retfærdiggøre, at man bruger folk på måder, der ikke respekterer ideen om, at individuelle rettigheder ikke må krænkes. Det vil sige, at den utilitaristiske tilgang synes at indebære, at det ville være etisk forsvarligt at påføre en person smerte, hvis denne handling resulterer i en nettoforøgelse af lykken.
Her er et klassisk spørgsmål, der stilles for at afsløre denne potentielle svaghed i den utilitaristiske tilgang til etiske ræsonnementer: Hvorfor ikke dræbe og høste organerne fra én rask person for at redde fem patienter, som vil leve et lykkeligt liv?
Filosoffen William James hævdede, at det ville være en “hæslig… ting”, hvis “millioner af mennesker blev holdt permanent lykkelige på den ene simple betingelse, at en vis fortabt sjæl på den fjerne kant af tingene skulle leve et liv i ensom tortur”, men denne situation ville synes at være i overensstemmelse med utilitarismen (James, 1891, nr.p.).
James’ scenarie inspirerede en novelle af Ursula Le Guin, “Those Who Walk Away from Omelas”, hvori et samfunds lykke afhænger af et barns lidelse. Nogle medlemmer af dette samfund er ude af stand til at leve med denne kendsgerning og “går væk fra Omelas.”
Utilitarismens vægt på konsekvenser kan også være en svaghed. Denne betoning kan føre til en “alt er godt, som ender godt”-tænkning, hvilket giver folk mulighed for at retfærdiggøre umoralske handlinger, hvis resultatet er gavnligt. Man må også spørge, om vi nogensinde kan være sikre på konsekvenserne af vores handlinger? Hvis vi foretager en handling, som vi forventede ville få gode konsekvenser, men som ender med at skade mennesker, har vi så optrådt uetisk uanset vores intentioner?
Hvordan anvender jeg utilitarismen i det virkelige liv?
Når du står over for et etisk dilemma, skal du spørge dig selv:
- Hvilken løsning ville give bedre resultater?
- Hvilken løsning ville fremme det største gode?
- Hvordan kan jeg maksimere fordelene for alle involverede?
- Hvordan kan jeg minimere lidelserne for alle involverede?