Racked udgiver vi ikke længere. Tak til alle, der har læst vores arbejde i årenes løb. Arkiverne vil fortsat være tilgængelige her; for nye historier kan du gå over til Vox.com, hvor vores medarbejdere dækker forbrugerkulturen for The Goods by Vox. Du kan også se, hvad vi laver ved at tilmelde dig her.
De LA-baserede grundlæggere Pamela Skaist-Levy og Gela Nash-Taylor lancerede mærket i 1996 og beviste athleisure-mærkets styrke, længe før Lululemon tog fart. På et tidspunkt skulle Juicy efter sigende have haft et salg på 499 millioner dollars, inden det oplevede et støt fald. Juicy blev senere droppet af store stormagasiner og lukkede alle sine egne butikker i juni sidste år, hvorefter de resterende aktiviteter blev overladt til online og til Kohl’s.
Skaist-Levy og Nash-Taylor forlod Juicy i 2010 og lancerede det nu nedlagte Skaist Taylor kort efter. Sidste år vendte duoen igen tilbage til modeverdenen med Pam & Gela, et nyt mærke, der har de elskede terry-træningsbukser, som gjorde Juicy Couture så populær, samt frynsede jakker, distressed jeans og frække tees.
Med Pam & Gela’s e-handelsside nu officielt åben for forretning, fik Racked fat i Skaist-Levy og Nash-Taylor for at tale om smerterne ved at lade Juicy Couture gå og planerne for deres nye mærke.
Hvad lavede du, før du startede Juicy Couture?
Pam: Jeg gik på Fashion Institute of Design & Merchandising. Jeg var kostumedesigner for spillefilm og stylist for reklamefilm og musikvideoer.
Gela: Jeg gik på Carnegie Mellon og studerede skuespil. Da jeg var gravid med min søn, lavede jeg et par graviditetsbukser af min mands jeans, og det inspirerede os til at starte vores forretning.
Hvordan mødtes I to?
Gela: Vi mødtes gennem en fælles ven, som så mine graviditetsbukser og sagde: “De er utrolige, du kunne sagtens sælge dem.” Så Pam og jeg gik i gang med forretningen. Vi kaldte vores firma Travis Jeans og solgte graviditetsbukser. Vi lærte vores håndværk på det nicheprægede barselsmarked, før vi var klar til at springe ud i den store dam og begynde at lave tøj, som vi selv ville have på. Det var der, vi besluttede at ændre navnet til Juicy.
Hvad var den oprindelige vision for Juicy Couture?
Pam: Det var casual luksus: virkelig fantastisk tøj, som man kunne have på hver dag. Først designede vi en sexet T-shirt med V-udskæring, og den blev virkelig populær, så vi lavede den i 26 forskellige farver. Vi fremstillede alt i Los Angeles, hvilket var en stor del af vores succes. Det viste sig at være meget rentabelt, fordi LA var vores baghave.
Hvem var Juicy-kunderne dengang?
Gela: Vi designede altid til os selv, og vi var så omhyggelige med, hvordan tøjet føltes. Er det virkelig blødt? Vaskes det virkelig godt? Sidder det upåklageligt? Hver eneste søm var placeret på en måde, der fik dit ben til at se tyndere ud og din talje til at se mindre ud. Det var vores filosofi: pasform, stof, komfort og farve.
Hvor kom frotté-træningsdragten fra?
Gela: Det startede med en frotté-tank top, som jeg fandt i Tokyo. Vi legede med frotté i lang tid. Vi var tøjfarvere, og frotté og velour absorberer bare farver på en vanvittig måde – de får farverne til at se utrolige ud. Vi startede med en jakke og ledte efter en underdel til den, og det var der, det hele begyndte. Man ved aldrig, hvad folk bliver besat af, men jeg vil sige, at når folk først havde taget disse bukser på, kunne de ikke tage dem af igen. Derefter blev det en vanvittig trend; folk som Christina Applegate og Cameron Diaz byttede træningsdragter med monogrammer. Vi lavede endda monogrammer på Madonnas træningsdragt med “Madge”, da hun først var sammen med Guy Ritchie.
Hvilke berømtheder har ifølge dig hjulpet Juicy til at blive stor?
Pam: Madonna, JLo, Cameron Diaz, Sarah Jessica Parker, Gisele, Plum Sykes fra Vogue.
Hvordan har du udvidet forretningen?
Pam: Folk tror, at det var en succes fra den ene dag til den anden, men det tog virkelig lang tid. Starten var græsrodsbaseret. Det tog fart gennem mund-til-mund-på-mund-politik og derefter gennem stylister. Til sidst hyrede vi Janey Lopaty, som lavede produktplacering af berømtheder.
Var produktplacering en stor ting dengang?
Pam: Det var det ikke! Janey satte det virkelig på landkortet, men det var ikke så kommercielt, som det er nu. Vi så kendisrelationer som en måde at hænge ud på. Vores idé var at lave en celebrity suite på Chateau Marmont, hvor vi havde en girly eftermiddag med manicure og pedicure med hylder med vores tøj.
Hvordan har denne form for markedsføring ændret sig?
Gela: Det er meget anderledes nu. Hvis berømtheder bærer noget, vil de gerne have penge for det. Dengang havde vi det bare sjovt. Vi har aldrig udnyttet nogen. Vi plejede at lave træningsdragter til alle danserne på Madonnas turnéer, og til gengæld blev vi inviteret til shows. Det var en gensidig kærlighedsfest. Det er meget anderledes nu, hvor der er så mange berømtheder, der bliver betalt for at bære et produkt. Dengang var det en uskyldig dag med hensyn til produktplacering af kendisser. Vi gjorde det, fordi vi ikke havde penge til traditionel presse.
Hvad var en af de svære lektioner, I lærte?
Gela: Tidligt indså vi, at vi var to piger i en mandeverden. Fyrene i vores modefirma for regnskabsføring tog os ikke alvorligt, de så ikke noget potentiale i os. Vi forsøgte ikke at opføre os som en virksomhed, vi var bare os selv – to skøre piger – og de troede ikke, at vi ville blive til et milliardmærke. Mænd så på os dengang i et helt andet lys, men vi var bare nødt til at tro på os selv og holde øjnene åbne.
Var det svært at forlade virksomheden?
Pam: Det var på tide at give slip, men det er altid svært at give slip på sådan noget. Juicy vil altid være min baby, vores baby. Alle iværksættere drømmer om at sælge deres virksomhed og hæve pengene, men der er en pris, som man betaler med det. Man er nødt til at forstå, at man kan gå ind i en forretning med nogen – uanset om det er private equity eller et direkte salg – og absolut ikke dele deres vision, deres følelse af noget som helst. Det kan være en meget vanskelig vej.
Hvordan var det at se Juicy dreje i en anden retning?
Gela: Det havde vi ikke nogen kontrol over. Jeg tror ikke, det er en hemmelighed, at vi forsøgte at købe Juicy tilbage, men det lykkedes ikke. På det tidspunkt må man ønske dem held og lykke, være en fremsynet iværksætter og lave sit næste projekt. Man skal bare ikke se tilbage.
Er modebranchen venlig over for folk, der forsøger at gøre comeback?
Pam: Nej, det er en enorm udfordring. Alle øjne er rettet mod os, men jeg tror også, at det i sidste ende er ligegyldigt, fordi produktet taler for sig selv. Når man først har fundet på et produkt, der er overbevisende, så er man i branchen, uanset om branchen ønsker det eller ej. En af de ting, der også er en fordel for os, er, at vi er baseret i Los Angeles. Vi er uden for modeboblen i New York. Mode i LA er meget isoleret.
Fortæl os om Pam & Gela.
Pam: Mærket er en smule mere sofistikeret. Gela og jeg har altid været besat af overtøj, og overtøj blandet med casual. Vi laver disse fantastiske French Terry-jeans, der er lidt slouchy – de er som joggers. De er mere rockede, og de ser så fantastiske ud sammen med vores overtøj og en T-shirt. Vi har stadig vores humoristiske sans, så vi har logo-t-shirts, som folk elsker, hvor der står ting som: “FYI, alle brunetter ender som blondiner.”
Hvad er din strategi for at sikre, at det sælger?
Gela: Vi arbejder sammen med gode partnere som Neiman, Nordstrom, Bloomingdale’s, Forward by Elyse Walker. Men jeg ville ikke starte en virksomhed i dagens verden med kun en engrosstrategi. Jeg tror, at man i gamle dage bestemt kunne have en forretning, der kun var engroshandel. I dag er vores strategi e-tail, detailhandel og engroshandel.
Hvordan kan Pam & Gela sammenlignes med Juicy?
Pam: Det ligner virkelig ikke Juicy på nogen måde, selv om vi har velour i vores sortiment. Det er en af de sjove ting, som folk gerne vil gå med igen, men som de stadig er lidt bange for. Det er en udfordring for os: at gøre velour aktuelt i 2015, så folk har lyst til at gå med det og ikke føler, at de går med Juicy, som desværre virker meget forældet i dag.
Hvad er dit bedste forretningsråd?
Gela: Du skal vide, hvad du kan, og hvad du ikke kan, og hvis du ikke kan noget, så hyr det ud! Lad være med at tro, at du kan gøre alting godt. Jeg ved fra opbygningen af vores virksomheder, at der er visse ting, som Pam og jeg bare ikke er gode til. Jeg er meget glad for at lade en anden gøre disse ting. Der er meget talentfulde designere, der er gået tabt, fordi der er forskel på at være designer, iværksætter og en rigtig god forretningsmand.
Læs mere Ladies Who Launch!