Glækkert nytår!

Der er kun én måde at arbejde al den champagne ud af systemet på, og det er at gå på snesko! I har alle taget jer et nytårsforsæt om at gå mere på snesko denne vinter, ikke sandt?

Vi er tilbage med vores onsdagsserie om snesko og taler om, hvornår man skal vandre og hvornår man skal gå på snesko. Hidtil har vi diskuteret sneskoens historie, hvorfor man skal gå i snesko, hvordan man vælger et par snesko, hvor man kan købe snesko, hvilket tøj og udstyr der er nødvendigt for at gå i snesko, og hvad man skal pakke til en dag på stierne.

I dag taler vi om, hvornår man skal gå i snesko vs. vandre.

Meget mange mennesker er rekreative snesko-ryttere, hvilket betyder, at hvis der er et par centimeter sne på jorden, så er det tid til at gå i snesko, og det er cool.

Al og jeg er mere “bare-booters” i den forstand, at vi kan lide at vandre på snedækkede stier, fordi vi kan bevæge os hurtigere og lettere, end hvis vi går i snesko, men i det sekund, hvor vi laver stolpehuller (når vores fødder begynder at synke ned i sneen), spænder vi sneskoene på og kalder det godt. Det er meget nemmere at gå i snesko, end det er at blive ved med at trække fødderne ud af flere centimeter blød sne eller våd, klæbrig sne.

I de fleste tilfælde er det god etikette på stierne at undgå postholing. Huller kan fryse til, hvilket gør dem farlige for efterfølgende vandrere, de kan rive sporene op, og hvis du forsøger at stå på langrend på spor, som nogen har lavet huller, er det virkelig nemt at få spidsen af din ski fanget. Og det er rigtig godt at undgå postholing på smalle, stejle og blæsende stier.

Vores tommelfingerregel er, at hvis sneen er blød nok til, at vores støvle kan synke igennem, er det tid til at gå på snesko. Det betyder, at hvis vi vandrer om efteråret, vinteren eller foråret og på et sted, hvor vi forventer at finde sne, forsøger vi altid at have vores snesko fastspændt til vores rygsække, hvis vi skulle støde på en plet med blød sne.