Hvis du har læst afsnittet ‘Trivia’ om denne film, vil du vide, at det er en rigtig kuriositet, en serie, der er optaget som delvis stumfilm og delvis tonefilm. Dialogsporet er ikke aktuelt tilgængeligt, og derfor er den version jeg har set kun med musikalsk lydspor. Desværre er der masser af lange “talkie”-scener, der efterlader vitale plotpunkter temmelig uklare og gør seeroplevelsen til lidt af en udholdenhedsprøve.
Larry Trent (Walter Miller) bliver af den britiske efterretningstjeneste sendt til Afrika for at arrestere en bande elfenbenstyve-tyvehandlere. Han forsøger også at finde den sidste agent, der blev sendt dertil, som tilfældigvis også er hans bror. Der mødes han med Diana Martin (Jacqueline Logan), som leder efter sin far. Sammen bliver de involveret i jagten på et lager af ædelstene, der er gemt i den ødelagte by Nuhalla. Juvelerne er også et mål for krybskytterne, der ledes af Scarface Macklin (Boris Karloff), Jack Drake (Larry Steers) og en intelligent gorilla!
Det er let at påpege de faktuelle unøjagtigheder i denne; selve titlen er trods alt et fint eksempel på, at korrekt stavning bliver ofret i handelens navn. Desuden er vores helt en positiv magnet for store katte på jagt efter en gratis frokost, og disse omfatter en temmelig frisk tiger. En lignende flygtning fra Indien synes at være heltindens elefant (måske er de to dyr undsluppet fra et omrejsende cirkus sammen?) For at føje til dette mærkelige menageri vogter en dinosaurus skatten! Dette er faktisk ikke et dårligt trickbillede for den tid, hvor et ægte firben er blevet forstørret og sat i samme ramme som skuespillerne. Det er dog kun det ene skud, der gentages i det uendelige, og det forsvinder helt i de senere kapitler.
Plottet ville nok ikke holde til en nærmere undersøgelse, selv om dialogen var tilgængelig, og det degenererer hurtigt til en masse løb rundt i et ødelagt tempel, tilfangetagelser og flugt osv. Der er også en overraskende (men fuldstændig latterlig) drejning mod slutningen, som ikke gør noget for dens troværdighed. Skuespillet er i bedste fald overfladisk, selv om skuespillerne i det mindste undgår de mest overdrevne manerer fra stumfilmtiden. Karloff er naturligvis den bedste af slagsen, men et helt statisk kamera gør ikke meget for at forbedre hans præstation. Instruktøren Richard Thorpe fik faktisk en lang karriere med film, der bl.a. omfattede nogle af Weismuller Tarzan-filmene og Jailhouse Rock med Elvis Presley.
I al retfærdighed skal det siges, at dette tydeligvis var en film med et ret lille budget på den tid, og fraværet af dialog giver sandsynligvis en hårdere dom, end man ellers kunne have givet. De fornøjelige øjeblikke er få og sjældne, men en tidlig sekvens er et højdepunkt. Da han hører, at Diana er taget af sted til den ødelagte by, spilder vores helt ingen tid på at forfølge hende ind i junglen. Alene, kun med en pistol, intet kort, ingen guide og ingen mad eller vand!
En sidste tanke dog. Denne obskure føljeton har måske alligevel haft en varig virkning på filmkunsten. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om et bestemt par filmproducenter måske har set den i slutningen af tyverne og ladet sig inspirere af den. Jeg mener, der er en abe med i den, og man skal ikke være et geni for at omarrangere ordene i denne titel og finde på noget meget mere fængende og en hel del mere berømt!