4 Indvirkninger på sted og identitet

I forbindelse med påstande om informationssamfundets indvirkning på rummet, hævdes det ofte, at stedet som et organiserende tema for det sociale liv er ved at forsvinde. To aspekter af stedet fremhæves: steders økonomiske sammenhængskraft og vitalitet og forholdet mellem personlig identitet og sted. Argumenterne om førstnævnte aspekt afspejler argumenterne om rummet. “Den dominerende tendens går i retning af en horisont af et netværksbaseret, ahistorisk rum af strømme, der retter sin logik mod spredte, segmenterede steder …” (Castells 1996, s. 428). Ifølge dette synspunkt underminerer investeringskapitalens hypermobilitet, der fremmes af IT-netværk og af relaterede økonomiske, politiske og kulturelle globaliseringsprocesser, steders sammenhængskraft og indbyggernes evne til at kontrollere disse steders fremtid. Argumenter om sidstnævnte diskuterer, hvordan IT underminerer de måder, hvorpå hverdagslivet er bundet til og formet af de steder, hvor det finder sted, dvs. forholdet mellem identifikation med et sted og individuel identitet.

Byen London, et globalt finanscenter, hvis økonomiske levebrød afhænger af øjeblikkelige beregninger af risici og afkast, der trækker på verdensomspændende informationsstrømme, er blevet studeret intensivt for at undersøge, om stedet har betydning i informationssamfundet. I dette tilfælde har stedet stor betydning. Byen “er et system … der er afhængigt af elektronisk kommunikation, men … de stadig mere indviklede forbindelsesmønstre, der kan produceres … udløser krav om mere snarere end mindre ansigt-til-ansigt-interaktion” (Leyshon og Thrift 1997, s. 292). Selve kompleksiteten og mængden af information, der ankommer gennem strømmenes rum, skal fortolkes. Et afgørende træk ved det økonomiske liv i byen er således personlig kontakt, velkendte kulturelle kommunikationsritualer og afhængighed af personlig erfaring og visuelle spor til at vurdere informanternes ekspertise og pålidelighed. Som følge heraf træffes vigtige beslutninger stadig inden for byens kompakte rum, hvilket styrker både følelsen af og identifikationen med dette sted og fremmer dets vækst og magt på nationalt og globalt plan. En lignende symbiose mellem informationsteknologi og sted findes i andre globale finanscentre.

Den mulighed, at sted kan styrkes i et informationssamfund, er blevet bemærket for andre klynger af økonomiske aktiviteter. Steder, der er i stand til at drage fordel af dynamiske eksterne økonomier, er i stand til at udvikle og opretholde konkurrencefordele, der tiltrækker og fastholder investeringer, selv i et informationssamfund, der i stigende grad er afhængigt af hinanden. Det hævdes endog, at ethvert sted kan bruge denne strategi til at forankre sin økonomiske fremtid, selv om andre hævder, at arvelig ulige udvikling betyder, at søgen efter konkurrencefordele kan forstærke den geografiske ulighed (Leitner og Sheppard 1998).

Den kommercielle udbredelse af geografisk IT kan også øge stedets betydning. Ved at klassificere forbrugerne i et stort antal “livsstiler” og anvende GIS og folketællingsdata til at knytte en af disse kategorier til hvert folketællingsområde har virksomhederne udviklet omkostningseffektive metoder til geografisk målrettet markedsføring – teknikker, der også anvendes til at målrette vælgerne ved valg. En konsekvens af sådanne strategier er at forme valg, forbrugerkøb, stemmeafgivning og identitet for folk på hvert enkelt sted og betydningen af de steder, hvor disse praksisser finder sted (Goss 1995, Curry 1998).

På den anden side reducerer informationssamfundet, ved at reducere den grad, i hvilken sociale praksisser er forbundet med bestemte steder, tilknytningen til stedet og stedets sammenhængskraft. Cyberspace peges på som et eksempel på dette. Brugen af World Wide Web har gjort det lettere at slutte sig til elektroniske fællesskaber af geografisk spredte personer, der deler særlige interesser, hvilket har erstattet interaktion og identifikation med sådanne fællesskaber med interaktion og identifikation med geografiske naboer. Desuden kan IT’s stigende evne til at skabe fordybende miljøer, eller “spejlverdener”, gøre oplevelser med virkelige steder mindre attraktive end oplevelser med virtuelle steder. Der skabes nye rum- og tidsfornemmelser; internettet gør det muligt at være to steder på samme tid, og afstanden måles i kommunikationstid i stedet for geografisk adskillelse. Men de former for identitet, der opstår, fordi identitetsopbygningen er løsrevet fra stedet, kræver måske mindre interpersonelt ansvar og kan måske aldrig helt adskilles fra dem, der dannes ved at leve på virkelige steder (Robins 1995).

Trods cyberspacets “rumløse” karakter trækker de kognitive principper, der bruges til at give mening til det, og de metaforer, der bruges til at beskrive det, i høj grad på dem, der er udviklet som følge af menneskets erfaringer med materielle rum. Immersive miljøer er organiseret efter konventionelle rumlige principper; deres immersive karakter stammer fra deres evne til at virke uadskillelige fra virkelige steder; og cyberverdener har en tendens til at efterligne rumligheden af materielle verdener. Den differentierede geografi for kommunikationsinfrastrukturer og adgangen til cyberspace betyder, at der er tætte relationer mellem cyberspace og materielle rum (Kitchen 1998, Janelle og Hodge 2000).

Internettet er blevet et medie, som lokale stedbaserede grupper har været i stand til at udnytte til at fremme og opnå global opmærksomhed for deres særlige dagsordener, som f.eks. den zapatistiske bevægelse i Chiapas (Castells 1997). Samtidig fremmer informationssamfundet overnationale økonomiske og politiske processer, lige fra globale finansmarkeder til multinationale informationssystemer til overvågning af migranter og flygtninge og homogeniseringen af praksis for udveksling af geografiske oplysninger og intellektuelle ejendomsrettigheder (Curry 1998). Informationssamfundet bidrager til processer af “glokalisering”, hvorved både processer på lokal skala og på global skala vokser i betydning samtidig (Swyngedouw 1997), men udvisker hverken afstand eller sted.