Denne artikel blev opdateret den 24. september 2020 for at afspejle den seneste forskning.

Nu mere end nogensinde før er det vigtigt at aflive myterne og lære fakta om Alzheimers sygdom.

• Myten om ældre voksne og Alzheimers sygdom.
• Forskellen mellem demens og Alzheimers sygdom.
• Hvordan hjernen kan drage fordel af en sund livsstil.

Selv om den rammer mere end 5 millioner amerikanere, har mange mennesker, der kender en person, der lever med Alzheimers sygdom, et fejlagtigt indtryk af, hvordan den påvirker hjernen. Her er nogle af de mest almindelige myter og misforståelser om Alzheimers sygdom – og de fakta, der afviser dem.

Hvad er Alzheimers sygdom?

Først en lille historie. Alzheimers sygdom blev opdaget i 1906, da Dr. Alois Alzheimer obducerede hjernen på en kvinde, som havde oplevet hukommelsestab og personlighedsændringer. Hun var heller ikke i stand til at kommunikere eller omgås andre mennesker. Hans undersøgelse viste stor hjerneskrumpning og unormale aflejringer i og omkring hjernens nerveceller. Denne skade, der nu er kendt som Alzheimers sygdom, får hjernen til at forfalde og ødelægge hukommelsen og andre intellektuelle evner. På nuværende tidspunkt kan sygdommen ikke helbredes eller vendes.

Mange mennesker er ikke klar over, at Alzheimers sygdom er mere end blot hukommelsestab. De skader på hjernecellerne, som Alzheimers sygdom forårsager, kan vise sig ved både fysiske og kognitive symptomer.

Mange mennesker er ikke klar over, at Alzheimers sygdom er mere end blot hukommelsestab. Hjernecelleskaderne forårsaget af Alzheimers kan vise sig i både fysiske og kognitive symptomer som:

• Fald
• Tab af balance
• Depression
• Det er også vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem Alzheimers sygdom og demens. Nancy B. Isenberg, M.D., MPH, er neurolog og lægelig direktør for Center for Healthy Aging, der er en del af Providence Health System. Hun påpeger, at “Demens betyder strengt taget tab af kognitive funktioner på to eller flere områder, som påvirker din overordnede evne til at fungere selvstændigt i verden. Demens er et paraplybegreb. Alzheimers sygdom er den mest almindelige årsag til demens. Demens er dog ikke årsag til Alzheimers sygdom.”

  Læs mere fra Dr. Isenberg i “Compassionate Care for Elderly Patients in the Era of COVID-19.”

  I dag er Alzheimers sygdom den sjette største dødsårsag i USA og den femte største dødsårsag for personer på 65 år og derover. Mere end nogensinde før er folk nødt til at uddanne sig og aflive myterne om Alzheimers sygdom. Når patienter og deres familier forstår, hvad diagnosen virkelig betyder, kan de håndtere symptomerne og planlægge deres pleje mere effektivt.

  De mest udbredte myter om Alzheimers sygdom omfatter:

  Myte: Kun ældre mennesker har Alzheimers sygdom

  De fleste mennesker forbinder Alzheimers sygdom med alderdom, men sandheden er, at Alzheimers sygdom kan ramme mennesker så unge som 30 år – selv om det er langt mindre almindeligt. Næsten 200.000 amerikanere med Alzheimers sygdom oplever “tidligt indsættende” symptomer. Ifølge Centers for Disease Control and Prevention (CDC) kan symptomerne på sygdommen først dukke op efter 60 års alderen, og risikoen stiger med alderen. Når det er sagt, har halvdelen af de mennesker på 85 år og derover Alzheimers sygdom, der primært rammer denne aldersgruppe. Bundlinjen er, at selv unge til midaldrende voksne kan vise tidlige advarselstegn og bør følge op med deres læge.

  Myte: Det hele handler om genetik

  Når folk får diagnosen Alzheimers sygdom, er de hurtige til at skyde skylden på deres genetiske lotteri. Som i: Hvis en persons mor, far, bedstemor eller bedstefar har lidt af Alzheimers sygdom, betyder det, at denne person også vil få det. Det er ikke sandt. Selv om Alzheimers sygdom har nogle genetiske risikofaktorer, er de ikke det eneste, der afgør, om sygdommen vil udvikle sig. Alligevel viser forskning, at personer, der har en forælder eller søskende med Alzheimers sygdom, har større sandsynlighed for at udvikle sygdommen end personer, der ikke har en slægtning af første grad med Alzheimers sygdom.

  Og selv om Alzheimers sygdom har nogle genetiske risikofaktorer, er de ikke det eneste, der afgør, om sygdommen vil udvikle sig.

  Myte: Eksponering for aluminium kan forårsage Alzheimers sygdom

  I 1960’erne og 1970’erne begyndte man at bekymre sig om, at aluminium var en årsag til Alzheimers sygdom. De var især bekymrede over at drikke af aluminiumsdåser eller bruge gryder og pander af aluminium til at tilberede hverdagens måltider. Efter mange undersøgelser har forskerne ikke fundet nogen evidensbaseret forbindelse mellem aluminium og sygdommen.

  Myte: Demens og Alzheimers sygdom er det samme

  Demens og Alzheimers sygdom er ikke det samme. Demens er en overordnet betegnelse for mentale evner, der er blevet så nedsat, at de griber ind i det daglige liv. Mens Alzheimers er en specifik sygdom, er demens ikke en specifik sygdom. Som tidligere nævnt er det et paraplybegreb: Alzheimers sygdom er en af de tilstande, der passer ind under paraplyen.

  Demens og Alzheimers sygdom er ikke det samme. Demens er en overordnet betegnelse for mentale evner, der er blevet så nedsat, at de griber ind i det daglige liv, mens Alzheimers er en specifik sygdom.

  Demens er en række symptomer, der har at gøre med et fald i hukommelse, ræsonnement eller andre tænkeevner. Der findes mange typer af demens og en række årsager til demens. En tilstand kaldes “blandet demens”. Den opstår, når hjerneforandringer af mere end én type demens udvikler sig på samme tid.

  Den tilstand udvikles, når hjerneceller beskadiges, hvilket påvirker, hvordan cellerne kommunikerer med hinanden. Dette kan påvirke tænkning, følelser og adfærd. Folk kan have mere end én type demens, hvilket kaldes blandet demens. Ofte har personer med blandet demens mange tilstande, der kan bidrage til demens.

  Alzheimers sygdom er den mest almindelige form for demens, men husk på, at ikke alle med demens får diagnosen Alzheimers sygdom.

  Myte: Mennesker med Alzheimers sygdom kan ikke leve et engageret liv

  Tro ikke på myten! Det er bestemt forståeligt, at den naturlige reaktion på Alzheimers sygdom er frygt: frygt for at miste sin personlighed, sine relationer og sin evne til at fungere. Selv om Alzheimers sygdom fører til svækkelse med tiden, kan mennesker, der lever med Alzheimers sygdom, stadig nyde deres liv.

  Mange mennesker, der har fået konstateret Alzheimers sygdom, fortsætter med at leve et tilfredsstillende liv længe efter, at symptomerne er opstået. Det gør de ved at tilbringe tid sammen med deres kære og forfølge de mål, der giver deres liv mening.

  Få relevante, opdaterede oplysninger om coronavirus (COVID-19) fra Providence.

  Hvis du har brug for pleje, skal du ikke vente. Få mere at vide om dine muligheder.

  Find en læge

  Der findes ressourcer, der kan hjælpe mennesker med demens og deres familier, f.eks. Alzheimer’s Association og National Association of Area Agencies on Aging.

  Hvis du har brug for at finde en læge, kan du bruge vores leverandørkatalog eller søge efter en læge i dit område.

  Alaska

  Kalifornien

  Montana

  Oregon

  Washington

  Hvilke myter har du “aflivet” om Alzheimers sygdom? Del dem med os her, og lad os holde samtalen i gang. #ENDALZ

  Relaterede ressourcer

  For mennesker med Alzheimers giver musik søde minder

  Hvad du bør vide om forebyggelse af fald

  Tips til sund aldring: En samtale om demens med Dr. Nancy Isenberg

  Centers for Disease Control and Prevention: Alzheimers sygdom

  Er Alzheimers sygdom genetisk?

  Do’s and don’ts for communicating with someone with dementia

  Alzheimer’s Association

  National Association of Area Agencies on Aging.

  Denne information er ikke beregnet som en erstatning for professionel lægehjælp. Følg altid instruktionerne fra din sundhedsperson.