Der tilhører riget
Jesus elskede børn. Han var selv barn og blev opdraget af Josef og Maria i deres hjem i Nazaret (jf. Mt 2,23). Da Jesus voksede op blandt slægtninge og byboere, oplevede han de bekymringer og problemer, der er fælles for alle børn, som f.eks. sygdom og død blandt familiemedlemmer. I disse omgivelser “voksede Jesus og blev stærk og fyldt med visdom, og Guds gunst var over ham” (Lk 2,40).
Jesus’ hengivenhed for børn bekræftes tydeligt i evangelierne. Da hans disciple forsøgte at forhindre folk i at bringe børn til Jesus for at få hans velsignelse, insisterede han: “Lad de små børn komme til mig, og stop dem ikke; for det er sådanne som disse, himmeriges rige tilhører” (Mt 19,14).
Jesus viste også sin omsorg for børn ved at helbrede dem og oprejse dem fra døden. Han gav livet tilbage til Jairus’ datter (jf. Mk 5,21-43; Mt 9,18-25; Lk 8,41-56) og til enken fra Nain’s søn (jf. Lk 7,11-17). Han helbredte en epileptisk dreng og en græsk kvindes dæmonbesatte datter (jf. Mt 15,21-28; 17,14-18; Mk 7,24-30; Lk 9,37-43).
Hans grundlæggende bekymring var altid for børns åndelige udvikling. Den største gave, som Gud Fader kan give til nogen, også til børn, er troen på sin enbårne Søn. Jesus erklærede, at Faderen åbenbarer sin Søn lettere for børn end for de lærde og kloge (jf. Lk 10,21; Mt 11,25).
Den, der henviser til disse eksempler på Jesu opmærksomhed over for børn, sætter den rette sammenhæng for at hjælpe børn med at undersøge deres samvittighed og forberede dem på forsoningens sakramente. Dette sakramente giver Jesus mulighed for at udtrykke sin kærlighed til børn i dag. Gennem det fortsætter han med at påvirke deres liv; han viser sin magt til at helbrede dem, til at befri dem fra syndens trældom og til at oprejse dem til nyt liv. Til gengæld giver dette sakramente børnene mulighed for at lære Jesus at kende og elske ham. Af disse grunde formaner Jesus os stadig: “Lad børnene komme!”
En samvittighedsprøvelse for børn
Svar over for Gud:
Har jeg bedt hver dag?
Har jeg bedt mine morgenbønner og aftenbønner?
Har jeg bedt sammen med mine forældre og min familie?
Har jeg været lunefuld og oprørsk med hensyn til at bede og gå i kirke om søndagen?
Har jeg bedt Helligånden om at hjælpe mig, når jeg har været fristet til at synde?
Har jeg bedt Helligånden om at hjælpe mig med at gøre det, der er rigtigt?
Har jeg bedt Helligånden om at hjælpe mig med at gøre det rigtige?
Ansvar over for andre:
Har jeg været lydig og respektfuld over for mine forældre?
Har jeg løjet eller været bedragerisk over for dem eller over for andre?
Har jeg været arrogant, stædig eller oprørsk?
Har jeg talt tilbage til forældre, lærere eller andre voksne?
Har jeg surmulet og været lunefuld?
Har jeg været egoistisk over for mine forældre, brødre og søstre,
lærere eller mine venner og skolekammerater?
Har jeg været vred på dem? Har jeg slået nogen?
Har jeg været sur på andre eller ikke tilgivet andre?
Har jeg behandlet andre børn med respekt, eller har jeg gjort grin med dem og kaldt dem navne?
Har jeg brugt et dårligt sprog?
Har jeg stjålet noget? Har jeg givet det tilbage?
Har jeg udført mit ansvar, f.eks. lektier og huslige pligter?
Har jeg været hjælpsom og kærlig over for min familie?
Har jeg været venlig og gavmild over for mine venner?