Kemikalier er alle kemiske forbindelser, der er fremstillet ved kemiske processer i laboratoriet eller industrielt. De kan være rene stoffer eller blandinger af stoffer. Kemikalier opdeles i organiske og uorganiske kemikalier. Organisk kemi dækker stort set alle de kulstofholdige forbindelser, mens uorganisk kemi (uorganisk stof) vedrører de øvrige grundstoffer i det periodiske system og deres forbindelser. Den uorganiske kemi beskæftiger sig altså med strukturen og egenskaberne af forbindelser uden kulstof, med undtagelse af nogle få simple kulstofforbindelser, der er opbygget som typiske uorganiske stoffer, eller som af historiske årsager henføres til den uorganiske kemi. Uorganiske kemikalier omfatter syrer og baser (de vigtigste er svovlsyre, saltsyre, salpetersyre, phosphorsyre, kaustisk soda og ammoniak), metaller, salte og mineraler. Forskellige uorganiske transformationer er også forbundet med dannelse af gasser. Elementært kulstof (grafit, diamant) og visse kulstofforbindelser som kuldioxid, kulilte, kulsyre og carbiderne henføres også til uorganisk kemi

Nævngivningen af uorganiske forbindelser er reguleret af reglerne for International Union of Pure and Applied Chemistry (IUPAC) og er beskrevet i dens “Red Book” (organiske forbindelser er opført i “Blue Book”).

Mens uorganisk kemi tidligere beskæftigede sig med materialer, der ikke produceres af organisk liv, har opdelingen mellem uorganisk og organisk kemi været flydende, siden det for første gang lykkedes Friedrich Wöhler at syntetisere urinstof i 1828. Han skabte det kropslige kemikalie urinstof ud fra uorganisk materiale. I dag kan moderne kemilaboratorier fremstille næsten alle organiske stoffer (totalsyntese). En skelnen er dog stadig nyttig, fordi reaktionsmekanismerne og materialestrukturerne er forskellige i uorganisk og organisk kemi.

Når forskellige uorganiske stoffer reagerer kemisk med hinanden, danner de stoffer med nye egenskaber, f.eks. salte. Typiske reaktioner mellem uorganiske materialer er redoxreaktioner (overførsel af elektroner) eller syre-alkalinreaktioner (overførsel af protoner). Især ved højere temperaturer kan uorganiske forbindelser opløses ved at gasser slipper ud, f.eks. ved kalkbrænding (kalcinering), hvor kuldioxid slipper ud af calciumcarbonat og efterlader calciumoxid som rest.

Mens den organiske kemi har identificeret omkring 19 millioner kendte kulstofforbindelser, omfatter den uorganiske kemi kun omkring 500.000 kendte forbindelser. Ikke desto mindre giver uorganiske forbindelser store økonomiske fordele. Produktionen af metaller, keramik, cement og kalk har en lang tradition. I de seneste årtier har f.eks. siliciumforbindelser fået større betydning. De danner grundlaget for den moderne halvlederindustri. Uorganisk kemi er også af stor betydning for mange andre industrier. I den kemiske industri er f.eks. klor, kaustisk soda, svovlsyre og ammoniak vigtige basiskemikalier.