Loquat er saftig, sød og sprængfyldt med saft og smag, når den er frisk fra træet. Men den er så sart og forfalder så hurtigt, at den sjældent bliver sendt til kommercielle markeder. Frugtekspert David Karp har skrevet om loquats for New York Times og holdt et foredrag om denne lækre frugt på et møde i American Institute of Wine & Food.
Lynne Rossetto Kasper: På mine rejser i Italien har jeg smagt en lækker frugt kaldet en loquat. Hvad er de, og hvorfor er de specielle?
David Karp: Jeg har en meget lækker, men meget forsømt medlem af kernefrugtsfamilien, som også omfatter æbler, pærer og kvæder. De fleste ligner en lille abrikosfarvet pære, selv om de er lidt mere ovale i formen. De er mellem 1 og 2,5 cm lange og har flere blanke brune kerner i midten. Den tynde hud er let dunet, og kødet, som kan være dybt orange, gult eller cremehvidt, varierer i konsistens fra sprødt som en fast cantaloup til saftigt som en moden fersken. Smagen er en behagelig blanding af abrikos, blomme og kirsebær med blomsteragtige overtoner, og den er ret sød, når den er moden. Hvis du kan lide ferskner, abrikoser og blommer, vil du elske loquats. Disse halvbrødre til kumquats modner typisk i april og maj.
LRK: Hvor stammer loquats fra?
DK: Loquats hjemland er det sydlige Kina, hvor det almindelige navn er pipa, efter den lut, hvis form den ligner. Kinesiske indfødte fortæller mig, at frugten sælges i klaser, der stadig sidder på grenen bundet med snor, er smuk og har en forførende duft. I traditionel kinesisk overlevering er loquat og dens blomster forbundet med kurtisaner – et bordel kan blive omtalt som “loquats gate”. Både loquatfrugter og -blade findes ofte i kinesiske urtemedicin mod hoste og astma.
Loquat er også almindelig i Japan, hvor den kaldes biwa. Japanerne placerer undertiden papirposer omkring de voksende frugter for at producere uplettede eksemplarer, som kan sælges i hvide æsker som slik. I det 18. århundrede bragte europæerne loquat-træer med hjem fra Japan til brug som prydplanter og kaldte de hårdføre stedsegrønne træer, der bliver op til 30 fod høje, for japanske mellemblomster. Det er derfor, at loquat i Italien kaldes nespolo Giaponnese eller bare nespolo, og det er sådan, de nogle gange sælges på markederne her. De er meget populære på Sicilien, i Sydspanien og i Israel.
LRK: Hvor kommer de loquats, der er tilgængelige i USA, fra, og hvor kan vi købe dem?
DK: Bortset fra et par stykker, der importeres fra Chile i november og december, kommer de fleste af vores loquats fra Californien, hvor de dyrkes i Central Valley og i det sydlige kystområde mellem Los Angeles og San Diego. Se efter dem på landmandsmarkeder i og i nærheden af disse områder. På østkysten importeres loquats også fra Spanien, og du kan nogle gange finde dem hos smarte italienske grønthandlere til $4 til $8 pr. pund.
Frisk fra træet er loquat saftig, sød og sprængfyldt med saft og smag. Men den er så sart og forfalder så hurtigt, at den sjældent sendes til kommercielle markeder. Det er arbejdskrævende at dyrke, plukke og pakke loquats, og de er udsat for skadedyrsangreb, fugle og flagermus. Loquats er måske sjældne, men de er virkelig værd at lede efter.
LRK: Hvad skal vi kigge efter, når vi køber en loquat? Hvordan spiser man den?
DK: Det er usandsynligt, at man støder på et stort udvalg af loquats, men ideelt set kan man kigge efter en sød, frugtagtig duft og en let ømhed ved berøring. De lettere flæskede sorter, som f.eks. en af dem, der hedder Champagne, er særligt saftige og delikate. Loquats får farve, før de opnår den bedste smag, så en lys hud er ingen garanti for sødme. Men undgå helt klart de grønlige, som er meget sure. Man skal dog ikke foragte knuste eller plettede loquats – det plettede kød er ganske spiseligt og ofte det sødeste.
Man kan bide i en loquat som i en blomme, men jeg foretrækker at rive stilken af og åbne skallen, som er spiselig, men uden smag. Dernæst halveres frugten, frøene fjernes, og man river bægeret (den lille hvirvel i bunden) og den indre hinde af, hvis den er hård. Det lyder mere kompliceret, end det er. Fileten af en god loquat, som ligner en halv abrikos, er en udsøgt belønning.