Malaria … Den virkelige historie

, Author

Malaria har været med os i meget lang tid. Man mener, at det forhistoriske menneske har lidt af malaria, og det er blevet beskrevet i de gamle egyptiske tabloider. Malaria fik sit navn som sådan i den romerske tid, da sumpområder engang omgav byen Rom, og man mente, at sygdommen kom med dårlige vinde (“Mal-Aria” eller “dårlig luft”).

En af de mest almindelige rejseforespørgsler, der stilles til mig, må være malariaspørgsmålet. “Har jeg virkelig brug for at tage malariaprofylakse (forebyggende)?” Som vi fortsætter, vil du se, at svaret ikke er så let som et simpelt “ja” eller “nej”. Mange variabler skal tages i betragtning, før man beslutter sig for at give rejsende medicin, og denne potentielt dødelige sygdom må aldrig tages let.

Jeg er ofte forvirret over samtaler mellem erfarne rejsende eller over de opruller af selvsikre svar på rejseforumsider til folk, der stiller spørgsmålet om malariaprofylakse. Råd som ” de lokale tager ikke forebyggende medicin, så hvorfor skulle vi gøre det”, eller ” jeg har været der 4 gange, har aldrig fået malaria og har aldrig taget nogen tabletter”. Hvad betyder disse udsagn egentlig? Hvad angår det første udsagn, har “de lokale” en vis grad af naturlig immunitet mod den lokale malariastamme, men de får stadig sygdommen, og ja, nogle gange dør de. Den person, der fremsætter det andet udsagn (og andre som ham), antager, at hvis man slipper sygdomsfri fire gange, så eksisterer sygdommen ikke, eller at hvis sygdommen eksisterede, så ville 100 % af de besøgende blive ramt. Dette viser spillernes uvidenhed.

Et par statistikker bør få virkeligheden til at gå op for dem, der måske er blevet selvtilfredse med denne besværlige sygdom.

* Der rapporteres om 300 – 500 millioner tilfælde af malaria på verdensplan hvert år. De fleste tilfælde
er i Afrika syd for Sahara, men nogle regioner i Indonesien er højrisikoområder
.
* Ca. 2,7 millioner mennesker dør hvert år af malaria, hvoraf de fleste er
børn.
* Cerebral malaria har en dødelighed på ca. 20 %.
* Børn under 5 år, ældre eller immunsvækkede personer er i størst
risiko.
* Gravide kvinder har større risiko for at blive smittet, og sygdommen er
mere progressiv, når først kvinden er smittet.
* Under den japanske invasion af Papua Ny Guinea i 1940’erne skyldtes 60 % af
dødstallene ikke krigshandlinger, men epidemisk malaria.

Så hvad er malaria?

Malaria er en sygdom forårsaget af en lille protozoisk mikroorganisme (lidt større end en bakterie), der overføres til mennesker via spyt fra Anopheles-myggen. Det er en smitsom sygdom, men den kræver dog en vektor (bærer) for at overføre sygdommen. (dvs. man kan ikke få malaria fra en anden person ved at røre ved, kysse osv., men man kan blive smittet af en myg, der har bidt den smittede person). Der findes i alt fire malariatyper, men i Indonesien har vi generelt kun at gøre med Vivax- og Falciparum-malariaen. Når en vært er blevet bidt af en inficeret myg, inficerer og ødelægger malariaorganismen de røde blodlegemer og invaderer værtens lever. Falciparum-malariaen er en mere alvorlig form af sygdommen, men Vivax-malariaen kan forblive i dvale i leveren i op til 5 år.

Hvad er symptomerne på malaria?

Sædvanligvis vil en person, der lider af malaria, præsentere et eller flere af følgende symptomer:

* Hoste.
* Influenzalignende symptomer.
* Træthed (træt hele tiden).
* Malaise (svaghed).
* Rystende kulderystelser.
* Athralgi (ledsmerter).
* Paroxysmal feber og sved (svingende feber, efterfulgt af svedepisode).

I de fleste tilfælde vil den ramte have rejst til et malariarisikoområde inden for den seneste måned eller deromkring. Vivax-malaria kan imidlertid vise sig over et år efter den oprindelige eksponering for sygdommen. I Indonesien er højrisikozoner for malaria alle øer øst for Bali (Lombok, Sumba, Sumbawa, Gilles), og nylige rapporter viser sporadiske udbrud i landdistrikterne i det østlige og centrale Java. (Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor de små irriterende myg, der spreder denne sygdom, aldrig har pakket deres tasker og håbet på en båd for at starte en ny epidemi på Bali….. men det har de åbenbart aldrig gjort !!!).

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg tror, jeg har malaria?

Konsulter den nærmeste klinik eller det nærmeste rejsesundhedscenter. Malaria kræver professionel diagnose og behandling. Diagnosen bør ikke udsættes til slutningen af din ferie, eller til det passer ind i dine rejseplaner. Hvis du oplever nogle af ovenstående symptomer, bør du ikke antage, at du har malaria og selv behandle dig med medicin, medmindre du er mange, mange kilometer væk fra medicinske faciliteter. Hvis du planlægger en sådan rejse, bør du kontakte et rejsesundhedscenter inden afrejse for at organisere profylakse og nødbehandling, indtil der kan tilkaldes lægehjælp.

Hvordan kan jeg forebygge malaria?

Sørg for, at du er informeret og opmærksom på rejserisikoen i det pågældende område, du besøger. Der findes mange informative websteder (CDC, travelhealth.com, tripprep.com), men de har dog en tendens til at inddrage Indonesien som region snarere end højrisikoområder i øgruppen. Andre faktorer, der skal tages i betragtning, når beslutningen om at anbefale malariaprofylakse træffes, er:

* Hvilken type indkvartering vil du benytte? 5-stjernet, middelklasse eller
backpacker?
* Hvor længe vil du rejse? En weekendferie eller et 6 måneder langt trek?
* Er du en erfaren rejsende eller er det første gang, du rejser væk hjemmefra?
* Hvor gammel er du? Der skal tages særlige hensyn til børn under 9 år samt kvinder, der måske er gravide eller
bryster.

Så når malariarisikoen er blevet vurderet, skal der træffes forebyggende foranstaltninger. Den bedste måde at undgå sygdommen på er at undgå smittebæreren. Lad dig ikke blive bidt af mozzierne, så får du ikke sygdommen. Måder at undgå dette på er:

* Da denne særlige myg stikker mellem skumringen og daggry, skal man
være
særlig forsigtig på disse tidspunkter.
* Undgå at bruge mørkt farvet tøj og parfume. Begge dele tiltrækker myggen.
Vælg langærmet, lyst tøj, og brug Citronella frem for
parfume.
* Brug et personligt insektmiddel med en koncentration af DEET 30 % – 45 %
(diethylmethylbenzamid). Gravide kvinder bør bruge en koncentration på 35 %
eller mindre. Højere koncentrationer af denne lotion bør bruges på tøjet snarere end
direkte på huden.
* Brug en god knockdown-spray på dit værelse, inden du går i seng.
* Myggenet er nyttigt, især for babyer og små børn.
* Der er visse beviser for, at indtagelse af B-vitamintilskud kan afvise
anophelesmyggen, men dette er dog ikke entydigt og bør ikke alene være
forladt
på som forebyggende middel.
* Der findes nogle ret ukonventionelle metoder, såsom at bære loppehalsbånd til kæledyr
om ankler og ben. Dette anbefales ikke og kan forårsage alvorlige lokale
reaktioner.

Hvis vi antager, at vores rejsende er blevet vurderet som værende berettiget til medicinering i forbindelse med sine rejser, så lad os se på de tilgængelige muligheder:

* Doxycyclin er faktisk et antibiotikum og tilhører Tetracyclin-gruppen. Det er
vil nok stadig en af mine favoritter til malariaprofylakse på grund af den korte
foruddoseringstid og den lave forekomst af bivirkninger. Doxycyclin skal
kun tages 2 dage før afrejse og 3 uger efter, at man har forladt risikoområdet. Det skal
tages dagligt (voksendosis 100 mg), og bivirkningerne kan omfatte øget
solfølsomhed (man brænder let i solen, brug derfor en god solcreme), og
som med alle antibiotika kan det fremme svampevækst, især hos kvinder
(vaginal trøske). Dette lægemiddel bør ikke anvendes til børn under 9 år,
gravide eller ammende mødre, da det griber ind i knogledannelsen. Doxycy
cline kan forstyrre virkningen af orale præventionsmidler, så kvinder på
p-p-piller bør tage ekstra forholdsregler. Nogle personer rapporterer om gastro-
intestinale forstyrrelser med dette lægemiddel; dette kan undgås ved at tage
medicinen sammen med mad.
* Kloroquin har været anvendt i mange år, og af denne grund finder vi, at
mange malariastammer er resistente over for dette lægemiddel. Kloroquinresistens er
blevet rapporteret gennem de fleste risikozoner i Indonesien, og det ville derfor være uklogt
at vælge dette lægemiddel som din første forsvarslinje.
* Larium (mefloquin) er en fremragende langtidsprofylakse, da det kun skal
tages en gang om ugen. Det skal dog tages 2 uger før og 4 uger
efter at have forladt risikozonen. Nogle personer rapporterer, at de oplever mareridt, søvn
forstyrrelser eller humørsvingninger, mens de er på dette lægemiddel. I disse tilfælde bør lægemidlet
stoppes, og der bør anvendes en anden form for profylakse. Det bør ikke tages af
en person med eksisterende neuropsykiatriske lidelser (kramper, psykoser osv.) eller
en person, der lider af hjerteledningsforstyrrelser (især personer, der i øjeblikket er
på betablokkere). Bemærk: Enhver person, der tager mefloquin, og som får malaria,
bør aldrig behandles med Halofantrin. Øjeblikkelig død kan følge som følge af
hjertearytmi.
* Malarone (Atovaquone og proguanil) er den “nye dreng i klassen” inden for malaria
profylakse. Dets største ulempe er prisen. Det kan koste dig næsten en flybillet
at købe nok af dette lægemiddel til en lang ferie! Malarone skal
tages dagligt, men skal kun påbegyndes én dag før rejsen
og kun 7 dage efter rejsen til risikoområder. Malarone tolereres generelt godt med
meget få bivirkninger; det skal tages på samme tidspunkt hver dag sammen med mælk.
Malarone produceres desværre endnu ikke i Indonesien.

Hvorfor skal man tage disse lægemidler, selv efter at man har forladt højrisikoområdet? ….som jeg nævnte før, går malariaplasmodiumet ind i en leverfase, hvor det kan undslippe virkningen af malariamedicinen. Ved at tage malariaprofylaksen uger efter en eventuel eksponering kan man fange disse ….vi håber! Det er klogt at huske, at INGEN MALARIA PROPHYLAKSIS giver 100 % beskyttelse mod sygdommen. Hvis du får symptomer, der tyder på malaria, selv 12 måneder eller mere efter at du har forladt en risikozone, bør du straks kontakte din læge.

… …Og til alle vores læsere, der rejser i de lange skoleferier, vær sikker, vær glad, og glem ikke fluesprayen!!

Kim Patra er uddannet sygeplejerske/jordemoder og mor til tre børn, som har boet og arbejdet på Bali i de sidste 15 år. Hun har hjulpet mange rejsende (…. og andre) enten som flyvende medicinsk ledsager eller bare en stemme i enden af telefonen! Kim er glad for at drøfte eventuelle sundhedsproblemer, som du måtte have. Hendes e-mailadresse er [email protected]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.