Lyt til denne historie:

Har du nogensinde overvejet, hvordan dit yndlingsmusikstykke smager? Eller farven på tirsdag? Hvis svaret er ja, er du måske en synæstetiker. For personer med synæstesi fremkalder almindelige sansebegivenheder, såsom at lytte til musik eller læse tekst, oplevelser, der involverer andre sanser, såsom at opfatte en smag eller se en farve.

Synæstesi skal ikke forveksles med almindelige metaforer – såsom at sige, at nogen “ser rødt” for at beskrive vrede. I stedet er synæstetiske associationer perceptuelle, meget specifikke og idiosynkratiske, og typisk stabile fra barndommen. Og der findes mange typer: En smag kan have en form, et ord kan have en farve, årets måneder kan opleves som en vifte rundt om kroppen.

I den almindelige befolkning er fænomenet relativt sjældent: Kun 2 til 4 procent af befolkningen har det. Men helt op til 20 procent af personer med autisme oplever synæstesi1,2. Hvorfor skulle to relativt sjældne tilstande forekomme sammen så ofte?

I løbet af de sidste par år har forskere fundet ud af, at personer med synæstesi eller autisme har mange fællestræk. Synæstetikere har ofte sensorisk følsomhed og opmærksomhedsforskelle samt andre autisme-træk3,4. De to tilstande deler også hjerneforbindelsesmønstre og muligvis gener, hvilket tyder på, at de har fælles biologiske baggrunde.

Der er stadig mange spørgsmål tilbage: Hvad er forholdet mellem synæstesi og specifikke autismeegenskaber? Bidrager synæstesi til følelser af sensorisk overbelastning i autisme? Er autistiske personer, der oplever synæstesi, opmærksomme på deres usædvanlige perceptuelle oplevelse? Undersøgelse af overlapningen mellem synæstesi og autisme kunne hjælpe med at besvare disse spørgsmål og forfine hypoteser om det biologiske grundlag for begge tilstande.

Perceptuelle paralleller:

Et af de første tegn på, at autisme og synæstesi kan være relateret, kom i 2007, da forskere offentliggjorde et casestudie af en autistisk savant med synæstesi ved navn Daniel Tammet. Tammet ser tal i farver og med teksturer og former, og han har en ekstraordinær hukommelse: I 2004 kunne han huske 22 414 cifre i pi-tallet5.

Dette og andre tilfælde inspirerede til mere formelle undersøgelser af en mulig overlapning mellem de to tilstande. Samtidig begyndte forskerne at se nærmere på ændret sansebehandling hos personer med autisme. I 2013 optrådte sensoriske forandringer som et nyt autismekriterium i den nyudgivne femte udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5). Samme år rapporterede to forskerhold om en øget forekomst af synæstesi hos personer med autisme1,2.

Der findes til dato ingen undersøgelser af det omvendte: forekomsten af autisme blandt synæstesikere. Forskere har dog fundet ud af, at nogle autisme-træk er usædvanligt almindelige blandt synæstetikere.

I flere undersøgelser har forskere brugt et spørgeskema kaldet Autism Quotient til at vurdere autisme-træk, såsom øget opmærksomhed på detaljer eller kommunikationsproblemer, hos synæstetikere og kontrolpersoner3,4,6. Synæstetere scorer konsekvent højere end kontrolpersoner på mål for opmærksomhed på detaljer, men deres score på sociale og kommunikative færdigheder varierer. På samme måde scorer synæstetere højere end kontrolpersoner på Glasgow Sensory Questionnaire, som vurderer følsomhed over for sensorisk stimulering. Tilsammen tyder resultaterne på, at autisme og synæstesi overlapper mere på de perceptuelle og sensoriske områder end på de sociale områder.

Forskere har fundet andre paralleller mellem de to tilstande, der involverer perception. Autistiske personer har en tendens til at fokusere på detaljer frem for globale mønstre i en scene eller et billede. De klarer sig f.eks. ofte godt på en opgave, der kræver, at de søger efter en lille form i en stor, kompleks figur. I to undersøgelser klarede synæstetere sig på samme måde bedre end kontrolpersoner på denne type opgave3,4. Og i en af undersøgelserne bemærkede forskerne en stærk opmærksomhed på visuelle detaljer hos personer med synæstesi.

Ligevel som autister har personer med synæstesi tendens til at have problemer med at se bevægelsesmønstre. For eksempel er de ikke altid i stand til at se, hvilken vej en gruppe prikker bevæger sig, hvis nogle af prikkerne bevæger sig tilfældigt. I en undersøgelse fra 2019 af 49 personer med synæstesi og 50 kontrolpersoner viste vores team, at personer med synæstesi har brug for en højere procentdel af prikker, der bevæger sig synkront, end kontrolpersoner har brug for for at opdage prikkenes overordnede bevægelsesretning4.

Nye forbindelser:

Lighederne er ikke kun sensoriske. I 2018 rapporterede forskere, at jo flere typer synæstesi en person har – auditiv, visuel, taktil – jo højere er den pågældendes score på en test af generelle autismeegenskaber3. I den generelle befolkning er scorer på test for synæstesi korreleret med scorer på test for autismeegenskaber7. Desuden er synæstesi, som det fremgår af de første casestudier, forbundet med savant-færdigheder hos autister – f.eks. usædvanlige evner inden for musik, matematik, kunst eller sprog8.

Autisme og synæstesi kan have rod i samme biologi. Begge tilstande er undertiden forbundet med større lokal konnektivitet – kommunikation inden for et hjerneområde eller mellem nærliggende hjerneområder – end global konnektivitet, eller kommunikation mellem fjerntliggende hjernedele9,10,11. I en upubliceret undersøgelse af tvillinger fandt et forskerhold, herunder en af os (van Leeuwen), at forbindelsen mellem autisme og synæstesi primært er bestemt af genetiske snarere end miljømæssige faktorer, selv om ingen har udpeget specifikke gener, der er fælles for begge tilstande. Samtidig kan synæstetiske oplevelser bidrage til de sensoriske forandringer, der påvirker dagligdagen for personer med autisme.

For at udvikle behandlinger for sensoriske problemer ved autisme er vi nødt til at identificere autistiske synæstetikere og studere dem. Hvis vi spreder budskabet om, at synæstesi er relativt almindeligt forekommende hos autister, kan det give flere autister mulighed for at identificere sig selv som synæstetikere. Alle mennesker med autisme, som kan gøre det, bør tage en synæstesitest online for bedre at forstå deres egne sensoriske problemer og evner. Voksende viden om dette overlap vil sandsynligvis føre til indsigt, der kan forbedre livet for autister, uanset om de oplever en krydsning af deres sanser eller ej.

Tessa van Leeuwen er postdoc ved Donders Institute for Brain, Cognition and Behaviour ved Radboud University i Nijmegen, Holland. Rob van Lier er professor i kognitiv psykologi på instituttet.