Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og små lymfocytære lymfomer (SLL) betragtes ofte som forskellige versioner af den samme sygdom, fordi de er meget ens. De starter begge i B-celler, kan være langsomt voksende (indolente) og forekommer normalt hos ældre voksne. De adskiller sig fra hinanden ved det sted, hvor lymfomcellerne findes. Ved CLL findes lymfomcellerne hovedsageligt i blodet og knoglemarven. Ved SLL findes lymfekræftcellerne hovedsageligt i lymfeknuder og milt.
Sommetider vil CLL/SLL ændre sig til en hurtigt voksende (aggressiv) type NHL (når dette sker, kaldes det Richters syndrom eller en Richter-transformation). I sjældne tilfælde kan CLL/SLL ændre sig til B-cellet prolymphocytisk leukæmi (B-PLL).
Symptomer
Mange mennesker med CLL/SLL har ikke symptomer, der giver problemer. Nogle gange har de lavt antal røde blodlegemer (kaldet anæmi) og lavt antal blodplader (kaldet trombocytopeni), fordi immunsystemet begynder at ødelægge nogle af disse celler. Milten og leveren kan blive større end normalt, og leukæmi/lymfomceller kan sprede sig til andre organer eller væv end lymfeknuderne (kaldet extranodal spredning).
Behandlinger
De behandlinger, der tilbydes ved CLL/SLL, afhænger af, om sygdommen giver symptomer eller udvikler sig. Du kan blive tilbudt en eller flere af følgende behandlinger:
Vagtsom ventetid
Mange mennesker med CLL/SLL, som ikke har symptomer eller problemer, kan blive tilbudt vagtsom ventetid (også kaldet aktiv overvågning). Sundhedspersonalet overvåger omhyggeligt personen med CLL/SLL og starter behandlingen, når der opstår symptomer, eller der er tegn på, at CLL/SLL udvikler sig.
Kemoterapi
Kemoterapi kan være en behandlingsmulighed for personer med CLL/SLL.
CLL/SLL behandles ofte med en af følgende kombinationer af kemoterapimidler:
- CVP – cyklofosfamid (Cytoxan, Procytox), vincristin (Oncovin) og prednison
- FC – fludarabin og cyklofosfamid
De følgende kemoterapimidler kan gives alene:
- chlorambucil (Leukeran)
- fludarabin (Fludara)
- bendamustin (Treanda)
Bendamustin kan anvendes, hvis CLL/SLL kommer tilbage (recidiverer).
Steroider, såsom prednison eller dexamethason (Decadron, Dexasone), kan anvendes alene til behandling af immunkomplikationer såsom autoimmun hæmolytisk anæmi eller lavt blodpladetal, der udvikles hos nogle personer med CLL/SLL.
Strålebehandling
Ekstern strålebehandling kan være en behandlingsmulighed for CLL/SLL. Den kan gives til de dele af kroppen, der indeholder lymfekræftceller, f.eks. visse grupper af lymfeknuder eller milten. Den bruges til at kontrollere symptomer, der opstår, når lymfeknuderne eller milten er større end normalt. Strålebehandling kan også gives som supplement til kemoterapi.
Targeted therapy
Targeted therapy bruger lægemidler til at målrette specifikke molekyler (f.eks. proteiner) på kræftcellers overflade. Disse molekyler er med til at sende signaler, der fortæller cellerne, at de skal vokse eller dele sig. Ved at målrette disse molekyler stopper lægemidlerne væksten og spredningen af kræftcellerne og begrænser samtidig skaden på normale celler.
Rituximab (Rituxan) er den mest almindelige målrettede behandling, der anvendes til behandling af NHL. Det anvendes ofte i kombination med kemoterapi til behandling af CLL/SLL.
Andre målrettet behandling, der kan tilbydes til personer med CLL/SLL, er alemtuzumab (Campath), ibrutinib (Imbruvica), obinutuzumab (Gazyva) eller ofatumumab (Arzerra).