Abstract

To genetisk forskellige klasser af Pseudomonas aeruginosa PA02152-mutanter med lav modtagelighed for meropenem, som opstod spontant, blev isoleret. To meropenemresistensgener, mpmA og mpmB, blev kortlagt i nærheden af henholdsvis ilvB/C og proC på P. aeruginosa PAO-kromosomet. Man mpmA blev anset for at være identisk med oprD2 på grund af krydsresistensen over for carbapenemer og forbindelsen med tabet af det ydre membranprotein D2 (OprD2). Mutationen mpmB gav en 4-dobbelt forøgelse af resistens over for meropenem og krydsresistens over for forskellige typer antimikrobielle stoffer, f.eks. carbenicillin, norfloxacin og chloramphenicol. Mutanten mpmB var dog modtagelig over for imipenem. Denne mutant havde stadig OprD2 og viste øget ekspression af et 48 kD ydre membranprotein, selv om dens profiler for Β-lactamaseaktivitet og penicillinbindende proteiners affinitet for Β-lactamer ikke kunne adskilles fra moderstammens profiler. Resistensgenet mpmB blev på grundlag af resultaterne af transduktionsanalysen anset for at være en allel af nalB (eller cfxB eller oprK). Mutationsfrekvensen af mpmA:mpmB var i forholdet 4:1. De samme resultater blev opnået i en anden klinisk isoleret P. aeruginosa-stamme. Meropenemresistens forårsaget af både mpmA- og mpmB-mutationer syntes at skyldes den reducerede permeabilitet af antibiotika gennem den ydre membran. Disse resultater tyder på en ny vej til translokation af meropenem ud over den vej, der formidles af OprD2 gennem den ydre membran. Meropenem udviste således ca. 4- til 8-foldig højere aktivitet end imipenem mod OprD2-deficient P. aeruginosa.