Tid til at tale om Fallon Fox. Den transkønnede atlet, der har valgt en kamp med hvad der synes at være hele det professionelle Mixed Martial Arts-fællesskab. Som den elsker, jeg er, ved jeg ikke, hvorfor nogen har lyst til at banke lortet ud af folk for at leve af det – men hvis det er det, du føler, du vil gøre, bør du have ret til at gøre det, uanset om du er sort, hvid, bøsse, transseksuel eller hvad som helst.

Så her er sagen. Fallon blev født med en tissemand. Ingen er perfekt. Jeg smider for meget salat væk. Hun blev opdraget som en dude, som jeg har fået at vide er tradition i Ohio for babyer født med udadvendte kønsorganer. Men den tissemand har aldrig passet hende, og siden 2008 har hun været en kvinde i sind, krop og sjæl. Jeg siger ikke, at det at være kvinde kun handler om at have en vagina, for der er lidt mere end det, men hun har endda en af dem nu. Hun er helt vild med hele denne kvinde-ting. Jeg tror, hun har fået det på plads. Hvad der er endnu vigtigere for hendes karriere, er de medicinske eksperter enige.

I sidste uge bankede Fallon en anden kvinde. I et slagsmål. Det er det, de gør, de her MMA-kæmpere. Ingen tvinger dem. Folk kommer til skade. Hele tiden. Det er deres job. Jeg forstår godt, at din mavefornemmelse måske er en reaktion af sympati over for Fallons besejrede modstander, Tamikka Brents, men en porcelænsdukke er hun ikke. Hun er en succesfuld MMA-kæmper, som kunne have valgt at trække sig ud af kampen på forhånd, hvis hun virkelig mente, at Fallon havde en uretfærdig fordel over for hende. Efter hun tabte, gik Tamikka hen og brokkede sig over, at “det bare ikke er fair” for Fallon at kæmpe mod kvinder. At brokke sig, efter at man har tabt, er ikke bare sure opstød – det er rent ud sagt smagløst, Tamikka.

Og medmindre du personligt tilfældigvis er en kvalificeret medicinsk ekspert med speciale i kønsbaserede fysiologiske fordele i sportssammenhænge, er jeg virkelig ligeglad med, hvad du mener om Fallons ret til at konkurrere i professionelle MMA-kampe. Alt, hvad du har at sige, er bare en mening, og du har selvfølgelig ret til en mening, men du har ikke ret til at få folk til at tro, at din mening er bakket op af finere videnskab, for det er den ikke, okay?

Selv hvis-hvis-Fallon Fox tilfældigvis var højere end den gennemsnitlige kvindelige MMA-kæmper, og hvis-hvis hun tilfældigvis havde et højere testosteronniveau, ville det stadig ikke være en grund til at udelukke hende fra sporten. Men nu skal du høre: Hun er 1,80 m høj. Og hun tager ikke testosteron. Eftersom hun hverken har testikler eller æggestokke, som begge producerer testosteron, har de kvinder, hun kæmper mod, sandsynligvis mere testosteron end hun selv. Testosteron er ikke et magisk stof, som kun mænd producerer; de fleste kvinder har det også, ligesom mænd har østrogen i deres krop. Fordi biologisk køn ikke er sort og hvidt; det er, ligesom al menneskelig fysiologi, en kompleks buket af forskellige faktorer i hver eneste af os. Fallon Fox er biologisk unik – ligesom alle andre på planeten.

Det virkelige spørgsmål er: Når det kommer til kamp, har Fallon så en uretfærdig fordel i forhold til den gennemsnitlige kvinde? Ja. Det har hun. Hun er en professionel MMA-kæmper, FFS. Hver eneste af dem har en uretfærdig fordel. Jeg ville ikke have lyst til at slås med nogen af disse kraftige kællinger, og jeg er ikke nogen hollaback-pige. Men disse MMA-piger er stærke. Ondskabsfulde. Målbevidste. De er skide skøre, hvis vi skal være helt ærlige. Så det virkelige spørgsmål, vi bør stille os selv, er: Har Fallon Fox en uretfærdig fordel i forhold til den gennemsnitlige professionelle MMA-kæmper?

Medicinske eksperter siger nej. Sidste år undersøgte Dr. Eric Vilain – leder af Institute for Society and Genetics på UCLA – Fallons lægejournaler og påpegede, at “mandlige til kvindelige transseksuelle har betydeligt mindre muskelstyrke og knogletæthed og højere fedtmasse end mænd”. Hun er helt inden for det normale kvindelige område med hensyn til højde, kondition og styrke. Hvilket bringer mig tilbage til min oprindelige pointe: Fallon Fox er en kvinde.

Det er uden tvivl derfor, at Association of Boxing Commissioners sidste år afgjorde, at der ikke er nogen fordel for transkæmpere. Og hvorfor Den Internationale Olympiske Komité siger, at det er i orden, at transatleter kan konkurrere to år efter, at de er blevet opereret. Jeg er fristet til at stole på dem frem for ømme tabere, personligt.

Så hvad har Fallon at sige? Tror hun ærligt talt, at det at være trans ikke giver hende en fordel i størrelse eller styrke? “Det afhænger alt sammen,” fortæller hun mig, “af den bokser, jeg kæmper mod, ikke sandt? Jeg er 1,80 meter høj. Det er cirka gennemsnittet for kvinderne i min vægtklasse.” Og der er masser af kvindelige kæmpere i hendes vægtklasse, som alligevel er meget højere, “men så giver deres højde dem mulighed for andre ting som f.eks. nedtagninger i nogle tilfælde, og nogle gange har de en tendens til at bevæge sig bare en lille smule langsommere end kortere konkurrenter. Vi har alle sammen at gøre med kortere modstandere, højere modstandere, modstandere med kortere rækkevidde, modstandere med længere rækkevidde, stærkere modstandere, svagere modstandere, meget aggressive modstandere, meget kloge modstandere. Cisgender eller transkønnet, det er virkelig ligegyldigt i kvinders MMA.”

Hun tilføjer: “Som det medicinske samfund, der har godkendt mig og andre transkønnede atleter rundt om i verden i forskellige sportsgrene, kan bevidne, falder vi alle inden for de fysiske parametre for kvinder.” Er hun bekendt med nogen medicinsk dokumentation, der tyder på, at transkvinder kunne have en målbar fordel i kvinde-MMA? “Ikke at jeg kender til. Og hvis der er nogen, vil jeg gerne have nogen til at fremlægge dem.”

Sorry to break this to you, ladies of MMA, men hvis I taber til Fallon Fox, er det ikke fordi hun “plejede at være en mand”. I er bare ikke lige så gode som hende.

Du ved, jeg forstår det godt. Alt det lort, som Fallon skal håndtere. Da hun først kom på min radar, som transkvinde selv, kan jeg huske, at jeg tænkte to ting: For det første, godt for hende. Go girl. For det andet: Wow, hvad tænker jeg om det? En person, der tidligere har været en mand, vil vel fysisk være stærkere end de andre kvinder, hun kæmper imod? Selvfølgelig gjorde jeg det. Det ville alle gøre. Vi lærer fra første dag, at mænd er store og stærke, og at kvinder er små og svage, og at den ultimative uretfærdighed er, at en mand slår en kvinde. Og det er sandt, at mænd ikke bør slå kvinder. Og de er i gennemsnit mere tilbøjelige til at såre og fysisk skade en kvinde, end en kvinde er en mand. Men kvinder bør heller ikke slå mænd. Og kvinder slår mænd. Og vi griner af det, eller vi ignorerer det eller nedtoner, hvor alvorligt det er. Det er problemet med at forenkle komplekse og kontekstafhængige forhold mellem mennesker. Nogle mænd er større end andre. Og nogle piger er endnu større. Vi kommer alle i forskellige former og størrelser.

Fallon siger, at folk er fjendtlige over for hende på grund af et væld af faktorer. Jeg troede, at hun ville skyde skylden på uvidenhed eller transfobi, men hun mener, at meget af det kommer ned til almindeligt misogyni. “Når alt kommer til alt, hvad er det værste, som en mandlig person overhovedet kan gøre? Det ville være at opgive mandlige privilegier. Og langt de fleste hadere derude hader mig, fordi de tror, at jeg er en mand. En mand, der ‘gav det hele væk’.”

Det, vi ser med Fallon Fox, er desværre ikke noget nyt. Jeg tvivler på, at der er en transkønnet kvinde i live, som ikke på et tidspunkt har fået at vide: “Du kan ikke gøre det her, for du er egentlig bare en mand.” Du kan ikke komme ind på dette toilet. Du kan ikke kalde dig selv en kvinde. Du kan ikke få min kærlighed. Fra fremmede på badeværelser til akademikere i elfenbenstårne – lige til de mennesker, der burde støtte os mest, nemlig vores forældre – kender transkvinder til den slags lort, fordi vi har hørt det hele før. Hvis transkønnede kvinder lyttede til alle de personer, der nogensinde har sagt til dem “du burde ikke være her”, ville vi ikke have noget sted at gå hen. Vi ville være ingenting. Ingen steder. Ingen.

Der er ingen tvivl om, at vi i årtier fremover vil se tilbage på 2014 som det øjeblik, hvor transseksuellesamfundet skubbede sig ind fra kulden. Laverne Cox. Carmen Carrera. Laura Jane Grace. Ingen gav disse kvinder deres succes på en tallerken, og ingen vil tilbyde transpersoner en plads ved noget bord, uden at transpersoner kræver det. Folk med magt overdrager ikke bare noget – arbejdstagerrettigheder, kvinders rettigheder, retten for folk af forskellige racer til at gifte sig, for fanden – hver eneste af dem skulle der kæmpes for, på samme måde som bøsserne i øjeblikket også kæmper for deres rettigheder. Jeg hader vold, selv i dens professionelle former, men jeg er glad for, at vi har en Fallon Fox blandt vores trans-søsterskab. Hun er en fighter i enhver forstand af ordet, og fuck mig er dette en kamp.

Følg Paris Lees på Twitter.