Hvad enten fødevareallergiprævalensen er stigende eller ej, er bevidstheden om fødevareallergi steget, hvilket har haft konsekvenser for livskvaliteten for børn, deres forældre og deres nærmeste omsorgspersoner. I USA medfører loven om mærkning af fødevareallergener og forbrugerbeskyttelse fra 2004, at folk bliver mindet om allergiproblemer, hver gang de håndterer en fødevarepakke, og restauranter har tilføjet advarsler om allergener på menuerne. Culinary Institute of America, som er en førende skole for kokkeuddannelse, har kurser i allergivenlig madlavning og et separat undervisningskøkken. Skolesystemerne har protokoller om, hvilke fødevarer der må medbringes i skolen. På trods af alle disse forholdsregler er personer med alvorlige allergier klar over, at der let kan ske en utilsigtet eksponering hos andre mennesker, i skolen eller på restauranter. Frygt for fødevarer har en betydelig indvirkning på livskvaliteten. Endelig påvirkes livskvaliteten for børn med allergier også af deres jævnaldrende børns handlinger. Der er en øget forekomst af mobning, som kan omfatte trusler eller handlinger, hvor de bevidst bliver rørt ved fødevarer, som de skal undgå, og hvor de også får deres allergivenlige fødevarer bevidst forurenet.
Regulering af mærkningRediger
Som reaktion på den risiko, som visse fødevarer udgør for personer med fødevareallergi, har nogle lande reageret ved at indføre mærkningslove, der kræver, at fødevareprodukter tydeligt informerer forbrugerne, hvis deres produkter indeholder vigtige allergener eller biprodukter af vigtige allergener blandt de ingredienser, der bevidst tilsættes til fødevarer. Der findes dog ingen mærkningslove, der gør det obligatorisk at oplyse om tilstedeværelsen af spormængder i det endelige produkt som følge af krydskontaminering, undtagen i Brasilien.
Ingredienser, der tilsættes forsætligtRediger
I USA kræver Food Allergen Labeling and Consumer Protection Act of 2004 (FALCPA), at virksomhederne på etiketten skal oplyse, om et emballeret fødevareprodukt indeholder nogen af disse otte større fødevareallergener, der tilsættes forsætligt: komælk, jordnødder, æg, skaldyr, fisk, nødder, soja og hvede. Listen stammer fra Verdenssundhedsorganisationens Codex Alimentarius-kommission og blev udarbejdet i 1999. For at opfylde FALCPA-mærkningskravene skal en ingrediens, der stammer fra et af de krævede allergener, enten have sit “fødevarekilde-navn” i parentes, f.eks. “kasein (mælk)”, eller som alternativ skal der være en erklæring separat, men ved siden af ingredienslisten: “Indeholder mælk” (og ethvert andet af de allergener med obligatorisk mærkning). Den Europæiske Union kræver, at disse otte vigtigste allergener samt bløddyr, selleri, sennep, lupin, sesam og sulfitter opføres på listen.
FALCPA gælder for emballerede fødevarer, der er reguleret af FDA, hvilket ikke omfatter fjerkræ, de fleste kødtyper, visse ægprodukter og de fleste alkoholholdige drikkevarer. Nogle forarbejdede kød-, fjerkræ- og ægprodukter kan dog indeholde allergifremkaldende ingredienser. Disse produkter reguleres af Food Safety and Inspection Service (FSIS), som kræver, at alle ingredienser kun angives ved deres almindelige eller sædvanlige navn i mærkningen. Ifølge FSIS er det hverken obligatorisk at angive kilden til en bestemt ingrediens i en parentes eller at anvende angivelser til at advare om tilstedeværelsen af bestemte ingredienser, som f.eks. “Indeholder: mælk”. FALCPA gælder heller ikke for fødevarer, der tilberedes på restauranter. EU’s forordning 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne – kræver, at fødevarevirksomheder skal give oplysninger om allergi på fødevarer, der sælges uemballeret, f.eks. i cateringsteder, delikatesser, bagerier og sandwichbarer.
I USA er der ikke noget føderalt mandat til at tage højde for tilstedeværelsen af allergener i lægemidler. FALCPA gælder ikke for lægemidler og heller ikke for kosmetik.
Spormængder som følge af krydskontamineringRediger
Værdien af allergenmærkning, bortset fra for tilsigtede ingredienser, er kontroversiel. Det drejer sig om mærkning af ingredienser, der utilsigtet er til stede som følge af krydskontakt eller krydskontaminering på et hvilket som helst punkt i fødevarekæden (under transport, opbevaring eller håndtering af råvarer, på grund af fælles udstyr til forarbejdning og emballering osv.) Eksperter på dette område foreslår, at hvis mærkning af allergener skal være nyttig for forbrugerne og for sundhedspersonale, der rådgiver og behandler disse forbrugere, bør der ideelt set være enighed om, hvilke fødevarer der skal mærkes, tærskelmængder, under hvilke mærkning kan være nytteløs, og validering af metoder til påvisning af allergener med henblik på at teste og eventuelt tilbagekalde fødevarer, der bevidst eller utilsigtet er blevet kontamineret.
Mærkningsreglerne er blevet ændret for at give mulighed for obligatorisk mærkning af ingredienser plus frivillig mærkning, såkaldt præventiv allergenmærkning (PAL), også kendt som “kan indeholde”-angivelser, for mulig, utilsigtet krydskontaminering i spormængder under produktionen. PAL-mærkning kan være forvirrende for forbrugerne, især fordi der kan være mange variationer i formuleringen af advarslen. Fra 2014 er PAL kun reguleret i Schweiz, Japan, Argentina og Sydafrika. Argentina har besluttet at forbyde forebyggende allergimærkning siden 2010 og pålægger i stedet producenten at kontrollere fremstillingsprocessen og kun at mærke de allergene ingredienser, som man ved, at der er i produkterne. Sydafrika tillader ikke brugen af PAL, undtagen når producenterne påviser den potentielle tilstedeværelse af allergener som følge af krydskontaminering gennem en dokumenteret risikovurdering og på trods af overholdelse af god fremstillingspraksis. I Australien og New Zealand anbefales det, at PAL erstattes af vejledning fra VITAL 2.0 (Vital Incidental Trace Allergen Labeling). I en gennemgang blev “den dosis, der udløser en allergisk reaktion hos 1 % af befolkningen” identificeret som ED01. Denne tærskelreferencedosis for fødevarer (f.eks. komælk, æg, jordnødder og andre proteiner) vil give fødevareproducenterne vejledning til udvikling af forsigtighedsmærkning og give forbrugerne en bedre idé om, hvad der tilfældigvis kan være i et fødevareprodukt ud over “kan indeholde”. VITAL 2.0 er udviklet af Allergen Bureau, en ikke-statslig organisation, der er sponsoreret af fødevareindustrien. Den Europæiske Union har indledt en proces med henblik på at udarbejde mærkningsregler for utilsigtet forurening, men forventes ikke at offentliggøre sådanne før 2024.
I Brasilien har det siden april 2016 været obligatorisk at deklarere muligheden for krydskontaminering, når produktet ikke tilsættes nogen allergene fødevarer eller derivater heraf med vilje, men den gode fremstillingspraksis og de vedtagne foranstaltninger til kontrol af allergener ikke er tilstrækkelige til at forhindre tilstedeværelsen af utilsigtede spormængder. Disse allergener omfatter hvede, rug, byg, havre og hybrider heraf, krebsdyr, æg, fisk, jordnødder, sojabønner, mælk fra alle arter af pattedyr, mandler, hasselnødder, cashewnødder, paranødder, macadamianødder, valnødder, pekanødder, pistacienødder, pinjekerner og kastanjer.