Definition af narrativ

En fortælling er en sekvens af sammenhængende begivenheder, hvad enten de er virkelige eller fiktive. Definitionen af narrativ er den samme som definitionen af en fortælling. Der findes mange typer af fortællinger, f.eks. ikke-fiktion (journalistik, erindringer, biografier osv.), prosa, dramatik og visse former for poesi, sange og videospil. Eksempler på fortællinger kan findes overalt i menneskelige udtryk og kreativitet, fra daglig tale til alle former for optræden, herunder tv, film og radio, og selv i mere statiske kunstarter som skulptur, maleri og fotografi. Selv videnskabelige rapporter kan indeholde elementer af fortælling, da de beskriver de oprindelige hypoteser, og hvordan disse hypoteser blev udfordret og ændret i løbet af undersøgelsen. Således er fortælling virkelig et afgørende aspekt af oplevelsen af at være menneske, og det har den været siden kommunikationens begyndelse.

Ordet narrativ kommer af det latinske ord narrare, som betyder “at fortælle”.

Fælles eksempler på narrativitet

Som nævnt ovenfor er narrativitet involveret i så mange aspekter af livet, at det kan være svært at finde eksempler på kommunikation, der ikke indeholder eksempler på narrativitet. Nogle vittigheder kan indeholde narrativitet, som i følgende:

Ole døde. Så Lena gik til den lokale avis for at sætte en meddelelse i dødsannoncerne. Efter at have kondoleret spurgte herren ved skranken Lena, hvad hun ville skrive om Ole.
Lena svarede: “Du skal bare skrive ‘Ole er død’.”
Herren, der var noget forvirret, sagde: “Er det alt? Bare ‘Ole døde’? Der må da være noget mere, du gerne vil sige om Ole. Hvis det er penge, du er bekymret for, er de første fem ord gratis. Vi må sige noget mere.”
Så Lena tænkte i et par minutter og sagde til sidst: “O.K. Du skriver ‘Ole døde’. Boat for sale.””

Mange berømte sangtekster indeholder også narrative eksempler, f.eks. i Bob Dylans “Hurricane”:

Pistolskud runger i barens nat
Enter Patty Valentine fra den øverste sal.
Hun ser bartenderen i en blodpøl,
Råber: “My God, they killed them all!”
Her kommer historien om Hurricane,
Manden, som myndighederne kom for at give skylden
for noget, han aldrig har gjort.
Sat i en fængselscelle, men en gang kunne han have været
verdensmester.

Narrativets betydning i litteraturen

Er det umuligt at forestille sig litteratur uden fortælling. Selv om nogle postmoderne forfattere har udfordret konventionerne for fortælling ved at afskaffe begreberne fortæller og plot, er der stadig elementer af fortælling i ethvert stykke litteratur, der nogensinde er skrevet. Fortælling er faktisk ældre end litteratur i den forstand, at mundtlig fortælling har været en del af enhver kultur af mennesker, der nogensinde har haft verbal kommunikation. Fortællinger gennem mundtlig fortælling var vigtige for at styrke moralske lektioner for en kultur, videregive historie og traditioner og dele værdier og normer. Fortællinger var også et middel til underholdning og har hjulpet mennesker i alle tidsaldre med at udvikle en følelse af identitet, uddybe deres forståelse af den menneskelige psykologi og give livet mening.

Fortællinger betragtes som en af de fire retoriske diskursformer sammen med eksposition, argumentation og beskrivelse. Af disse fire former er det den måde, hvor fortælleren generelt set kommunikerer en historie direkte til læseren.

Eksempler på narrativitet i litteraturen

Lad os se på, hvordan narrativitet fungerer i flere forskellige typer litteratur ved at se på deres indledende linjer:

Eksempel nr. 1

Så. Spyd-danerne i gamle dage
Og de konger, der regerede dem, havde mod og storhed.
Vi har hørt om disse fyrsters heroiske felttog.

Der var Skjold Sheafson, mange stammers svøbe,
En ødelægger af mjødbænke, hærgende blandt fjender.

(Beowulf, oversat af Seamus Heaney)

Dette er et eksempel på en fortælling, der kommer til os fra mundtlig fortælling. Forfatteren af Beowulf forbliver anonym, men i sidste ende blev den skrevet ned for at blive videregivet til fremtidige generationer. Fortælleren begynder først med en påmindelse til tilhørerne om “de prinsers heroiske felttog”, såsom Skjold Sheafson, og bruger det til at sætte fortællingen om helten Beowulf og hans sejre mod Grendel, Grendels mor og dragen op.

Eksempel nr. 2

Sang i mig, Muse, og fortæl gennem mig historien
om den mand, der var dygtig i alle måder at strides på,
vandringsmanden, plaget i årevis,
efter at han plyndrede fæstningen
på Trojas stolte højde.

(Odysseen af Homer, oversat af Robert Fitzgerald)

Dette eksempel på fortælling stammer fra det antikke Grækenland, hvor Homer skrev det episke digt Odysseen. Fortælleren forklarer lytteren baggrunden for historien og påkalder Museen for at fortælle helten Odysseus’ historie.

Eksempel nr. 3

KORUS: To husstande, begge ens i værdighed,
I det skønne Verona, hvor vi lægger vores scene,
Fra gammelt nag bryder til nyt mytteri,
Hvor borgerligt blod gør borgerlige hænder urene.
Fra ud af disse to fjenders skæbnesvangre lænder
En stjernekrydsede elskende tager deres liv;

(Romeo og Julie af William Shakespeare)

Dette er et narrativt eksempel, der findes i drama. William Shakespeare valgte at indlede sin berømte tragedie Romeo og Julie med en prolog, der tales af et kor. Den er bemærkelsesværdig, fordi koret hurtigt udlægger hele handlingen i historien – vi ved, at der er et gammelt nag, og vi ved, at “parret af stjernekorssede elskende” til sidst vil begå selvmord. Resten af stykket skal således ikke så meget fortælle, hvad der skete, som hvorfor det skete.

Eksempel nr. 4

Et sted i La Mancha, på et sted, hvis navn jeg ikke gider at huske, boede der for ikke så længe siden en herre, en af dem, der har en lanse og et gammelt skjold på en hylde og holder en mager gnavpot og en greyhound til væddeløb.

(Don Quixote af Miguel de Cervantes, oversat af Edith Grossman)

Den klassiske fortælling Don Quixote af Miguel de Cervantes er en vigtig del af den litterære kanon, idet den anses for at være en af de første romaner, der nogensinde er skrevet. Cervantes tog således fat på en ny måde at udtrykke fortælling på i dette mesterværk. Det er interessant, at romanen blev udgivet i to bind, hvor det andet blev udgivet et årti efter det første, og at den indeholder aspekter af meta-fortælling, der ville blive betragtet som avantgarde i nutiden. F.eks. er de fiktive personer i bind to bekendt med udgivelsen af bind et. Da der ikke var mange regler vedrørende fortællingens grænser dengang, er det muligt, at dette virkemiddel ikke virkede så revolutionerende, som det gør i dag (eller faktisk at alt ved Don Quijote var revolutionerende, og at dette aspekt derfor måske ikke skilte sig så meget ud, som det gør i dag).

Eksempel #5

Du er ved at begynde at læse Italo Calvinos nye roman, Hvis en rejsende på en vinternat. Slap af. Koncentrer dig. Fordriv alle andre tanker. Lad verden omkring dig forsvinde. Det er bedst at lukke døren; tv’et er altid tændt i det næste rum. Sig med det samme til de andre: “Nej, jeg vil ikke se tv!” Hæv din stemme – de vil ellers ikke høre dig – “Jeg læser! Jeg ønsker ikke at blive forstyrret!” Måske har de ikke hørt dig med al den larm; tal højere, råb: “Jeg er begyndt at læse Italo Calvinos nye roman!” Eller hvis du foretrækker det, så lad være med at sige noget; bare håb på, at de vil lade dig være i fred.

(Hvis en rejsende i en vinternat af Italo Calvino)

Dette er et nutidigt eksempel på en fortælling, hvor Italo Calvino på en metafiktiv måde, lidt ligesom Cervantes, refererer til romanens læseoplevelse. Dette narrative eksempel fortsætter med at udfordre grænserne for, hvad narrativitet egentlig betyder, da kapitlerne veksler mellem en andenpersonsfortæller, der henvender sig til læseren og læseoplevelsen, og historier, der bliver mere og mere sammenvævede, selv om de introducerer nye personer og plot.”

Eksempel nr. 6

Det var en klar, kold dag i april, og urene slog tretten. Winston Smith, med hagen nusset ind til brystet i et forsøg på at undslippe den modbydelige vind, smuttede hurtigt gennem Victory Mansions glasdøre, dog ikke hurtigt nok til at forhindre en hvirvel af grumset støv i at komme ind sammen med ham.

(1984 af George Orwell)

Dette er indledningen på en forholdsvis ligefrem fortællestil. George Orwell skriver sit dystopiske værk, 1984, i kronologisk rækkefølge og med mange beskrivende detaljer. Det interessante element i denne åbning er imidlertid, at den straks desorienterer læseren med sætningen “the clocks were striking thirteen”. Dette er et godt eksempel på, hvordan en forfatter hurtigt og subtilt lader læseren vide præcis, hvilken slags fortælling han eller hun er ved at gå i gang med.

Test din viden om fortælling

1. Vælg den bedste definition af narrativ:
A. En historie
B. En sang
C. En sand kendsgerning

2. Hvilket af følgende udsagn er forkert?
A. Narrativet er ældre end litteraturen.
B. Der er elementer af fortælling i mange forskellige udtryk for den menneskelige natur, fra skulptur til videospil.
C. Alle sange indeholder en fortælling

3. Hvilken funktion kan fortællinger tjene?
A. At underholde
B. At dele kulturelle værdier
C. At videregive historien
D. Alle ovenstående