• Hvorfor sker det, at en behandling af en bestemt sygdom virker meget godt for én person, men dårligt eller slet ikke for den næste person?
• Hvad fortæller vores genetiske profil os om chancer og risici for vores helbred?
• Hvis vi går endnu videre, hvordan kan molekylære, kliniske eller livsstilsdata støtte forebyggelse, diagnosticering eller behandling af sygdomme?

Dette er blot nogle af de spørgsmål, som den personaliserede medicin forsøger at finde svar på.

Nogle hævder, at medicin altid har været personaliseret. Og det er der naturligvis en hel del sandhed i. Enhver læge, der tager sit arbejde alvorligt, vil forsøge at finde den bedst mulige løsning for den pågældende patient. Det nye er den enorme mængde af forskellige typer data, der føjer sig til de direkte medicinske data. Disse har potentiale til at understøtte diagnoser og behandlingsbeslutninger eller endog til at give mulighed for forebyggelsesstrategier. Det er målet med den personaliserede medicin at gøre dette muligt. I en vis udstrækning anvendes disse metoder allerede i dag, især inden for kræftområdet. F.eks. kan molekylære markører definere undergrupper af patienter, der reagerer forskelligt på en bestemt form for behandling. På lang sigt er visionen at udnytte den fulde kraft af det enkelte individs miljømæssige og molekylære karakteristika til at forbedre sundhedsvæsenet.

Personaliseret medicin er speciel, fordi det er et tværgående område, som kun kan lykkes, hvis ekspertise og data fra meget forskellige discipliner og sektorer samles. Desuden har gennemførelsen af tilgange til personaliseret medicin konsekvenser for alle borgere og patienter i vores samfund i hele Europa og andre steder. Der er behov for en samordnet indsats for at gøre fremskridt. Derfor er det ikke kun nationale og regionale regeringer, men også europæiske institutioner, der beskæftiger sig med spørgsmål om, hvordan man bedst styrer og gennemfører personaliseret medicin i vores sundhedssystemer.

Som udgangspunkt er det nødvendigt at definere selve begrebet “personaliseret medicin”, da det bestemmer fremtidige indsatsområder og ansvarsområder. ICPerMed’s arbejde er baseret på definitionen af personaliseret medicin i Det Europæiske Råds konklusion om personaliseret medicin til patienter (2015/C 421/03)

Der står ” at det er almindeligt anerkendt, at personaliseret medicin henviser til en medicinsk model, der anvender karakterisering af individers fænotyper og genotyper (f.eks.f.eks. molekylær profilering, medicinsk billeddannelse, livsstilsdata) til at skræddersy den rette terapeutiske strategi til den rette person på det rette tidspunkt og/eller til at bestemme prædisponering for sygdom og/eller til at levere rettidig og målrettet forebyggelse.”