Paul (Junior) Teutul har grund til at danse efter en afgørelse fra appelretten tidligere på ugen, der omstødte en lavere retsafgørelse, som ville have tvunget ham til at sælge sin 20 %-andel i Orange County Choppers til sin far, Paul (Senior) Teutul, til en pris, der skal fastsættes af retten. Teutul v. Teutul, 2010 NY Slip Op 09248 (2d Dept. Dec. 14, 2010).

Som jeg tidligere har rapporteret her, håndhævede den lavere rets afgørelse fra april 2010 Seniors udøvelse af en udkøbsoption, der var indeholdt i en brevaftale fra januar 2009, som midlertidigt havde lappet op på far-søns forretningsforbindelse og undgået annullering af deres tv-aftale med Discovery Channel efter Seniors fyring af Junior i luften. Retten håndhævede optionen til trods for, at udkøbsprisen var udtrykt som “rimelig markedsværdi som fastsat ved en procedure, der skal aftales af parterne så hurtigt som muligt (understregning tilføjet)”. Løsningen på parternes manglende evne til at blive enige om en værdiansættelsesprocedure, konkluderede retten, var, at retten selv skulle træde ind og fastsætte den rimelige markedsværdi af Juniors aktier.

Domstolens værdiansættelse blev sat på standby, indtil Junior havde appelleret afgørelsen. Jeg har tidligere her rapporteret om argumentationen i forbindelse med appellen i oktober sidste år, hvor Junior hævdede, at optionen var en uigennemførlig aftale om at indgå en aftale, der ikke kunne håndhæves. Som rapporteret trak advokaten for Senior, der var til stede for at forsvare underrettens afgørelse, en række skeptiske spørgsmål fra de fire dommere, som i denne uge afsagde en enstemmig afgørelse, der accepterede Juniors argumentation.

I sin afgørelse anerkender appelretten den retspraksis, som Senior har påberåbt sig, hvor domstolene har fastslået, at “et prisudtryk som “rimelig markedsværdi” i sig selv kan være “tilstrækkeligt præcist”, idet den generelt rimelige markedsværdi kan “bestemmes objektivt”.” Seniors argument falder imidlertid til jorden, fordi parterne

i sin brevaftale med Junior gik videre og udtrykkeligt aftalte, at de senere skulle blive enige om en procedure for fastsættelse af aktiernes dagsværdi. I forbindelse med et tæt holdingselskab som OCCHI, “hvor ejerskabet generelt er overdraget til en lille gruppe aktionærer, og hvor aktierne normalt ikke kan sælges” (Kaye v Kaye, 102 AD2d 682, 686-687), er det vigtigt, at enhver fastsættelse af disse aktiers markedsværdi indebærer en vis grad af upræcis vurdering og subjektivitet, hvilket gør den procedure, hvormed markedsværdien fastsættes, særlig vigtig (id.).

Domstolens afgørelse adskiller sig også fra omstændighederne i Marder’s Nurseries, Inc. v. Hopping, 171 AD2d 63 (2d Dept. 1991), en anden sag, som Senior påberåbte sig, og som stadfæstede en domstols kompetence til at bryde et “dødvande” i den aftalte procedure for fastsættelse af den rimelige markedsværdi ved selv at foretage denne fastsættelse. Sådan forklarer retten forskellen:

Mens parterne i Marder’s Nurseries v Hopping rent faktisk var blevet enige om en procedure til fastsættelse af dagsværdien, om end en “mangelfuld” eller “problematisk” procedure (id., s. 70, 73), er parterne her blot blevet enige om senere at blive enige om en procedure til fastsættelse af dagsværdien, og i så fald kan det ikke siges, at parterne havde til hensigt at skabe “en fuldstændig og bindende kontrakt”.

Appelsretten omstøder derfor den lavere rets kendelse og giver Junior en summarisk dom, der erklærer, at optionsaftalen “ikke er gyldig eller kan håndhæves.”

Så hvad sker der nu? Jeg ville ønske, jeg kendte svaret, men det gør jeg ikke, hovedsagelig fordi jeg ikke har nogen oplysninger om Orange County Choppers’ forretning, balance, rentabilitet eller udsigter. Som jeg tidligere har rapporteret, hyrede Senior i 2009 sin egen vurderingsmand til at vurdere OCC’s aktier; vurderingsmanden konkluderede tilsyneladende, at Juniors aktier havde nul værdi. Det er rimeligt at konkludere, at Junior er uenig, om ikke andet så på baggrund af den efterfølgende langvarige og formodentlig dyre retssag.

Junior har fremsat en række modkrav mod Senior med krav om erstatning for påstået selvhandel og spild af OCC’s aktiver og har også krævet adgang til virksomhedens bøger og optegnelser. Vil Junior bruge de nødvendige ressourcer på at forfølge modkravene, eller vil han måske bruge dem som valuta for et mere gunstigt opkøbsforlig? Eller kan Junior som 20 %-aktionær anlægge en sag om opløsning af OCC i henhold til § 1104-a i Business Corporation Law? Dette ville kræve, at han beviser Seniors “undertrykkende” eller “svigagtige” adfærd, eller at Senior “plyndrer” selskabet. Hvis Junior anmoder om opløsning, kunne Senior undgå at skulle bestride spørgsmålet ved at vælge at købe Juniors aktier til “rimelig værdi” i henhold til BCL § 1118, og i så fald ville Junior være tilbage derfra, hvor han lige er undsluppet, nemlig en vurderingssag for en dommer.

Tilstrækkelig spekulation. Vi må alle bare blive ved med at følge med.

OPDATERING 18. januar 2011: Jeg er blevet underrettet om, at retssagens dommer i Teutul-sagen, dommer Lewis Lubell, ikke længere sidder i Orange County, hvorfor sagen blev overdraget til dommer John McGuirk, der holdt et statusmøde den 10. januar 2011, og der er planlagt endnu et møde den 24. januar. Der foreligger ingen andre oplysninger på nuværende tidspunkt.

opdatering den 25. januar 2011: Det fremgår af Domstolens hjemmeside, at der blev afholdt en konference med dommer McGuirk i går, den 24. januar, og at den næste konference er planlagt til den 10. februar. En læserkommentar, der blev offentliggjort i dag, rapporterer om snak om et opkøbsforlig, der kommer fra IMS-showet i New York. Jeg kan ikke bekræfte det.

opdatering 8. februar 2011: I en artikel i dagens NY Times står der, at den retssagsinficerede strid mellem far og søn har været god for American Chopper’s tv-seertal. Godt at vide, at Times kun er ca. et år bagud i forhold til nyhederne.

OPDATERING 12. februar 2011: Domstolens hjemmeside viser, at der blev afholdt endnu en konference med dommer McGuirk den 10. februar, og at endnu en er planlagt til den 23. februar. De hyppige konferencer antyder, at der er igangværende forligsforhandlinger, men det er kun parterne og deres advokater, der virkelig ved det.

OPDATERING 21. februar 2011: En klog læser gjorde mig opmærksom på, at rettens kalender nu anfører sagen som “disposed”, hvilket kan oversættes til “afgjort”. Ingen andre detaljer er tilgængelige på dette tidspunkt.