OLD AGE/NURSING HOMES. Oprindelsen af samfundets ansvar for de ældre i Cleveland kan spores tilbage til Northwest Territorial Law for the relief of the poor, der blev vedtaget i 1795. Denne lov pålagde “far og bedstefar, mor og bedstemor og børn af alle fattige, gamle, blinde, lamme og impotente personer” pligt til at forsørge trængende slægtninge. I begyndelsen af det 19. århundrede kom hjælpen til Clevelands trængende, herunder de ældre, fortsat primært fra traditionelle kilder – familien, privat velgørenhed og offentlig hjælp (se PHILANTHROPI, VELFÆRD/TILBAGEHJÆLP). Dette ændrede sig noget i 1855 med oprettelsen af City Infirmary, som husede og forsørgede de fattige, gamle, sindssyge og handicappede. Det første lokale hjem med særlig pleje for ældre blev først oprettet i 1870 af LITTLE SISTERS OF THE POOR (de fattiges små søstre). Det fremgår, at en voksende utilfredshed med byens sygehus fik religiøse ledere og sociale reformatorer til at oprette særlige hjem for ældre. Mellem 1870-1908 blev der åbnet 10 sådanne institutioner i Cleveland. Home for Aged Women og ELIZA JENNINGS HOME, der begge blev ledet af Women’s Christian Assn. (senere YOUNG WOMEN’S CHRISTIAN ASSN.), gav husly til ældre kvinder.
De fleste private hjem for ældre i Cleveland var udtryk for “kirkens kvinders” omsorg for de ældre, der var afhængige af dem. Baptist Home of Ohio, Cleveland Dorcas Society’s Invalids Home og A. M. MCGREGOR HOME var 3 andre private institutioner for ældre, der blev oprettet af kvinder eller kvindeorganisationer. Clevelands jødiske samfund oprettede Home for Aged and Infirm Israelites (se MONTEFIORE HOME) i 1882, støttet af en broderlig organisation, og det ortodokse Old Home (se MENORAH PARK) i 1906. Der var imidlertid en bemærkelsesværdig mangel på aktivitet fra andre lokale broderskabssammenslutninger med hensyn til at oprette alderdomshjem. På trods af Clevelands store indvandrerbefolkning var der kun 2 etniske institutioner, det tyske ALTENHEIM (1886) og Home for Aged Colored People (1897, se ELIZA BRYANT VILLAGE).
Af århundredeskiftet blev City Infirmary, der var den eneste støtte for nogle ældre, omdannet til Cooley Farms, som blev en national model. Et unikt træk ved denne nye landsby for fattige, svage, sindssyge og gamle var en separat bygning, hvor ældre ægtepar fortsat kunne bo sammen. Denne modernisering kom imidlertid på et tidspunkt, hvor Clevelanders begyndte at sætte spørgsmålstegn ved institutionalisering som den eneste løsning på behovene hos en voksende ældre befolkning. I 1909 organiserede for eksempel BENJAMIN ROSE INSTITUTE sig for at hjælpe de ældre i deres egne husstande, og det var den første fond i USA, der blev oprettet for primært at imødekomme de ældres behov.
Andre former for ikke-institutionel støtte udviklede sig under depressionen. I 1933 vedtog generalforsamlingen den første lov i Ohio om offentlige midler til de trængende ældre, og i afsnit I i den føderale socialsikringslov fra 1935 blev der afsat 49 750 000 dollars til at sætte hver enkelt stat i stand til at hjælpe trængende ældre personer. En af betingelserne var, at de føderale penge ikke kunne udbetales til ældre mennesker, der boede på offentlige institutioner. Denne bestemmelse førte på nationalt plan til en nedgang for fattighusene som et asyl for ældre og bidrog til fremkomsten af “private hjem”. På lokalt plan viste den hurtige vækst i de private hjem sig ved oprettelsen af 70 sådanne institutioner i Cuyahoga County i 1942 og ved vedtagelsen af en statslig licenslov samme år. Ankomsten af disse nye plejehjem blev ikke hilst velkommen af alle, og Mary C. Jarrett foreslog i sin rapport fra 1944 “The Care of the Chronically Ill of Cleveland and Cuyahoga County”, at de eksisterende private plejehjem var tæt på at blive en “offentlig skandale”. I januar 1946 rapporterede Eugene S. Lindemann, formand for den lokale koordinerende komité for kronisk syge, at der i 1945 var 34 pleje- og hvilehjem med 1.130 sengepladser, som staten havde givet tilladelse til at drive i Cuyahoga County, og at yderligere 9 var i drift uden tilladelse.
Hjemmene opfyldte et voksende behov for bedre sundhedsydelser for de ældre. Ældre mennesker levede længere, og de fleste private velgørenhedshjem accepterede kun raske ældre mennesker som beboere. Der udviklede sig nye faciliteter til at tage sig af kronisk syge eller mentalt uarbejdsdygtige ældre personer. I 1932 blev der bygget et 169-sengs hospital for kronikere på kolonihaven, og i 1938 åbnede Cuyahoga County Nursing Home som et hjem for aflastningspatienter, der var permanent og totalt handicappede. Disse faciliteter kunne dog ikke imødekomme behovet. I 1952 overdrog byen Cleveland og bestyrelsen for Cuyahoga Countys kommissærer jorden og bygningerne på Cooley Farms til amtet for at lette opførelsen af et nyt kronikerhospital, senere kendt som Highland View CUYAHOGA COUNTY HOSPITAL SYSTEM.
I 1950’erne var der en vis forbedring i plejehjemsplejen, hvilket blev repræsenteret i aktiviteterne i Welfare Federation’s Chronic Illness Information Center. Centret opretholdt kontakt med områdets plejehjem og gav oplysninger til kronisk syge i alle aldre, herunder ældre, og gav anbefalinger om de plejehjem, der var bedst egnet til at opfylde de individuelle behov. I oktober 1957 var der 37 private plejehjem, der var godkendt af afdelingen for socialforvaltning under ministeriet for offentlig velfærd til at tilbyde pleje i Cleveland og Cuyahoga County. MARGARET WAGNER HOME, der blev bygget i 1960 og ejes og drives af BENJAMIN ROSE INSTITUTE, betjente dem, der havde brug for langvarig pleje, samt personer, der kun havde brug for rehabiliteringspleje efter knoglebrud eller slagtilfælde. I 1960’erne blev der gennemført nogle politikker, som direkte berørte de ældre. F.eks. gav indførelsen af Medicare og Medicaid yderligere skub i væksten af kommercielle plejehjem. I Clevelands bykatalog var der 26 plejehjem i 1965 og 31 i 1972; i de østlige og vestlige forstadskataloger var der yderligere 34 faciliteter.
Den vitale rolle, som plejehjemmene fortsat spiller for at give husly og lægehjælp til de ældre i Cuyahoga County, illustreres bedst af de 6 sider med lister og reklamer for ca. 130 sådanne institutioner, der er offentliggjort i den seneste Cleveland-forbrugerkatalog.
Judith G. Cetina
Cuyahoga County Archives
Bing, Lucia Johnson. Social Work in Greater Cleveland (1938).