Denne information beskriver perifer neuropati, herunder årsager og symptomer.
Perifer neuropati (peh-RIH-feh-rul noor-AH-puh-thee) er den generelle betegnelse for de ændringer, der sker, når perifere nerver er beskadiget. Perifere nerver er alle nerver uden for din hjerne og rygmarv. Der findes 3 typer af perifere nerver:
- Sensoriske nerver, der hjælper dig med at føle smerte, berøring, temperatur, position og vibrationer.
- Motoriske nerver, der hjælper dig med at bevæge dig og opretholde muskeltonus.
- Autonome nerver, der styrer ting, der sker automatisk, f.eks. hvor hurtigt dit hjerte slår, og hvor meget du sveder.
Symptomer på perifer neuropati
Mange mennesker med perifer neuropati har ændringer i følelsen i deres tæer, fødder, fingre, hænder eller ansigt. Disse følelser går måske ikke længere end til håndleddet eller anklen.
Symptomerne på perifer neuropati er forskellige, afhængigt af hvilke perifere nerver der er beskadiget. Nogle gange er det kun 1 type nerve, der er beskadiget. Oftere er flere typer beskadiget, og du kan have flere symptomer.
- Hvis dine sensoriske nerver er beskadiget, kan du have en følelse af “nåle og stik” eller “elektriske stød”. Du kan også føle kulde, stikkende, prikkende, klemende eller brændende fornemmelser i dine hænder og fødder. Nogle mennesker bliver meget følsomme over for berøring, mens andre mennesker føler følelsesløshed.
- Hvis dine motoriske nerver er beskadiget, kan du få muskelsvaghed, kramper og trækninger. Du kan også have tab af balance og koordination. Det kan gøre det svært at gå, køre bil eller håndtere små genstande (f.eks. at holde en kuglepen eller knappe en skjorte).
- Hvis dine autonome nerver er beskadiget, kan dit hjerte slå hurtigere eller langsommere end normalt. Du kan også svede mere eller mindre end normalt og bemærke forskelle i din tarm- og blærefunktion.
Sørg for at drøfte dine symptomer med din læge eller sygeplejerske. De kan foreslå måder at håndtere dem på.
Symptomer på perifer neuropati kan opstå pludseligt eller udvikle sig langsomt. De kan komme og gå eller blive bedre eller værre på bestemte tidspunkter. Afhængigt af, hvad der har forårsaget din perifere neuropati, kan dine symptomer blive bedre med tiden, eller de kan være livslange.
Årsager til perifer neuropati
Den mest almindelige årsag til perifer neuropati er diabetes. Andre årsager til perifer neuropati omfatter:
- Nogle medikamenter, herunder visse typer kemoterapi. Læs afsnittet “Kemoterapi” nedenfor for at få flere oplysninger.
- Lungekræft
- Multipel myelom
- Alkoholmisbrug
- Nogle andre former for kræft (f.eks. leukæmi-induceret neuroleukemi).
Hvis du har en af disse mulige årsager til perifer neuropati, skal du tale med din læge eller sygeplejerske. Fortæl dem, hvilken medicin du tager i øjeblikket, herunder håndkøbsmedicin og kosttilskud, og hvilken medicin du har taget regelmæssigt tidligere.
Sommetider er der ingen kendt årsag til perifer neuropati.
Kemoterapi
Nogle almindelige typer kemoterapimedicin kan også forårsage perifer neuropati. Vi har listet nogle af dem nedenfor sammen med den type symptomer, de forårsager.
- Bortezomib, carfilzomib
- Du kan have følelsesløshed, smerter eller brændende fornemmelser i dine fødder eller hænder.
- Cisplatin, carboplatin, oxaliplatin og thalidomid
- Du kan have problemer med at vide, hvor dine hænder og fødder befinder sig i rummet. Dette kaldes positionssans. Hvis dette sker, kan du glide ud af sko eller hjemmesko, hvis de ikke er bundet, eller hvis de ikke kommer op over midten af den øverste del af din fod (din vrist).
- Når du går, kan du måske ikke mærke gulvet under dine fødder. Det kan føles, som om dine bare fødder har sokker på, eller som om du går på glasskår.
- Paclitaxel, docetaxel og nab-paclitaxel
- Du kan have problemer med at føle formen af en genstand i din hånd eller med at samle små genstande op.
- Vincristin, vinblastin og paclitaxel
- Du kan have problemer med at se forskel på varme og kolde temperaturer.
Med al denne medicin kan du også have problemer med at gøre ting, der kræver muskelstyrke og koordination. Du kan f.eks. have problemer med at løfte foden fra gaspedalen til bremsen, mens du kører bil. Nogle mennesker beskriver også en følelse af muskelkramper, tunghed, hævelse, som ikke er der, eller svaghed i arme eller ben.
Som nogle af disse symptomer kan blive bedre i løbet af de første 6 til 18 måneder efter behandlingen.