Om varulve

, Author

Velkommen omslag

Dine gratis artikler

Du har læst en af dine fire gratis artikler for denne måned.

Du kan læse fire artikler gratis om måneden. For at få fuld adgang til de tusindvis af filosofiartikler på dette websted skal du

Artikler

Chris Durante var engang en varulv, men nu er han til filosofiwwwwww…

Hvis jeg spørger: “Findes der trolde, havfruer eller varulve?” synes svaret at være helt klart: “Selvfølgelig ikke!” Sådanne ting er indholdet af legender og myter. Den moderne videnskab kan helt klart modbevise deres eksistens.

Tag f.eks. trolde: Der findes tydeligvis ingen væsener, der har trolders fysiske og mentale egenskaber. Hvad angår havfruer, er det genetisk set umuligt: intet væsen kan have en kvindes overkrop og et menneskesind og samtidig have en fiskes underkrop. Desuden kan varulve umuligt eksistere heller ikke. En mand, der har evnen til at gennemgå en metamorfose og forvandle sig til en ulv! Tanken er fuldstændig absurd.

Og er den det? Jeg vil nu gå i gang med en filosofisk analyse af varulveeksistensen.

For alle, der ikke er bekendt med begrebet “lycanthropi”, har det to definitioner. Den første stammer fra folklore. Det er et menneskes evne til at forvandle sig til et dyr, oftest en ulv. Selve navnet er afledt af det gamle græske ord “lycaon”, der betyder “ulv”.Den folkloristiske definition af lycanthropi går endnu et skridt videre, for ifølge en gammel græsk myte var en konge ved navn Lykaeon blevet forbandet og blev på magisk vis forvandlet til en vild ulv, der hærgede andre. Det menes, at ordet “lycaon” har sin oprindelse i denne myte.

Den anden definition af lycanthropi henviser til en klinisk psykopatologi, hvor en psykiatrisk patient tror, at han/hun er et dyr – igen oftest en ulv – og opfører sig derefter.Denne lycanthropi beskrives oftest som et sæt af vrangforestillinger og overbevisninger, som ikke i sig selv er en specifik psykisk lidelse. Den eksistentialistiske psykolog Karl Jaspers (1883-1969) beskrev lycanthropi som “en depersonaliseringsforstyrrelse af selvets integritet” (8-16 AllgemeniePsychopathologie, 1913). Symptomerne kan enten være kortvarige og sporadiske eller stabile og vedvarende.Og selv om lycanthropi ikke almindeligvis betragtes som en specifik psykisk lidelse, findes lycanthropiske symptomer oftest hos patienter med skizofreni og/eller affektive lidelser. I denne artikel skal min brug af udtrykket “lycanthropi” tages i sin anden betydning – dvs. den kliniske betydning, der beskriver den psykopatologiske symptomatologi, ikke den mytiske definition, medmindre det er behørigt bemærket.

Lad mig begynde med disse argumenter:

(A) Det er genetisk umuligt for et menneske at blive til en ulv, og derfor er enhver sådan forestilling usandsynlig.

(B) Andre forestillinger om magiske og overnaturlige kræfter er begrebsmæssigt uforenelige med nutidig videnskabelig viden og kan derfor ikke anvendes i et filosofisk forsvar for varulveeksistensen.

(C) Derfor må enhver forklaring på varulve ikke indeholde appeller til overnaturalisme, men må snarere være et logisk argument, der fører til sandhederne i nutidig videnskab. Med dette in mente vil jeg gerne begynde et tankeeksperiment.

Hvis en patient, der lider af skizofreni, begynder at få vrangforestillinger om, at han/hun er en ulv, vil patientens overbevisninger begynde at have en kausal virkning på hans/hendes tankeprocesser og adfærd. Vi står således med et menneske, hvis vrangforestillinger ikke blot får ham til at opføre sig som en ulv, men som gennem sin fantasi ubevidst konstruerer en tankegang og et rationale, der angiveligt også ligner en ulves.

Hvis man indtager den behavioristiske holdning, at det kun er muligt at kende menneskets tilstand ved at studere adfærd, dvs. ydre stimuli og observerbare reaktioner på disse stimuli, kan en lycanthrope således betragtes som en ulv. Hvis det at kende X er at kende X’s adfærd – dvs. at kende den videnskabeligt gennem objektiv observation – så ville det følge heraf, at viden om X’s adfærd er viden om X’s væsen. Hvis X’s observerede adfærd er identisk med en ulves adfærd, må det ifølge behaviorismen logisk konkluderes, at X faktisk er en ulv!

Denne logik er imidlertid fejlagtig, for vi ved ved “blot” sund fornuft, at en lycanthrop ikke er en ulv, men snarere et menneske med en mental forstyrrelse. Men hvordan kan vi være så sikre?

For det første er lycanthropen ikke fysiologisk set identisk med en ulv. Dette indebærer endvidere, at de to hverken er genetisk eller neurologisk ækvivalente. Det kan derfor konkluderes, at lycanthropen faktisk ikke er en ulv. Det er imidlertid ikke det spørgsmål, der er tale om! Selv et lille barn kan fortælle os, at en mand med en mental forstyrrelse ikke er en ulv. Vores spørgsmål er snarere, om det er muligt at betragte en lycantropisk patient som en varulv eller ej. Hvis det er muligt, kan vi sige: “Ja, al mystik til side, varulve eksisterer faktisk”. Men denne idé rejser spørgsmål om personlig identitet.Derfor må vi, før vi går videre med varulve, et øjeblik se på, hvad det vil sige at have en personlig identitet.

I henhold til den teori, der blev fremsat af John Locke (1632-1704), er ens personlige identitet (dvs. personlighed) baseret på psykologiske tilstande, og det er ens erindringer, som personligheden over tid er mest afhængig af. Man bevarer således sin personlige identitet i det omfang, man bevarer en psykologisk hukommelseskontinuitet.

For at forklare dette kalder vi et momentant tidsafsnit i en persons psykologiske livshistorie for et “personstadie”. Hvert personstadie eksisterer som et medlem af en række personstadier, som hver især er korreleret med en psykologisk tilstand. Ifølge dette synspunkt kan person A kun anses for at være den samme person senere, hvis der eksisterer en psykologisk kontinuitet af personstadier; og en serie af personstadier kan kun siges at være psykologisk kontinuerlig, hvis de psykologiske tilstande (primærerindringer), der forekommer i senere personstadier, er et produkt af de psykologiske tilstande i tidligere personstadier.Hvis person A’s personstadier imidlertid ikke deler nogen karakteristika med eller ikke påvirker de psykologiske tilstande i nogen efterfølgende personstadier, kan person A ikke længere siges at eksistere. I stedet er der opstået en ny personlig identitet B, for så vidt som der er en usammenhængende erindring om selvet. Så en implikation af Lockes teori er, at hvis et individ ikke kan huske sine tidligere oplevelser, så kan hans nuværende personlige identitet umuligt være den personlighed, som han havde i fortiden.

I tilfældet med en lycanthrop, der tror, at han er en ulv, falder de psykologiske tilstande i tidligere personstadier slet ikke sammen med de psykologiske tilstande i de nuværende personstadier, især hvad angår erindringer og tidligere følelser. I henhold til vores neo-Lockeanske teoretiske ramme ville lycanthropeX således ikke blive betragtet som den samme person, som han var før udbruddet af sine lycanthropiske symptomer, da hans symptomer er udviklet sig så meget, at han ikke engang har nogen erindring om sig selv som et menneske. En helt ny serie af personstadier er trådt i stedet for den tidligere eksisterende serie og er ikke forbundet med den tidligere serie. Desuden, for at integrere Jaspers definition med Lockes teori, hvis lycantropi virkelig er en “depersonalisering af selvet”, vil det også indebære tab af ens personlige identitet.

“Fedt!” vil du måske udbryde, “Det er lykkedes dig at bevise, at lycantropen har en ny personlig identitet. Men du har ikke gjort noget for at bevise, at han faktisk er en varulv! Er hansnye personlige identitet en ulv? Hvis det er tilfældet, hvordan kan en ulv så betragtes som en person i sig selv?Eller er hans nye personlige identitet en varulv? Jeg kan ikke se ud fra dette argument, hvordan det skulle kunne være det.” Vi har opdaget, at patient X nu har en ny personlig identitet og derfor er en anden person end tidligere. Men spørgsmålet om, hvorvidt han er et ulvemenneske/varulv eller ej, er stadig ubesvaret.

Hvis du husker behaviorismeeksemplet, kan patient X umuligt betragtes som en ulv af fysiologiske årsager. Men er det muligt, at han kan have en ulves sind eller i en vis udstrækning kende ulves subjektive oplevelser, hvis han nu tænker som en ulv gennem sin fantasi? Thomas Nagel ville være tilbøjelig til at sige “nej”, tror jeg. I en berømt artikel (1974) argumenterede han for, at et menneske ikke kan vide, hvordan det er at være en flagermus, for vi er ikke flagermus med flagermuskroppe og flagermushjerner. Selv hvis nogen på magisk vis kunne forvandle sig til en flagermus, ville han ipso facto ikke beholde sit menneskelige sind, og på samme måde ville han ikke kunne huske, hvordan det er at være en flagermus, når han igen kom ind i sin menneskelige form og sind.Heraf må følge, at intet menneske heller nogensinde kunne vide, hvordan det er at være en ulv, og derfor er det umuligt for en lycanthrop faktisk at have en ulvs subjektive oplevelser, uanset hvor stærkt han tror, at han er en ulv.

Derimod kan en læge ifølge Jaspers komme til at forstå en anden persons subjektive oplevelser gennem overførsel. Med en detaljeret beskrivelse af en oplevelse og ved at anvende sine simaginative evner kan man komme til at kende en andens oplevelse og dermed vide, hvordan det er at være den anden person. Desværre kan en ulv ikke give en detaljeret beskrivelse af sine oplevelser, og derfor fejler den fænomenologiske deskriptive psykologi her, og det er sandt, at intet menneske kan tænke som en ulv, fordi det er umuligt for et menneske at vide, hvordan det er at have en ulvs bevidsthed.

Så har vi indtil videre fastslået, at en lycanthrope ikke er en ulv, og at han heller ikke er et individ, der ikke kan tænke som en ulv, og derfor kan han ikke siges at besidde en ulvs personlige identitet. Men det er også blevet fastslået, at en lycanthrop med udbruddet af de lycanthropiske symptomer og dens hukommelsestab har fået en ny personlig identitet. Hvad er så denne personlige identitet? Det er ikke en ulves identitet, men patientens følelse af at være menneske er forsvundet fra erindring og bevidsthed. Kan man sige, at lycanthrope X er en varulv?

Hvis man ser bort fra de magiske konnotationer, der er forbundet med den mytiske varulv, kan man definere en varulv som et menneske, der har evnen til at gennemgå en metamorfose og forvandle sig til et væsen, hvis natur både er menneske og ulv. Denne definition indebærer, at en varulv har nogle af de mentale og fysiske egenskaber, der er karakteristiske for både mennesker og ulve, men ikke alle. Hvis en lycanthropeX tror, at han er en ulv, vil han således begynde at tænke som en ulv ved hjælp af sin fantasikapacitet og vil til gengæld opføre sig på en måde, der indeholder mange ulvelignende egenskaber. Såfremt hans handlinger og tanker er noget ulvelignende, samtidig med at han stadig har menneskelige fysiske egenskaber og menneskelig mentalitet, kan man så ikke sige, at lycanthrope X har gennemgået en psykologisk metamorfose og dermed er blevet en varulv? Han besidder nu både menneskets og ulvens adfærdsmæssige og mentale egenskaber. Ifølge Lockes synspunkt kan individ A tildeles personlighed, hvis han/hun er et rationelt og selvbevidst væsen. Locke gik endda så langt som til at bevise, at en papegøje er en person, for den har selvbevidsthed og en høj grad af rationalitet, hvilket fremgår af, at den kan tale. Hvis vores lycanthrop X ikke længere var i stand til at tale og ikke kunne udvise tegn på menneskelig rationalitet, kunne han derfor ikke længere betragtes som en (menneskelig) person. Så hvis lycanthrope X ikke er en ulv og ikke et menneske, men besidder nogle egenskaber fra begge dele, må han være en varulv.

Det argument er stadig mangelfuldt, for vores lycanthrope X ligner ikke fysisk en ulv;og en god varulv skal helt sikkert ligne en ulv i en eller anden henseende. Medmindre der er videnskabelige beviser, der kan antyde noget andet, må det konkluderes, at det er umuligt for varulve at eksistere.

I Guadalajara, Mexico, på Center for Biomedicinsk Forskning, arbejder en læge ved navn Figuera på en sygdom kaldet hypertriocosis. Hypertriocosis er en genetisk lidelse på det lange ben afX-kromosomet, der er knyttet til det gen, der regulerer hårvæksten. Det er en medicinsk tilstand, hvor patientens krop er dækket af tykt blødt hår, der ligner pels. Dette hår, eller menneskepels, dækker hele kroppen, selv øjenlågene, ligesom pels gør det på dyr. Der er blevet registreret denne sygdom gennem hele historien og i hele verden.

Nu bliver vores tankeeksperiment lidt vanskeligt, så bliv hos mig. Jeg synes, at vores hypotetiske venX fortjener et navn, så lad os kalde ham Sam. Lad os antage, at Sam er en skizofren lycanthrope, ogat han også er ramt af hypertriokose. Ikke alene er den uheldige Sam et hypertriotisk skizofrent lycanthrope, men jeg vil tilføje endnu en interessant dimension til vores ven. Før han fik sin psykiske sygdom, var Sam videnskabsmand, især zoolog, hvis speciale var studiet af ulve.Sam var ekspert i ulve; han vidste næsten alt, hvad der er at vide om ulve. Sam var endda blevet ven med en ulveflok og kunne kommunikere med dem med ulvekroppens sprog og lyde. Da Sam var en meget belæst person, kendte han en del til fænomenologisk psykologi og forsøgte at genskabe og kende ulvenes oplevelser gennem den fænomenologiske psykologis overføringsproces.

Nu har vi en sag, som kræver en dybtgående undersøgelse. Ud fra det, der tidligere er blevet fastslået,vil en lycanthrope ved hjælp af sin fantasi begynde at tænke som en ulv og efterfølgende opføre sig som en ulv, og vigtigst af alt vil han opleve en vrangforestilling om, at han faktisk er en ulv. På baggrund af denne korte beskrivelse af Sams historie vil han være bedre egnet end nogen anden til at deltage i en Jasperiansk fænomenologisk overførsel, idet han får viden om, hvordan det er at være en ulv, idet han har evnen til at tænke på en ekstremt ulvelignende måde (det var faktisk det, der oprindeligt udløste hans lycantropi). Men i det omfang Sam tror, at han er en ulv, vil han opføre sig som en ulv; og sandsynligvis mere præcist end andre lycanthroper på grund af hans baggrund. Da Sam desuden lider af hypertriokose, følger det heraf, at han faktisk besidder nogle af ulvens fysiske træk, samtidig med at han ikke kan undslippe det faktum, at han er neurologisk og biologisk plettet af sin menneskelighed. Sam kan således siges at besidde mentale egenskaber, der er karakteristiske for ulve, men som på grund af hans menneskelige hjerne også er karakteristiske for et menneske; samt fysiske egenskaber, der er karakteristiske for både mennesker og ulve. Sam er således et perfekt eksempel på en slags “naturalistisk varulv”, hvis vi kan kalde ham det.

Man kan indvende og spørge om den metamorfose, som en varulv formodes at undergå. Det er jo allerede blevet fastslået, at Sam ville have gennemgået en psykologisk forvandling i begyndelsen af sin mentale forstyrrelse (som han også lejlighedsvis kan bryde ud af). Hvad angår en fysisk forvandling, kan den forklares på følgende måde. Når en lycanthrop oplever, at hans symptomer begynder, sker der ændringer i den del af hjernen, der f.eks. er forbundet med repræsentationen af ens krop (dvs. ens kropsbillede). Således ville Sam ikke blot opleve en psykologisk metamorfose, men man kan også hævde, at for så vidt som hans hjerne er en fysisk substans, er der også sket en fysisk metamorfose.

Dertil kommer, at hvis vi accepterer, at et menneskefoster efter de første 20 uger af graviditeten har en menneskelig hjerne og dermed også et menneskeligt sind, kan det betragtes som et menneske – i det mindste et prænatalmenneskeligt væsen, men ikke desto mindre en menneskelig person. I Sams tilfælde ville han på dette tidspunkt i sin mors graviditet have været et hårløst menneske. Senere i graviditeten ville han på grund af Sams genetiske kode være begyndt at få hår over hele kroppen, og det ville være på dette tidspunkt, at Sams fysiske forvandling fandt sted. Sam har derfor gennemgået både en fysisk og en psykologisk-kantropisk metamorfose og kan derfor med rette kaldes en “varulv”. Vi kan derfor konkludere, at varulve potentielt kan eksistere i virkeligheden og ikke kun i mytologien.

Jeg går ikke ind for, at mennesker med psykiske eller fysiske lidelser mærkes med mytologisk eller folklore-terminologi: Selv om en person er en varulv, bør vedkommende have ret til alle de juridiske og etiske rettigheder, som tilkommer ethvert andet menneske. Den varulv, som jeg har foreslået her, er en varulv, hvis eksistens ikke er afhængig af magi, og som derfor ikke er identisk med den forestilling om varulven, der er indeholdt i den mytiske opfattelse. Jeg mener dog, at Sam faktisk kan betragtes som en slags varulv, nemlig en naturalistisk varulv, og derfor kan naturalistiske varulve eksistere, og deres eksistens er helt i overensstemmelse med sandhederne i den moderne videnskab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.