Det omvendte spørgsmålstegn blev indført længe efter Real Academia’s beslutning, offentliggjort i anden udgave af Ortografía de la lengua castellana (Ortografi af det castilianske sprog) i 1754, der anbefalede det som symbol, der angiver begyndelsen af et spørgsmål i skrevet spansk – f.eks. “¿Cuántos años tienes?” (“Hvor gammel er du?”). Real Academia beordrede også det samme system med omvendte symboler for udråbsudsagn med symbolerne “¡” og “!”. Dette hjælper med at genkende spørgsmål og udråbstegn i lange sætninger. “Kan du lide sommeren?” og “Du kan lide sommeren.” oversættes henholdsvis som “¿Te gusta el verano?” og “Te gusta el verano.” (Der er ikke altid forskel på ordlyden af et ja-nej-spørgsmål og det tilsvarende udsagn på spansk). Disse nye regler blev langsomt vedtaget; der findes bøger fra det 19. århundrede, hvor forfatteren hverken bruger “¡” eller “¿”.
I sætninger, der både er deklarative og spørgende, isoleres den sætning, der stiller et spørgsmål, med startsymbolet omvendt spørgsmålstegn, f.eks: “Si no puedes ir con ellos, ¿quieres ir con nosotros?” (“Hvis du ikke kan tage med dem, vil du så tage med os?”), ikke “¿Si no puedes ir con ellos, quieres ir con nosotros?”
Nogle skribenter undlader det omvendte spørgsmålstegn i tilfælde af et kort, entydigt spørgsmål som f.eks: “Quién viene?” (“Hvem kommer?”). Dette er kriteriet på galicisk og catalansk. Visse catalansksprogede autoriteter, såsom Joan Solà i Cortassa, insisterer på, at både det indledende og det afsluttende spørgsmålstegn skal bruges af hensyn til klarheden.
En del spansksprogede forfattere, heriblandt nobelpristageren Pablo Neruda (1904-1973), nægter at bruge det omvendte spørgsmålstegn. I chatrum og instant messaging på internettet er det nu almindeligt at bruge kun det enkelte “?” som afslutningssymbol for et spørgsmål, da det sparer skrivetid. Flere afslutningssymboler bruges for at understrege: “Por qué dices eso???”, i stedet for standard “¿Por qué dices eso?” (“Hvorfor siger du det?”). Nogle kan også bruge afslutningssymbolet til både begyndelse og afslutning, hvilket giver “?Por qué dices eso?” I betragtning af de uformelle omgivelser kan dette være uvæsentligt; lærerne ser det imidlertid som et problem og frygter og hævder, at nutidens unge elever uhensigtsmæssigt og ukorrekt udvider denne praksis til akademiske lektier og essays. (Se Internet lingvistik § Pædagogisk perspektiv)