Abstract

En gruppe patienter med nethindesprængninger uden nethindeløsning blev analyseret. De blev inddelt i en behandlings- og en ikke-behandlingsgruppe. Behandlingsgruppen bestod af de tilfælde, som forfatterne mente var i høj risiko for udvikling af nethindeløsning. De fleste af disse var tilfælde af hestesko-rivninger efter indtræden af en akut posterior glaslegemsafløsning. Selv om der blev anvendt en række forskellige behandlingsmetoder, er det en transkonjunktival kryoterapi med aktuelle bedøvende dråber, der anvendes i øjeblikket, og som var den hyppigst anvendte metode. Det er værd at bemærke, at selv om ingen af tilfældene i denne serie udviklede en afløsning på grund af utilstrækkelig behandling af den oprindelige revne, udviklede et vist antal tilfælde nye revner og afløsninger. Dette taler for en hyppig opfølgning, især inden for de første tre måneder efter behandlingen, for at foregribe en sådan forekomst. I den ubehandlede gruppe var der hovedsageligt to typer af patienter. Den ene var den asymptomatiske patient, hvor der ved rutinemæssig undersøgelse blev fundet en nethindesprængning, og den anden var den symptomatiske patient med et rundt hul med udtrukket operculum. Der opstod også nye rifter og/eller afrivninger i den asymptomatiske gruppe (4 ud af 72 øjne), men ingen af de runde huller med udtrukket opercula afrevede. Komplikationer i forbindelse med behandlingen var relateret til anæstesien og omfattede vasovagale reaktioner og retrobulbar blødning. Et tilfælde, der blev set i konsultationen, havde tegn på scleral perforation fra en brodden sutur og illustrerer den iboende fare ved enhver oftalmisk okulær procedure. Spørgsmålet om macular pucker (præ-retinal fibrose) som en høj risiko ved behandlingen er ikke påvist i denne undersøgelse og var faktisk mere almindeligt i den ubehandlede gruppe end i den behandlede gruppe; dog var synet hos patienter med macular pucker i den behandlede gruppe generelt dårligere end hos de ubehandlede. Recidiverende glaslegemeblødning fra brobyggende eller avulserede kar udgjorde et betydeligt problem efter behandlingen og førte til det eneste tilfælde af totalt synstab i denne undersøgelse. Den profylaktiske behandling af akutte hestesko-rivninger med fortsat glaslegemstraktion reducerer forekomsten af efterfølgende nethindeløsning betydeligt. Uanset hvilken behandlingsmetode kirurgen vælger, skal han følge de principper, der for mange år siden blev fastlagt af Jules Gonin, og lukke revet fuldstændigt. Det er dog vigtigt at erkende, at der i nogle tilfælde kan opstå en ny rift eller afløsning, som synes at være relateret til den fortsatte udvikling af den posteriore glaslegemsafløsning eller den resterende vitreo-retinale adhærens snarere end en årsag til selve behandlingen.