Eksotiske krybdyr har nydt stigende popularitet som kæledyr i de sidste par år. Denne øgede popularitet har ført til en stigning i antallet af reptilassocierede salmonellainfektioner, der forekommer hvert år i USA (i øjeblikket anslået til 93 000) (4; J. Mermin, L. Hutwagner, D. Vugia, P. Kirley, J. Bender, J. Koehler, T. McGivern, R. Marcus, F. Angulo, and the FoodNet Working Group, 36th Annu. Meet. Infect. Dis. Soc. Am., 1998 ). Børn under 10 år og personer med nedsat immunforsvar synes at være særligt udsatte for infektioner med reptilassocierede Salmonella spp. og oplever ofte alvorlige kliniske forløb, herunder dødsfald som følge af septikæmi og meningitis (2, 4). Af denne grund forbød den amerikanske regering i 1975 handel med skildpadder, hvis panser er mindre end 4 tommer fra for til bag. Denne foranstaltning førte til et fald på 77 % i skildpaddeassocieret salmonellose (5). På grund af den stigende popularitet af eksotiske krybdyr som kæledyr er forekomsten af reptilassocieret salmonellose imidlertid stadig stigende. F.eks. steg isolationen af Salmonella enterica subsp. houtenae serovar Marina fra mennesker fra 2 tilfælde i 1989 til 47 tilfælde i 1998, og antallet af tilfælde af S. enterica serovar Poona steg fra 199 i 1989 til 341 i 1998 (3). De vigtigste serotyper, der er isoleret fra patienter med reptilassocieret salmonellose, omfatter S. enterica subsp. diarizonae (IIIb)-serovarer, S. enterica subsp. houtenae (IV)-serovarerne Chameleon og Marina samt S. enterica subsp. enterica (I)-serovarerne Java, Stanley og Poona (1). Meget ofte er skildpadder og leguaner, som ofte får lov til at gå frit omkring i dyrepassernes hjem og bruges som kæledyr for børn, blevet identificeret som kilder til infektion hos mennesker. Desuden er majsslanger, pytonslanger og boaer også blevet identificeret som kilder til salmonellainfektioner (1, 4, 5). Tørrede klapperslangepræparater, der anvendes i folkemedicin, har ført til alvorlige salmonellainfektioner med dødsfald (7, 11).
Og selv om forskellige krybdyr, såsom leguaner, skildpadder og slanger, retrospektivt er blevet beskrevet som kilder til salmonellose hos mennesker (5, 8, 11), er det uklart, hvor hyppigt visse arter af krybdyr koloniseres af Salmonella-arter. Derfor har vi prospektivt screenet afføringsprøver fra to ynglegrupper af slanger for tilstedeværelse af Salmonella.
For at vurdere forekomsten af Salmonella blev der indsamlet friske afføringsprøver fra 10 næsehornshornslanger (Bitis nasicornis, Shaw 1802) og 6 øjenvipper (Bothriechis schlegelii, Berthold 1846) med en swap og straks behandlet i henhold til en standardprotokol til påvisning af enteriske patogener. Denne protokol følger anbefalingerne fra det tyske selskab for hygiejne og mikrobiologi og omfatter anvendelse af ikke-selektiv blodagar, MacConkey-agar, en selenitberigelsesbouillon og de salmonellaselektive agarer salmonella-shigella-agar og xylose-lysin-deoxycholat-agar. Alle agarplader blev inkuberet i 48 timer ved 37 °C. Efter 24 og 48 timer blev agarpladerne undersøgt for vækst af Salmonella. Berigelsesbouillonen blev inkuberet i 18 timer ved 37 °C og derefter overført til salmonella-shigella agar og xylose-lysin-deoxycholat agar, som blev inkuberet ved 37 °C i yderligere 24 timer. Identifikation blev foretaget ved hjælp af API E identifikationssystemer (BioMerieux, Lyon, Frankrig). Serotypebestemmelse blev foretaget ved direkte agglutination på mikroslides (6) på det nationale referencecenter for tarmpatogener (Institut für Hygiene und Umwelt, Hamburg, Tyskland). Generering af antisera blev foretaget ved immunisering af newzealandske kaniner i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer (9). Til pulsed-field gelelektroforese (PFGE) blev genomisk DNA fordøjet med XbaI. De resulterende fragmenter blev opløst i en 1% agarosegel med et CHEF DR III-system (Bio-Rad Laboratories, Richmond, Calif.). Ramped pulstiderne varierede fra 5 til 35 s over 32 timer ved 6 V og 14 °C. Gelerne blev farvet med ethidiumbromid, desinficeret i destilleret vand og fotograferet under UV-belysning. PFGE-profiler blev analyseret i henhold til de etablerede kriterier, der er beskrevet af Tenover og kolleger (10).
Salmonella-stammer af serogruppe IIIb blev isoleret fra afføringsprøverne fra alle B. nasicornis-slanger og fra tre af de seks B. schlegelii-slanger. En oversigt over de serologiske typebestemmelsesresultater findes i tabel 1.1. Der blev i alt isoleret 12 serovarer af Salmonella serogruppe IIIb, hvor 48:i:z var den eneste serovar, der blev isoleret fra forskellige slanger. Der blev udtaget opfølgende prøver fra fire dyr over en periode på 1 til 22 måneder. Alle disse slanger var permanent koloniseret af Salmonella serogruppe IIIb-stammer. Serotyping afslørede identiske stammer i B. nasicornis slange 5 i hele opfølgningsperioden (Tabel (Tabel1).1). Den klonale identitet af disse stammer blev påvist ved PFGE (Fig. (Fig.1).1). De tre andre slanger viste ændringer af koloniserende Salmonella-serovarer i løbet af opfølgningen (Tabel (Tabel1).1). B. nasicornis slange 2 viste en ændring fra Salmonella serotype 17:l,v:z35 til Salmonella serotype 48:i:z inden for 1 måned. Denne stamme var identisk med den stamme, der blev isoleret fra B. nasicornis slange 3, som det fremgår af PFGE (Fig. (Fig.1).1). Identiske kloner af Salmonella serotype 48:i:z, som var forskellige fra dem, der blev isoleret fra B. nasicornis-slangerne, blev også fundet i to B. schlegelii-slanger (Fig. (Fig. (Fig.1).1). Dette resultat kan skyldes, at de to B. nasicornis-slanger såvel som de to B. schlegelii-slanger med denne serovar var blevet holdt sammen før denne undersøgelse med henblik på avl. Alle andre dyr, der blev undersøgt i denne undersøgelse, blev altid holdt alene i separate bure. PFGE-analyse af Salmonella serotype 48:i:z-stammen isoleret fra B. nasicornis slange 10 viste et andet båndmønster.
PFGE af 12 Salmonella serogruppe IIIb-isolater. Bane 1, isolat af serovar 50:r:z53 fra B. nasicornis slange 1; baner 2 til 6, isolater af serovar 48:i:z fra B. nasicornis slange 2 og 3 (henholdsvis bane 2 og 3), fra B. nasicornis slange 10 (bane 4) og fra B. schlegelii slange 1 og 3 (henholdsvis bane 5 og 6); bane 7, isolat af serovar 59:z10:z53 fra B. nasicornis slange 2 og 3 (henholdsvis bane 2 og 3), fra B. nasicornis slange 10 (bane 4) og fra B. schlegelii slange 1 og 3 (henholdsvis bane 5 og 6); bane 7, isolat af serovar 59:z10:z53 fra B. nasicornis slange 4; spor 8 og 9, isolater af serovar 61:i:z fra B. nasicornis slange 5; spor 10 til 12, isolater af serovar 61:c:z35 (spor 10) og 47:z52:e,n,x,z15 (spor 11 og 12) fra B. nasicornis slange 9.
TABEL 1.
Resultater af serotypning af Salmonella serogruppe IIIb-stammer isoleret fra 13 slangera
Slange | Alder (år) | O-antigen | H1-antigen | H2-antigen | ||
---|---|---|---|---|---|---|
B. nasicornis | ||||||
1 | 3 | 50 | r | z53 | ||
2 | 3 | 3 | 17 | l,v | z35 | |
48 | i | z | ||||
3 | 4 | 48 | i | z | ||
4 | 0.5 | 59 | z10 | z53 | ||
5 | 0.5 | 61 | i | z | ||
61 | i | z | z | |||
6 | 5 | 18 | l,v | z | ||
7 | 5 | 50 | r | z | z | |
8 | 3 | 3 | 38 | k | z | |
50 | z52 | z35 | ||||
9 | 3 | 3 | 61 | c | z35 | |
47 | z52 | e,n,x,z15 | ||||
47 | z52 | e,n,x,z15 | ||||
10 | 3 | 48 | i | z | ||
B. schlegelii | ||||||
1 | 3 | 48 | i | z | ||
2 | 2 | 50 | k | z | ||
3 | 2 | 48 | i | z |
Antibiotikaprøver blev udført ved hjælp af diskdiffusionsmetoden og afslørede alle salmonellaisolaternes modtagelighed over for penicilliner, cefalosporiner, carbapenemer, aminoglykosider og fluoroquinoloner.
Det er uklart, om slangerne fik Salmonella i livmoderen, perinatalt, ved indtagelse af kontamineret bytte eller ved kontakt med kontamineret afføring fra andre krybdyr. I vores undersøgelsesgruppe af 16 kæledyrsslanger udviste Salmonella serogruppe IIIb en høj prævalens (81 %). Antallet af undersøgte slanger er for lille til en statistisk analyse, men 100 % af B. nasicornis-slangerne var koloniserede, mens Salmonella serogruppe IIIb kun kunne påvises hos 50 % af B. schlegelii-slangerne. Dette kan skyldes de to slangearters forskellige adfærd. B. nasicornis er en slange, der lever på jorden, mens B. schlegelii lever i buske og træer. Især når disse slanger holdes i terrarier, har B. nasicornis en forhøjet risiko for at komme i kontakt med forurenet afføring. Observationen af, at de slanger, der blev holdt sammen i et stykke tid, udviste identiske Salmonella serogruppe IIIb-isolater, understøtter antagelsen om, at kolonisering hovedsagelig sker ved kontakt med forurenet afføring. Desuden blev B. nasicornis-gruppen udelukkende fodret med gnavere fra en leverandør, hvis overvågningskulturer for dyrene regelmæssigt var negative for tarmpatogener, herunder Salmonella spp. Derfor er overførsel via forurenet bytte i denne ynglegruppe af slanger højst usandsynlig.
Vores undersøgelse er den første prospektive undersøgelse af prævalensen af Salmonella serogruppe IIIb serovarer i to ynglegrupper af kæleslanger. Vores resultater viser, at en meget høj procentdel af slangerne er koloniseret med Salmonella spp. Dette resultat gælder naturligvis især for slanger, der lever på jorden. For at forebygge salmonellainfektioner hos krybdyr har Centers for Disease Control and Prevention udstedt anbefalinger for håndtering af krybdyr. Ud over standardanbefalingerne, som f.eks. om grundig håndvask med vand og sæbe efter håndtering af krybdyr eller krybdyrbure, fastsætter disse anbefalinger, at krybdyr (i) ikke bør holdes i børnepasningscentre, (ii) bør holdes ude af husstande med børn under 1 år og immunsvækkede personer, og (iii) ikke bør have lov til at strejfe frit rundt i hjemmet eller i boligområdet (4).