Jainismen er en gammel religion, der stammer fra Indien, og hvis tilhængere forsøger at opnå den endelige befrielse ved at undslippe reinkarnationens kontinuerlige cyklus. De mener, at vejen dertil er at fjerne karma, princippet om årsag og virkning, som gør, at handlinger fører til lidelse, fra deres sjæle. Deres praksis omfatter streng vegetarisme, ikke-vold, ikke at stjæle, ikke at lyve, ikke at binde sig til ejendele, seksuel tilbageholdenhed og respekt for alle dyr og planter som indeholdende levende sjæle.

Jainismen har ikke en enkelt person, der kan betegnes som religionens stifter. I stedet anerkender jainerne store lærere kaldet tirthankaras. Den bibelske pendant til dette udtryk ville være profeter. I det, der betragtes som den nuværende tidsalder, har der været fireogtyve tirthankaras, og i kosmiske tidsaldre før denne har der været mange flere. Den første tirthankara i denne tidsalder, Adinatha, også kendt som Rishabhanatha, levede angiveligt for millioner af år siden. Den nøjagtige fødselsdato for den fireogtyvende og seneste tirthankara, Mahavira, er ukendt. Nogle forskere anslår den til omkring 540 f.Kr., mens andre siger, at det var i 599 f.Kr.

Mahavira bliver ofte tilskrevet som grundlæggeren af jainismen i dens nuværende form. Det ville dog være mere korrekt at sige, at Mahavira var en reformator, som gjorde den gamle praksis i jainismen populær og anvendelig i den tid, han levede i. Ifølge traditionen blev Mahavira, efter at han havde opnået oplysning, lærer og etablerede et samfund med titusindvis af munke og nonner, og i de følgende århundreder spredte jainismen sig i hele det vestlige og centrale Indien.